BogFeature
Københavns Befæstning - Til Fædrelandets Forsvar

Af Henning Lyngsbo

Bogen Københavns Befæstning med den flagrante undertitel Til Fædrelandets Forsvar er en stor bog. Og her tænker jeg på formatet. Med sine godt 335 sider glittet papir, er bogen tung og læses/kigges bedst siddende ved et bord.

Der er nær ved at være lige så mange illustrationer, som der er sider i bogen. For den billedhistoriske nørd er bogen en oplevelse at bladre igennem. Det grafiske niveau er højt, hvilket især fremgår af malerigengivelserne. Nogle af illustrationerne er velkendte for mange læsere, men de fleste illustrationer er nok ukendte for den brede vifte af læsere. Det må i øvrigt have været en sand fornøjelse at gå på opdagelse i arkiverne. Til hver illustration er knyttet en relevant, beskrivende og forklarende tekst. Faktisk kan man opnå et stort udbytte af bogen ved blot at gennemgå det omfattende billedmateriale.   

For den ihærdige er der naturligvis en brødtekst, der byder sig til. Igen må jeg tale pænt om det grafiske layout. Forfatterne har sikkert haft meget på hjerte, for det tilgængelige arkivmateriale er enormt. Men de har utvivlsomt fået besked fra redaktionen om at begrænse sig. Det kunne have flere formål, bogens størrelse, økonomi, læsbarhed etc.. Her må læsbarheden fremhæves. Bogen er yderst læsevenlig og overskuelig trods sin størrelse.

Der er dog undtagelser. De mange militære udtryk. Hvis bogens målgruppe alene er den militære etat og dens associerede, er det selvfølgelig ikke noget problem. Men målgruppen er også den ikke- militære skare. Og af hensyn til sidstnævnte burde der være medtaget en ordliste indeholdende de fagudtryk, der ikke må anses for at være alment kendte. Gerne med en lille forklarende tegning, hvor tekst ikke er tilstrækkelig. En lydskrift var måske også på sin plads. Tag f.eks. ordet enceinte. Hvor mange læsere ved, hvad det ord betyder og hvordan det udtales?  Ordet anvendes adskillige steder i bogen, og selvom der er en diminutiv forklaring – en fæstningsvold - første gang man støder på ordet p 25, er det jo irriterende at skulle blade hele bogen igennem for at finde forklaringen. Hvilken side var det nu?

Til forskel fra bogens førnævnte, men kortfattede forklaring på ordet enceinte findes der ordbøger, der forklarer ordet som - lang fæstningsvold med grav – eller – udenværker om fæstning -.

En anden lille irritation er, at bogen burde have en oversigt over de mange våbentyper, der bliver nævnt. Helst illustrerede, så man kan sammenligne typerne.    

Bogen er udgivet i samarbejde med Statens Forsvarshistoriske Museum. Initiativet til overhovedet at beskæftige sig med Københavns Befæstning kommer fra et partnerskab mellem Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen, der ifølge bogens forord - skrevet af medforfatteren, Museumsdirektør Ole L. Frantzen - ønskede at revitalisere Københavns nyere befæstning.

Hvad forstår man så ved revitalisering? Igen må man ty til andre medier som f.eks. internettets ”Den store Danske”, hvorefter ordet er skabt af den amerikanske antropolog Anthony Wallace. Han gør gældende, at revitaliseringsbevægelser opstår i et samfund truet af social og kulturel opløsning!

-          Jeg var ikke klar over, at det stod så slemt til med København!?

Men bortset fra denne underlige begrebsanvendelse har man etableret en vidensbank på Statens Forsvarshistoriske Museum. Denne vidensbank har opbygget en online vidensportal, der præsenterer og formidler viden om Københavns Befæstning. En portal der formentlig kan anvendes som salgskanal for udgivne historiebøger med relation til Københavns Befæstning.

Bogen er inddelt i 6 hovedkapitler, hvor det første hedder København i krig. Før 1864. Her starter man med Svenskernes storm på København i 1659 efterfulgt af bombardementerne i 1700 og 1807 for at slutte med de slesvigske krige. Et relativt kortfattet kapitel der ligeså kortfattet omtaler fæstningsforsvarets stade i hele Danmark.

De følgende tre kapitler beskæftiger sig med tiden efter katastrofen i 1864 og frem til 1. verdenskrigs begyndelse i 1914. Det er disse kapitler, der efter min opfattelse er bogens tyngde. Det er her, man får fortalt, hvordan det kunne gå til, at man kunne finde på at gennemføre en befæstning af København. Et projekt der af mange blev udråbt som dødfødt fra starten. Et projekt der overlod stort set resten af Danmark til sig selv uden nogen form for forsvar. Det var et københavneri af allerværste skuffe. Parolen var den noget navlebeskuende: Uden København – intet Danmark. Underligt nok var der ikke nogen modparole: Uden Danmark – intet København.

Men ellers gik den politiske diskussion på spørgsmålet, om Danmark overhovedet kunne forsvares. Begge de politiske partier Højre og Venstre mente ja, men godt nok på hver sin måde. Højre, der jo især havde sine tilhængere i København, var tilhænger af, at forsvarsmidlerne skulle anvendes på en befæstning af København. Venstre var ikke helt med på den idé. Man var splittede i partiet. Ja det var man egentlig også i højre. Men i midten af 1880´erne fandt man sammen i højre. Man kunne derfor vedtage et forsvarsforslag i Landstinget i 1885. Forslaget blev afvist af Folketinget, der derefter blev hjemsendt.  Ved provisoriske finanslove og et nyt forsvarsforslag i 1886 kunne befæstningsarbejderne starte op. Men uden tilslutning fra Folketinget. Provisorieårerne varede til 1894, hvor Højre og Det moderate Venstre indgik forlig. Det medførte et byggestop for befæstningsbyggeriet. Statskassen var tom. Som bekendt gik konseilspræsident Estrup af som et led i forliget.

I de næste tyve år gik diskussionen nu på, om befæstningen skulle udbygges eller nedlægges. Tyskland var diskussionernes omdrejningspunkt. Tyskland havde udviklet sin militære og politiske styrke siden 1864, så der var politisk enighed iblandt de politiske partier i Danmark om at undgå konflikter med den sydlige nabo. Neutralitet var nøgleordet. Igen giver bogens forfattere et godt indblik i de politiske muligheder og især vanskeligheder. Hvad skulle der til af forsvar, for at neutraliteten blev respekteret. Igen blev det en udbygning af Københavns Befæstning, som havde de bedste muligheder. I 1909 indgås et nyt forsvarsforlig. Ikke tilfredsstillende set med militære øjne. Men søbefæstning og kystforsvar blev dog udbygget. Da 1. verdenskrig bryder ud foretages en forceret udbygning af søbefæstningen ligesom alle befæstninger, herunder den massive landbefæstning blev armerede. I 1918 var Københavns befæstning på sit højdepunkt med en bemanding på næsten 50.000 soldater.

I 1920 blev Københavns Befæstning nedlagt som værende forældet. Nogen vil hævde, at det havde været forældet hele tiden.

Det var nemlig en kendsgerning, at Danmark lige siden første slesvigske krig ikke havde evnet eller villet opdatere sit forsvar. Sikkerhedspolitisk sad man afventende, lod andre lande tage initiativerne og dermed stille betingelserne for Danmarks rolle i verdenssamfundet. Når så Danmark langt om længe fik bygget nye fæstningsværker og anskaffet nye våben, var begge dele forældede for længe siden.

Bogens forfattere optræder som et kollektiv, hvad angår teksten i bogen. Man kan derfor ikke se, hvem af forfatterne, der har skrevet de enkelte kapitler. Det er ikke rimeligt. Det er som en slags ansvarsfraskrivelse. Er der noget, der skal kritiseres, må skytset rettes mod alle.

Det gælder også forfatternes håndtering af kildemateriale. Der henvises blot til en litteraturliste. Men selvom bogens målgruppe er alle, der kan læse og interessere sig især for Københavns historie, kunne man godt have etableret et noteapparat. Det er ikke kun fagfolk, der bruger et sådant. Det gælder f.eks. de mange omtaler af holdninger og beslutninger i Tyskland. Hvem eller hvor er kilden?  

Den megen citering af tyske holdninger og planer især før og under 1. verdenskrig savner i øvrigt sit modstykke. Der er stort set ingen omtale i bogen af de allieredes, herunder især engelske holdninger til dansk forsvar og neutralitet i samme periode.

Bogens undertitel er som omtalt ”Til Fædrelandets Forsvar”.  Der er selvfølgelig ikke tale om et drilsk synonym for København, men i stedet et minde om en meget forsvarsvenlig person ved navn Nicolaus Wilhelm Lorenz Nissen, der i 1883 fik etableret en frivillig selvbeskatningsbevægelse. Denne bevægelse indsamlede under navnet Fædrelandets Forsvar i løbet af nogle få år 1.5 million kr., der blev brugt til at opføre et af de store forter i befæstningen. Fortet fik navnet Garderhøjfortet.

Selvom det snart er 100 år siden, det blev besluttet at nedlægge fæstningsværkerne, eksisterer store dele af dem endnu. Til stor glæde for udflugtsglade mennesker.