|
Af
Martin Kryhl Jensen
En
boganmeldelse er pr. definition en subjektiv vurdering,
da den alene er udtryk for anmelderens indtryk af den læste
bog. Derfor er det også naturligt nok, at de anmeldte
indimellem føler trang til at kommentere anmeldelser. Sådanne
kommentarer er imidlertid lidet konstruktive, hvis man
ikke går ind i en saglig debat, dvs. forholder sig til
den i anmeldelsen fremsatte kritik, men blot i et mere
skingert toneleje genfremsætter sine oprindelige påstande.
Sådan forholder det sig desværre med Jesper Jørgensen
kommentar (19/8) til min anmeldelse af Arbejdermuseets
Årbog 2009 (7/8).
Jeg
ville ønske, at Jørgensen havde læst min anmeldelse
med mindre fordomsfulde øjne. Når jeg anmelder en bog,
er en påpegning af enkelte kritikpunkter eller et ønske
om uddybning eller perspektivering af et bestemt emne
ikke ensbetydende med, at en artikel er uinteressant
eller uden værdi. Jeg fik ny viden ud af hver eneste
artikel i Arbejdermuseets Årbog, inklusiv Jesper Jørgensens,
om hvilken jeg bl.a. skrev, at Ib Nørlunds dagbøger
kan bruges til yderligere klarlægning af de interne
forhold i DKP, herunder de mange personstridigheder.
Hvilken
udsagnskraft der i øvrigt kan tillægges disse dagbøger,
kan jeg ikke udtale mig nærmere om uden at have
studeret dem selv. Dette er dog tilsyneladende ikke alle
forundt. Alle andre end Jesper Jørgensen har nemlig været
forment adgang, herunder også PET-kommissionen.
Kernen
i både min anmeldelse og Jørgensen kommentar er
formandsvalget i DKP i 1977. Jørgensen udtaler skråsikkert,
at arkivmaterialet i PET’s arkiv, som PET-kommissionen
har anvendt i sin beretning, som jeg henviste til i min
anmeldelse, i bedste fald er formodninger bygget på
andenhåndsberetninger. I modsætning til Jørgensen har
jeg imidlertid set det omtalte materiale, og jeg
vurderer – tilsvarende PET-kommissionen – at
materialet giver en troværdig skildring af
formandsvalget i DKP i 1977.
Jørgensen
demonstrerer i øvrigt selv med al ønskelig tydelighed
i sin kommentar, at han har misforstået
PET-kommissionens beskrivelse af formandsvalget i 1977.
Han har nemlig indsat et tekstuddrag herfra, som han
tror understøtter hans påstand. Når der i den sidste
sætning i tekstuddraget er en omtale af ”repræsentanterne
fra Moskva”, henvises der imidlertid ikke, som Jørgensen
tror, til den sovjetiske ambassadør i Danmark (eller
for den sags skyld den stedlige KGB-resident), men
derimod til de to repræsentanter fra den Internationale
Afdeling (IA), der var kommet til Danmark for at deltage
i udvælgelsen af den nye formand for DKP. At både
ambassadøren og KGB-residenten havde afgørende
indflydelse fremgår således klart af både
PET-kommissionens øvrige beskrivelse i det pågældende
afsnit
- samt af det underliggende kildemateriale. Det fremgår
endda af den første sætning i Jørgensens tekstuddrag
(”Som tidligere omtalt blev Moskvas indflydelse på
DKP åbenbar…”).
Jørgensen
antager, at Ib Nørlund som ”Sovjets fortrolige”
deltog i alle afholdte møder og var involveret eller
delagtiggjort i alle sovjetiske overvejelser Sådan
forholdt det sig imidlertid ikke. Ambassadøren,
KGB-residenten og repræsentanterne fra IA afholdt en række
møder, som Nørlund ikke deltog i, og ikke blev
informeret om. Derfor kan man naturligt nok ikke læse
om dem i Nørlunds dagbøger. Det betyder imidlertid
ikke, at de ikke fandt sted, eller at de ikke havde
betydning, men det er netop denne fejlslutning Jørgensen
laver: HHhghhhhHhhhhhvis
møder og overvejelser ikke er omtalt i Nørlunds dagbøger,
har de aldrig fundet sted, og ergo havde de ingen
betydning i forhold til formandsvalget i 1977. Værsgo,
ét stk. proton
pseudos.
Jeg
mener fortsat, at en meningsfuld beskrivelse og analyse
af den sovjetiske politik overfor DKP, herunder interne
overvejelser og drøftelser mellem forskellige
institutioner og personer, nødvendigvis primært må
bygge på autentisk russisk kildemateriale.
Slutteligt
vil jeg dog gerne tilslutte mig Jesper Jørgensens
opfordring til de særligt interesserede om at følge
debatten om DKP og partiets forhold til Sovjetunionen i
tidsskriftet Arbejderhistorie.
PET-kommissionen, bind 1, s. 30
PET-kommissionen, bind 6, s. 299-300, se også s.
339-345
|
|
|