|
- 100 års politiske plakater
Af
Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Arbejdermuseet viser for
øjeblikket særudstillingen ”Et råb fra muren –
100 års politiske plakater”. Udstillingen, der fortsætter
frem til 28. maj, viser plakatens udvikling i den danske
(fortrinsvis) politiske og kulturelle virkelighed gennem
de sidste 100 år ved at vise et udvalg af Arbejderbevægelsens
Bibliotek og Arkivs mere end 10.000 plakater.
I tilknytning til
udstillingen er udgivet denne publikation med det samme
navn – eller et katalog kalder museumsinspektør
Margit Bech Larsen bogen – og det er en publikation,
som sagtens kan stå på egne ben. Den udgør en fin,
kortfattet introduktion til den politiske plakat – for
det er netop den politiske plakat, som der er tale om.
Der findes jo en masse forskellige slags plakater –
kunstneriske, kommercielle, annonceringer af
kulturbegivenheder mm., hvilket bl.a. også kan
konstateres på det plakatmuseum, der nu er en del af
Den Gamle By – men arbejdernes museum, arkiv og
bibliotek beskæftiger sig naturligvis med plakaten som
et redskab i den politiske kamp og dermed som ”en
prisme for samfundets udvikling” (s. 5). Plakaterne og
deres udsagn – og udformning for den sags skyld –
kan dermed ses som kilder til de politiske bevægelser på
venstrefløjen, som der her er tale om. ”…og selve
anvendelsen og udformningen af plakaterne afspejler
desuden en mere generel udvikling i teknologi, politiske
praksis og bevidsthed.” (s. 7)
Margit Bech Larsen gennemgår
selv de 100 års udvikling inden for den politiske
plakat gennem en meget stor samling af HK-plakater.
Forbundet har jo aldrig været et af de mest rabiate
eller højtråbende – men forbundet har bestemt brugt
plakaten. Bl.a. i helt specifikke, lokale aktioner –
og disse plakater kan man se på fotografier, men de var
ofte håndmalede og ikke gemt for eftertiden. HK udgav
også agitationsplakater, altså plakater der skulle få
handels- og kontorfolkene til at melde sig ind i
forbundet og som viste, hvor godt dette arbejde forløb:
Nu over 80.000 organiserede, nu 175.000 osv. Disse
plakater var også så væsentlige, at de skulle kunne hænge
et stykke tid, hvorfor man fra tid til anden fik kendte
kunstnere til at udføre illustrationen. Her er
eksempler på plakater af Des Asmussen og Henry Heerup.
HK kæmpede naturligvis for ligeløn, og et par af
plakaterne er gengivet i bogen – bl.a. med en
modelopstilling fra 1965, der viser en mand og en kvinde
(som sakset direkte ud af ”Mad Men”) – manden er
tydeligvis chefen, som den kvindelige sekretær ser op
til! HK-plakaternes udvikling følges frem til
begyndelsen af 2000-tallet, og her skal du først og
fremmest være ”solidarisk med dig selv” (s. 15), og
der reklameres af en afklædt kvinde bag et surfbræt
for, at man kan vinde materielle goder. Meget forskellig
fra plakaten fra 1925: ”Medhjælpere! Mød frem til
Protest mod de urimelige Lønnedsættelser!” (s. 8)
I bogens anden artikel får
vi en spændende gennemgang af, hvordan ABAs
plakatsamling er blevet til. Dorte Ellesøe Hansen er
den, der ved allermest om det, fordi hun arbejder med
samlingen til daglig på ABA – og hun har selv i sine
mange år i arkivet og biblioteket (siden 1971)
indsamlet adskillige plakater fra de københavnske gader
og stræder. Plakaterne er jo et flygtigt medium, som
skal indsamles, inden det er revet i stykker, trampet på
eller regnet ned. Det er en interessant artikel om
opbygningen af en enestående samling, hvis ældste
plakat er fra 1890’erne, hvor
Cigararbejder-Sangforeningen af 1872 indkalder til
maskerade i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade.
Derefter fortæller to
kendte plakatkunstnere om arbejdet med at skabe politisk
plakatkunst – Mikael Witte, der nok huskes især for
plakaten ”Dansk svin er sunde – de strutter af
penicillin” fra 1978 – og Thomas Kruse, der var med
til at danne Røde Mor, der var kollektiv både for
billedkunstnere og for musikere.
En københavnsk plakatopsætter,
Jakob Mathiassen – en af de rigtig seje af slagsen fra
Ungdomshusets dage, lyder det til – fortæller
historien om, hvordan opsætningen foregik; hvilke
regler der var, hvordan man kunne omgå dem osv.
Og endelig afsluttes
tekstdelen af bogen med en artikel af Orla Vigsø om
valgplakaternes historie. Det kommer vist ikke som en
overraskelse, at der også på dette område er sket en
voldsom udvikling gennem de seneste 100 år, og vi er nået
frem til totalt intetsigende fotos af politikeransigter,
der stirrer på os fra lygtepælene. Orla Vigsø slutter
da også sin artikel med anbefalinger til, hvordan
valgplakaterne evt. kunne gøres mere interessante i
fremtiden.
I resten af bogen, der er
i A4-størrelse, vises gode, spændende eksempler på
plakaternes danmarkshistorie. Som nævnt i begyndelsen,
så udgør bogen en særdeles fin introduktion til emnet
politiske plakater – et emne, der bestemt kan fortælle
os meget om de seneste hundrede års politiske historie.
Så bogen anbefales, og ubeset tror jeg også godt, at
jeg kan anbefale udstillingen – den må nødvendigvis
være både spændende og indholdsrig.
|
|
|