BogFeature
Et råb fra muren

- 100 års politiske plakater

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Arbejdermuseet viser for øjeblikket særudstillingen ”Et råb fra muren – 100 års politiske plakater”. Udstillingen, der fortsætter frem til 28. maj, viser plakatens udvikling i den danske (fortrinsvis) politiske og kulturelle virkelighed gennem de sidste 100 år ved at vise et udvalg af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs mere end 10.000 plakater.

I tilknytning til udstillingen er udgivet denne publikation med det samme navn – eller et katalog kalder museumsinspektør Margit Bech Larsen bogen – og det er en publikation, som sagtens kan stå på egne ben. Den udgør en fin, kortfattet introduktion til den politiske plakat – for det er netop den politiske plakat, som der er tale om. Der findes jo en masse forskellige slags plakater – kunstneriske, kommercielle, annonceringer af kulturbegivenheder mm., hvilket bl.a. også kan konstateres på det plakatmuseum, der nu er en del af Den Gamle By – men arbejdernes museum, arkiv og bibliotek beskæftiger sig naturligvis med plakaten som et redskab i den politiske kamp og dermed som ”en prisme for samfundets udvikling” (s. 5). Plakaterne og deres udsagn – og udformning for den sags skyld – kan dermed ses som kilder til de politiske bevægelser på venstrefløjen, som der her er tale om. ”…og selve anvendelsen og udformningen af plakaterne afspejler desuden en mere generel udvikling i teknologi, politiske praksis og bevidsthed.” (s. 7)

Margit Bech Larsen gennemgår selv de 100 års udvikling inden for den politiske plakat gennem en meget stor samling af HK-plakater. Forbundet har jo aldrig været et af de mest rabiate eller højtråbende – men forbundet har bestemt brugt plakaten. Bl.a. i helt specifikke, lokale aktioner – og disse plakater kan man se på fotografier, men de var ofte håndmalede og ikke gemt for eftertiden. HK udgav også agitationsplakater, altså plakater der skulle få handels- og kontorfolkene til at melde sig ind i forbundet og som viste, hvor godt dette arbejde forløb: Nu over 80.000 organiserede, nu 175.000 osv. Disse plakater var også så væsentlige, at de skulle kunne hænge et stykke tid, hvorfor man fra tid til anden fik kendte kunstnere til at udføre illustrationen. Her er eksempler på plakater af Des Asmussen og Henry Heerup. HK kæmpede naturligvis for ligeløn, og et par af plakaterne er gengivet i bogen – bl.a. med en modelopstilling fra 1965, der viser en mand og en kvinde (som sakset direkte ud af ”Mad Men”) – manden er tydeligvis chefen, som den kvindelige sekretær ser op til! HK-plakaternes udvikling følges frem til begyndelsen af 2000-tallet, og her skal du først og fremmest være ”solidarisk med dig selv” (s. 15), og der reklameres af en afklædt kvinde bag et surfbræt for, at man kan vinde materielle goder. Meget forskellig fra plakaten fra 1925: ”Medhjælpere! Mød frem til Protest mod de urimelige Lønnedsættelser!” (s. 8)

I bogens anden artikel får vi en spændende gennemgang af, hvordan ABAs plakatsamling er blevet til. Dorte Ellesøe Hansen er den, der ved allermest om det, fordi hun arbejder med samlingen til daglig på ABA – og hun har selv i sine mange år i arkivet og biblioteket (siden 1971) indsamlet adskillige plakater fra de københavnske gader og stræder. Plakaterne er jo et flygtigt medium, som skal indsamles, inden det er revet i stykker, trampet på eller regnet ned. Det er en interessant artikel om opbygningen af en enestående samling, hvis ældste plakat er fra 1890’erne, hvor Cigararbejder-Sangforeningen af 1872 indkalder til maskerade i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade.

Derefter fortæller to kendte plakatkunstnere om arbejdet med at skabe politisk plakatkunst – Mikael Witte, der nok huskes især for plakaten ”Dansk svin er sunde – de strutter af penicillin” fra 1978 – og Thomas Kruse, der var med til at danne Røde Mor, der var kollektiv både for billedkunstnere og for musikere.

En københavnsk plakatopsætter, Jakob Mathiassen – en af de rigtig seje af slagsen fra Ungdomshusets dage, lyder det til – fortæller historien om, hvordan opsætningen foregik; hvilke regler der var, hvordan man kunne omgå dem osv.

Og endelig afsluttes tekstdelen af bogen med en artikel af Orla Vigsø om valgplakaternes historie. Det kommer vist ikke som en overraskelse, at der også på dette område er sket en voldsom udvikling gennem de seneste 100 år, og vi er nået frem til totalt intetsigende fotos af politikeransigter, der stirrer på os fra lygtepælene. Orla Vigsø slutter da også sin artikel med anbefalinger til, hvordan valgplakaterne evt. kunne gøres mere interessante i fremtiden.

I resten af bogen, der er i A4-størrelse, vises gode, spændende eksempler på plakaternes danmarkshistorie. Som nævnt i begyndelsen, så udgør bogen en særdeles fin introduktion til emnet politiske plakater – et emne, der bestemt kan fortælle os meget om de seneste hundrede års politiske historie. Så bogen anbefales, og ubeset tror jeg også godt, at jeg kan anbefale udstillingen – den må nødvendigvis være både spændende og indholdsrig.