|
Af cand.phil,
seniorkonsulent Carsten Egø Nielsen
Den umiddelbare første
tanke man kan få, når man konstaterer, at der er
udgivet en antologi om de 8 socialdemokratiske
statsministre i 1900-tallet er: Hvad skal vi med den –
hvad nyt kan den bidrage med? Er der ikke i nyere tid
udgivet den ene bog efter den anden, enten om vores
statsministre eller skrevet af dem selv? Og tillige er
der for 5 år siden udgivet et værk med ikke kun de
socialdemokratiske statsministre, men samtlige
statsministre i det 20. århundrede, nemlig Søren Mørchs
fremragende bog ”25 statsministre” (Gyldendal 2004).
Svaret på spørgsmålene
bliver efter en gennemlæsning af bogen til dels givet.
Anledningen til udgivelsen af bogen er nemlig, at
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) den 12.
juni 2009 fyldte 100 år. Og netop de socialdemokratiske
statsministre i denne periode har haft tradition for at
aflevere deres arkiver til ABA, og for de flestes
vedkommende suppleret med personlige genstande. ABA har
derfor også valgt at markere jubilæet med en særudstilling,
og antologien er udarbejdet så den tillige tjener som
katalog til udstillingen. Det betyder også, at der i
antologien er rigtig mange fotos fra fx familiealbum,
afbildninger af personlige ejendele, valgplakater o.l.,
herunder flere, der ikke har været offentliggjorte
tidligere. Disse illustrationer er absolut en af
antologiens styrker.
Som den første
socialdemokratiske statsminister tiltrådte Thorvald
Stauning i 1924, og i de 76 år frem til år 2000, var
der socialdemokratisk statsminister i de ca. 52 år.
Stauning er i øvrigt stadig den statsminister, der har
haft embedet længst, nemlig ca. 15 år, fordelt over 2
perioder. Som titlen angiver, er de 52 år fordelt på 8
statsministre, hvoraf Vilhelm Buhl sad kortest tid med
samlet lidt over 1 år – endda fordelt på to
perioder, hvor den første var under Staunings
sygdomsperiode.
De 8 statsministre er
beskrevet af 8 forskellige forfattere. Forfatterne har
haft frie hænder, men en ramme har været at beskrive
de enkelte statsministres væsentligste mærkesager,
politiske sejre og problemer i deres embedsperiode. Med
denne ramme adskiller antologien sig fra egentlige
biografier, og for den læser, der alene ønsker et godt
overblik over de enkelte statsministre uden for mange
detaljer, er antologien absolut læseværdig. De 8
forfattere har forskellig baggrund uden, at der er
redegjort dybere for valget af disse forfattere og deres
baggrund. Naturligt er en af forfatterne arkivchefen på
ABA, men også et par journalister og en kommunikationsrådgiver
bidrager – eksempelvis fordi de har været tæt på de
pågældende til portrætudsendelser i diverse medier.
Denne blanding af forfatternes individuelle faglighed
forringer dog på ingen måde det samlede indtryk af
antologien. Tværtimod kan det betragtes som en styrke,
at vægtning, sprog o.l. er forskelligt, uden at
antologien af den grund bliver usammenhængende og
flagrende i strukturen.
Efter hver artikel er
angivet de tilhørende noter. Det er karakteristisk, at
de fleste noter henviser til tidligere offentligt
udgivne biografier og værker, ligesom der naturligvis
er mange henvisninger til Sørens Mørchs tidligere nævnte
arbejde. Der er – trods at udgivelsen kommer fra et
bibliotek og arkiv – formentlig ikke tale om megen ny
viden fra ikke tidligere brugt kildemateriale. Derimod
er der tale om udmærket beskrivelser sat sammen af
oplysninger fra forskellige værker, og dermed
beskrivelser med nye vinkler og vurderinger. Selv om der
naturligt har været en vis sammenhæng mellem
statsministrene fra arbejderbevægelsens store parti til
arbejderbevægelsen bibliotek og arkiv, er der også i
antologien plads til beskrivelser af mindre heldige
episoder og personlige karaktertræk ved de 8 vidt
forskellige statsministre. Men det samlede indtryk er,
at forfatterne i stort omfang synes godt om den
statsminister, de hver især beskriver, uden de nødvendigvis
behøver være politisk enige med dem. Men der er helt
klart en respekt for den indsats, de hver især har
ydet. Helt så skarp i karakteristikkerne, som Søren Mørch
er i hans nævnte værk, er der dog ikke tale om.
Og hvad blev så svaret på
det indledende spørgsmål: Hvad skal vi med denne bog
og hvad nyt kan den bidrage med? Svaret er, at med denne
antologi får vi dels adgang til nogle fremragende
illustrationer, dels får læseren, der ikke har lyst
til at læse omfattende biografier med mange detaljer,
muligheden for hurtigt at danne sig et kvalificeret og
tilstrækkeligt nuanceret billede af de 8 statsministre,
der besad embedet i perioden, hvor velfærdssamfundet
blev skabt og opbygget. Som katalog for særudstillingen
i anledningen af jubilæet, er antologien rigeligt
omfattende og for mange besøgende (og
elever/studerende) vil den uden tvivl være en rigtig
god indføring i de 8 statsministres liv og indsats, og
med notehenvisningerne er der tilstrækkelige
henvisninger til uddybninger for den, der måtte blive
inspireret til dette.
|
|
|
