[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Uønsket i Danmark – bortsendt til Amerika

Af Peter Fransen

Forfatterne har med udgangspunkt i det velbevarede arkiv efter Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Daareanstalt skrevet en i mange henseender vellykket bog om 27 uønskede medborgere. Bogen er dog også en institutionshistorie og et stykke dansk socialhistorie. Efter at har læst Bertelsens og Kirkebæks bog, var min først tanke, at det var da godt for den gamle skærslipper i Sigfred Pedersens sentimentale sang om at gå fra Skagen imod Fakse, at han ikke nåede ned til Maribo Amt, ellers var han måske havnet på Arbejds- og tvangsanstalten i Sakskøbing. Det var et lidet ønskværdigt sted at havne.

Der skrives meget ligegyldigt, - denne bog hører ikke til den kategori. Forfatterne har deres sympati hos de ubrugelige og de overflødige, men det skygger ikke for deres velunderbyggede analyser. Der er ikke tale om sukkersød medlidenhed eller misforstået forurettelse løsrevet fra den historiske kontekst. Der er tale om en medmenneskelighed, der er solidt forankret i et fornuftigt stykke historisk håndværk. Forfatterne er tydeligvis inspireret af Foucault, hvilket de da også klart tilkendegiver. Hvis det skulle få nogen til at frygte en svært tilgængelig teoretisk forestilling, så er det ingenlunde tilfældet. Der er først og fremmest tale om et mikrohistorisk studie af 26 individer fra Anstalten ved Sakskøbing, som i perioden 1867-1930 blev ekspederet til udlandet. Hvorfor blev netop disse personer sendt af sted, når langt de fleste af anstaltens beboere blev hjemme? Var der tale om deportation eller ønsket om at give dem en ny chance i Guds eget land? Det er de to centrale spørgsmål, der stilles. Der stilles også andre væsentlige spørgsmål, f.eks. hvorvidt det var værre eller bedre for den enkelte at blive vurderet som slap, doven, drikfældig, asocial, som traf egne dårlige valg, – eller hvis en diagnose ikke tillagde personen muligheden for at træffe frie valg, fordi personen var unormal. For at kunne besvare spørgsmålene gennemgås de 26 personers sagsakter + 1, nemlig for en person, som skulle være sendt af sted.  Personsagerne indeholder foruden de offentlige myndigheders korrespondance også breve fra og til personen. Typisk konfiskerede breve til pårørende, som inspektøren ved anstalten fandt det upassende at sende. Kildemateriale hvis indhold ikke lader en uberørt. 

Bogen er stærk, når beskrivelserne og analyserne bygges op omkring Anstalten. Når forfatterne bevæger sig opad i det forvaltningsmæssige hierarki, bliver vurderingerne mere generelle og knap så overbevisende. Anstalten blev taget i brug i 1866 og skulle huse arbejdsuvillige og vanskelige personer, men udviklede sig ad åre til både sindssygehospital, fængsel og forsørgelsesanstalt. Der kunne bringes mange forskellige begrundelser i spil, når et sogneråd ønskede at få anbragt en person, eller når ønsket var at komme af med en person. Ofte blev der ikke langt fingre i mellem som her, hvor anstaltsinspektøren omtaler Svend Edvard; "her blandt denne Befolkning , som er af en helt andet Slags end denne Forbrydernatur, og det gjør Uro, Skade og Fortræd, samt os Bekymring og Fare for hver Dag, vi skal have ham her" (s. 64). Det er da noget af et skudsmål. Svend Edvard nægtede til inspektørens store irritation til sidst at lade sig eksportere, og er således bogens nr. 27. Den, der skulle sendes bort til udlandet, skulle nemlig erklære sig indforstået hermed. Et valg mellem at være tilbageholdt på Anstalten eller sendt bort til det ukendte. Den 27. gik det dårligt med både flere domme for tyveri og voldsdomme og ophold på drankerhjem. Det skal dog ikke forlede nogen til at konkludere, at det omvendt var en succes med menneskeeksport, og det gør forfatterne da heller ikke. Af de 26 personer, der kom af sted, kom flere tilbage igen – og kunne nu betegnes som dobbeltmislykket. Nogle klarede sig skidt i udlandet, og andre klarede sig øjensynlig godt. Det er med andre ord et meget varieret billede, der tegner sig. For den største gruppe, nemlig 12 personer, er der ingen oplysninger om, hvordan de klarede sig. 

Ca. 5000 personer have i perioden 1866-1930 ophold på anstalten, og af dem blev 26 direkte sendt til udlandet. Vi har med andre ord med atypiske forløb at gøre, og for de 26 skæbner spiller der flere forskellige og modstridende hensyn ind. Her dokumenteres styrken ved at dykke ned i kilderne for at finde de individuelle årsager til bortsendelsen. Interessant er det, at på trods af det beskedne antal, var der indarbejdet en procedure fra tvangsanstaltens side om, hvorledes man skulle tage vare på alle de praktiske forberedelser forud for afsendelsen. Sognerådenes opgave var det at finde penge til udsendelsen, f.eks. ved frivillige bidrag fra sognets beboere, og anstalten stod så for det praktiske arbejde. Det dokumenters overbevisende, at det var dem, der blev anset som (de mest) vanskelige og besværlige, der blev skibet af sted. De var ikke repræsentative for de indsatte/beboerne. Hvordan forløbet var for de øvrige og måske knap så spektakulære af Anstaltens 5000 beboere kommer måske i et andet forskningsprojekt. En sådan undersøgelse ville passe bedre til bogens redegørelse for de lovgivningsmæssige og administrative sider af Anstaltens virke. Det samme kan siges om beskrivelsen af dagligdagen på Anstalten og ikke mindst inspektørernes virke.

Når det er sagt, dokumenterer forfatterne dog klart det hårde liv, som her blev budt beboerne både for de 27 og de 5000 andre. Analysen af den lokale praksis kontra lovgivningen og de administrative retningslinjer er berigende. Derimod fungerer det ikke overbevisende, når forfatterne forsøger at koble de 26 bortsendte til den generelle udvandrerhistorie. Bogen er ikke udvandrerhistorie, men et stykke dansk socialpolitik, hvor den indgribende ”hjælp” kunne være bortsendelse til udlandet. Hvad gør samfundet med ”ubrugelige” og omkostningskrævende mennesker. Ja, i få tilfælde, men dog liggende som en latent mulighed, blev de eksporteret, forsynet med en enkeltbillet. Hvad var holdningen hos myndighederne i modtagerlandende – primært Amerika? Det hører vi desværre ikke noget om. Fra fængselsvæsenet, hvor der havde fundet en stor eksport sted af frigivne danske fanger, skete forsendelsen i dølgsmål. Bogen kunne stå mere skarpt, hvis ikke forfatterne havde lagt for mange lag ovenpå de 27 personers historie, men det ændrer ikke ved, at bogen varmt kan anbefales. Den udfordrer den velmenende og økonomiske socialpolitik og husker en på, at det er sårbare individuelle menneskeskæbner, vi har med at gøre.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

John Bertelsen og Birgit Kirkebæk:

Uønsket i Danmark – bortsendt til Amerika

SFAH ´s Skriftserie nr. 55

>Udg. af SFAH

253 sider, ill, 199 kr.

SFAH  >