[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Mennesker i krigen 1864 Menschen im Krieg

 

PRAGTBOG OM 1864

Med udstillingsbogen ”Mennesker i krigen 1864 – Menschen im Krieg” kommer vi hele vejen rundt om det dramatiske nederlags- og sejrsår. I tekst og billeder.

Af Erik Ingemann Sørensen

I anledning af jubilæumsåret for Den Anden Slesvigske Krig har ”Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek” og ”Museum Sønderjylland- Sønderborg Slot” lavet en stor fællesudstilling under temaet. ”Mennesker i krigen”. Foreløbig har udstillingen været vist i Kiel – frem til og med den 26. oktober kan den ses på Sønderborg Slot – og fra den 7. november i år til 1. marts 2015 vises den på Nationalmuseet i København.

En udstilling og en bog, der har valgt at sætte fokus på krigens aktører i forskellige samfundslag – eller som Dr. Jens Adler fra ”Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek” skriver: ”Der krieg wird aus der Sicht von Akteuren und Betroffenen nachgezeichnet”. Helt i grænselandets ånd udkommer bogen med både danske og tyske tekster. Symbol på at ”Fjendskab og skepsis er afløst af forsoning og samarbejde.”

Erindringens nationale, regionale og europæiske dimension
Næsten uundgåeligt må bogen åbnes med overvejelser om året 1864 og erindringens nationale, regionale og europæiske dimension. Her hedder det blandt andet: ”Tyske og danske er nået til at fejre nogle erindringsdage i fællesskab: I Isted,  ved Sankelmark/Oversø og også på Dybbøl. Men mellem en fejring, som er foranstaltet og udført i fællesskab og en fælles erindring er der en afgørende forskel, der ikke så let lader sig ophæve…” (Fredericia har meget at lære endnu).

Der er mange snubletråde, mange fælder man kan ryge i. Generelt har man i dagens Tyskland glemt 1864 – i Danmark er året en vigtig del af vores nationale bevidsthed – den nationale erindringskultur. Herved ligger det tæt for, at et fælles projekt kan blive noget kunstlet – præget af: når det nu skal være så….

Det kommer man på en stærk og meget overbevisende måde igennem netop ved den dobbelte tilgang: ”En alment forståelig, men frem for alt tosproget fremstilling af begivenhederne, som er behandlet af både danske og tyske historikere, er netop i Tyskland uomgængelig, hvis det overhovedet igen skal være muligt at vise tyskerne det 19. århundredes begivenheder, der er blevet fortrængt af begivenhederne i det 20. århundrede, som en del af deres historie.”

Tyskland har så megen anden historie end netop perioden 1933-1945. Og hvor 1864 resulterede i fødslen af den danske nationalstat, er året også det første i den tretrinsraket, der resulterede i det tyske kejserrige – og dermed konturerne af det Tyskland, vi kender i dag.

Den anden vinkling er formidlingen af ”det vi klart kan erkende som autentiske fælles forhold for de mennesker, der deltog i krigen…dødsangsten, bekymringen for ægtemanden og omvendt for kone og børn, afstanden til de politiske overvejelser, der dog på afgørende vis bestemte egen skæbne…” skriver Jan Schlürimann.

Når man læser soldaterbreve – uanset hvem der har skrevet, så er netop det rørende ved dem denne fælles tankegang. De fælles drømme og håb. Stærkt og vigtigt at netop dette fremhæves.

Begivenheder og personer i krigen 1864
Under denne overskrift følger den kronologiske fortælling frem til og med ”København-Bonn Erklæringerne” fra 1955 –  året hvor Vesttyskland blev medlem af NATO, og disse erklæringer sikrede mindretallene syd og nord for grænsen. Broen der langsomt har ført frem til afslutningen på mere end 100 års national strid mellem Tyskland og Danmark.

Gengivelserne af billeder, breve og genstande fra den dramatiske periode sender læseren/iagttageren på en spændende og udfordrende rejse – og gang på gang møder man noget, man aldrig tidligere har set. En fornøjelse er det.

Gemälde vom deutsch-dänischen Krieg 1864
Bäbel Manitz og Hans-Günther Andresen præsenterer i denne del en række aldeles fremragende malerier, hvoraf flere aldrig har været vist i danske gengivelser. Blandt disse blandt andet Ludwig Dettmanns helt fantastiske triptykon (tredelte maleri) ”Sturm auf Düppel” fra 1914 – 50 året for sejren. Det er et ypperligt eksempel på, ”hvordan historiemaleriet har løst sig fra naturalismen og i stedet udtrykker det historiske øjeblik i et symbolsk og monumentalt billedsprog…” Og det er stort, er det: sidefløjene måler 2,82 x 1,99 meter og hovedbilledet 2,65 x 5,76. At det er et stærkt patriotisk billede understreger endnu engang dobbeltheden ved Dybbøl: både sejr og nederlag.

Desværre – og det er synd – er der slinger i valsen i en hel del gengivelser af malerier, der flere steder henfalder i mørke. Det er virkelig synd – og helt, helt ukarakteristisk for de udgivelser, der kommer fra Museum Sønderjylland. Da man her først så den trykte bog, ringede anmelderen til trykkeriet i Kiel – ”Carius Druck” – hvor man stort set kun havde denne gennemgående kommentar: ”Unschuldig – kann nicht dafür”. Hvilket på ingen måde harmonerede med en samtale med fotografen på Sønderborg Slot, Lene Brunsgård. Men. De fleste af bogens billeder er der dog al grund til at frydes over. Og vigtigst af alt: se dem på stedet.

Die freiwillige Kranken- und Verwundetenpflege
Også denne krig havde ofre med frygtelige lidelser. Derfor var plejen af de sårede og døende så afgørende. Herom skriver Gerd Stolz glimrende, så vi får et levende indtryk – råt og barskt, men også gribende – af denne ofte noget oversete side af krigen. Især den tyske Johanitterorden ydede her en stor indsats – på begge sider. Kapitlet er fremragende illustreret. Og forsynet med stærke – til tider meget gribende – citater. Dog burde Den Historiske Kro ved Oversø/Sankelmark have haft en særlig omtale. Det var faktisk her Røde Kors fanen blev hejst for allerførste gang i verdenshistorien – som tegn på et neutralt lazaret. Blandt andet efter krav fra kromanden.

De evindelige augustenborgere
Hans-Günther Andresen har fundet en glemt historie frem om et ”Castello in aria” for Frederik VIII i Kiel.  Ikke den Frederik, der blev konge i Danmark, men den augustenborgske hertug af samme navn. Et herligt billede viser, hvordan det fyrstelige slot i Kiel skulle have set ud, hvis såfremt denne noget ulidelige slægt havde fået magt, som den havde agt. Nu står fantasipalæet som et monument over, at det ”befriede Slesvig-Holsten” få år efter 1864 blev en del af Det Tyske Kejserrige. Nu måtte man indordne sig – og blev til manges skuffelse næsten en slags ”udkantsregion”. Men symbolikken sitrer.

Tyske og danske kunstnere skildrer krigen 1864
Bogens sidste to kapitler er skrevet af henholdsvis Bärbel Manitz og Inge Adriansen. Der er tale om en præsentation og gennemgang af en lang række malerier, hvor kunstnere fastholder krigens afgørende øjeblikke. Man sidder længe, meget længe med disse utroligt fascinerende billeder. Og igen: sejrherrernes og tabernes fremstillinger er både vidt forskellige og alligevel på mange måder ens. For begge parter er jo gengivet i det enkelte maleri. For eksempel i de forskellige fremstillinger af Feldwebel Probst død på skanse 5 ved Dybbøl. Stærke og tapre preussiske angribere – men også heroisk kæmpende danskere.

Inge Adriansen citerer H. C. Andersens udtalelse om kunsten som ”vort Dannevirke”, som han skrev til historiemaleren Carl Bloch i 1866 – efter at denne netop havde præsenteret sit store maleri af Niels Ebbesen. Hvorefter forfatteren tager os med på en rejse gennem nederlaget med de gribende – men også heroiserende og myteskabende – malerier. Niels Simonsens utrolige ”Træfningen ved Sankelmark” står nok som et af de stærkeste af dem alle. Vildskab, blodrus og fortvivlelse lyser ud af ansigterne.

Men stærkest er nu samme kunstners maleri fra 1870: ”Få dage før slaget ved Dybbøl”. Her er det frygtens og nederlagets øjne, der ryster iagttageren. Et andet er Vilhelm Rosenstands ”Fra forposterne” (1896). Her møder vi de soldater, der kæmper mod alle odds. (Anmelderen er ikke helt sikker på, at der er tale om et billede fra Dannevirke. Nok nærmere fra Erritsø uden for Fredericia)

Og så ville Inge Adriansen ikke være den finurlige historiker, hun er, hvis ikke der lige kom et lille hip med. Her har hun valgt 2. Det første er Martin Bigums ”National Retreat (Millenium)” fra 1966. Forlægget er Rosenstands fantastiske maleri, der viser 8. Brigades modangreb ved Dybbøl den 18. april. Billedet viser faktisk danske soldater på Balkan i 1990’erne, men iførte uniformer fra 1864 – med en Uffe Ellemann i spidsen. Nu var dansk udenrigspolitik ikke længere styret af ”Sønner af de slagne”. En ny tid var blevet indledt.

Og dog. Og dog. Mesterligt set afsluttes bogen med en tegning af den herlige Roald Als: ”Tilbagetrækningen af danske styrker fra Afghanistan” fra 2013. Det er Niels Simonsens berømte billede fra tilbagetoget fra Dannevirke i moderne udgave. Her slæber velkendte politikere en kampvogn af sted. Hjem. Og de slider: Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller, Pia Kjærsgaard og Søren Gade med en bekymret Niels Helveg og SF’s Villy Søvndal med ryggen til det hele. Bag Leopardkampvognen sjokker en slukøret Helle Thorning i kampuniform og højhælede sko.

Umiddelbart presser latteren sig frem hos tilskueren. Men bliver hængende. Stikkende i halsen. For alt, hvad politikerne gjorde galt i 1864, har de gentaget igen og igen. Store krav til forsvaret – ringe bevillinger. I en sådan grad at vi næsten kan starte helt forfra.

Med ”1864 i billeder” gav Tom Buk-Swienty danskerne det første indblik i mange, mange år af krigens redigerede virkelighed. Også i fotografierne. Denne udstilling og denne bog rækker endnu længere – er endnu bredere. Det er en pragtpræstation – ganske enkelt. Men bogen skal ikke stå alene.

Nu drejer det sig om at komme til Sønderborg Slot og se den helt, helt fantastiske udstilling. Netop her – i de historiske rammer. Nogle kan naturligvis vente, til den kommer til København. Men det vil være synd. I Sønderborg er udstillingen i al sin pragt lige dér, hvor den hører hjemme.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

Jens Ahlers (red.):

Mennesker i krigen 1864 Menschen im Krieg

Udg. af Schleswig-Holsteinische Landesbiblithek & Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

360 sider, ill.,

Museum Sønderjylland >