[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Gadens blikfang. Danske emaljeskilte gennem 100 år. Dansk kommerciel udendørsreklame i det 20. århundrede.

 
 

Af Kirsten Lindberg, arkitkt m.a.a., dr. phil.

Titlen er genial - intet mindre, og den vidner om stor humor og især glæde ved at lege med ord - ligesom også med de brogede skilte i gadebilledet.

Bogens omslag er "udsalgsgult" og fyldt med alskens smagsprøver på bogens indhold på både for- og bagside: skilte med reklame for dette og hint i en skøn sammenblanding af tid, stil og budskab. Det er overvældende og sigende, man ved straks, om man vil fanges af bogen eller ej....

Eller gør man? Anmelderens umiddelbare reaktion var, at det var da løjerligt, at nogen gad beskæftige sig med dette smagløshedens mekka. Men jeg var nu ikke kommet ret mange sider - eller bare afsnit - ind i teksten, før jeg overgav mig. For forfatteren brænder så meget for sin samling og har en så stor glæde deraf, at han i righoldigt mål formår at øse det ud over hovedet på sådan en ignorant som anmelderen.

Forfatteren har et stort forfatterskab bag sig om mange forskellige emner, men har altså også formået at bruge mange år på sin store interesse: emaljeskiltene, blikfangene i gadebilledet.

Forordet af museumsleder Ole Puggaard fra Danmarks Industrimuseum slutter med, at der med bogen er sikret "et stykke dansk kulturhistorie for eftertiden", og det kan næppe siges mere rammende.

Bogen er inddelt i fem kapitler, og det er såmænd den mindste part, resten er billeder og indeks. Billeder er der nu også i kapitlerne - rigtig mange - faktisk så mange, at man næsten kan sige, det er en billedbog. Men teksten er så dybdegående, at det, den mangler i omfang, rigeligt opvejes af dens indhold.

I introduktionen og første kapitel hører man om samlerens glæde, om hvordan det hele begyndte, tog til, tog overhånd måske, men bragte glæde og viden med sig og satte fokus på disse ellers upåagtede skilte, så andre samlere fulgte i kølvandet.  Gennem næsten fire årtier var skiltene en ledetråd i John Juhler Hansens arbejde, han fulgte opmærksomt ethvert blikfang og havde i den grad næse for emnet, at han snart fik skrabet så mange sammen, at det var blevet til en samling. Og så kom systematikken ind i billedet.

Og hvilken systematik! Der er næsten ikke det, der ikke bliver vendt og drejet i bogen, og alle skiltene, som for en lægmand bare er farvestrålende flitterstads, måske endda noget man gerne så helt fjernet fra gaden i forskønnelsesøjemed, bliver beskrevet, målt og gennemskuet i sin fremstillingsproces, så det er en ren lyst. Men ikke nok med det: historien bag skiltet, altså ophavet dertil, den får vi sandelig også. Ikke noget med at spise læseren af med, at her er et skilt med dette eller hint motiv, næh virksomhedens "profil", som det hedder nu om dage, redegøres der også for.

Bare et enkelt eksempel fra side 47:

"Det at købe is sker ofte på baggrund af et spontant opstået behov. Derfor havde iskioskerne brug for iøjnefaldende emaljeskilte. Tidens tekniske fremskridt gjorde det muligt i sommermånederne at få is ud til forhandlerne. Det blev muligt med tøris at fryse og holde isen kold fra dag til dag. Salget af is ved badestrande, i kystbyer og på hovedveje blev populært.

En af de nye isproducenter var P. Knudsen, som i 1914 i Nørre Åby på Vestfyn åbnede Margarinefabrikken Dan. Her begyndte han i 1926 en isfabrik og åbnede ligeledes en isfabrik i Helsingør og København. Fabrikken i Helsingør fik navn efter byens slot, Kronborg Fløde-Is. De tre isfabrikker fik desuden et fællesnavn, ordet Kaddara. Det var navnet på et stykke opført i 1921 af Det kongelige Teater. Figuren var en eskimopige.

I 1928 blev tegningen af en eskimopige iklædt nationaldragt og med nordlys og baggrunden og ordet Kaddara registreret som varemærke for de tre isfabrikker. Det vides ikke, hvem der tegnede motivet. Men det viste sig at være langtidsholdbart, for med visse ændringer efter krigen, var tegningen af eskimopigen i brug i over 30 år."

Det pirrer jo i høj grad nysgerrigheden, og dette er såmænd bare et lillebitte eksempel. Hvis man partout skal sætte fingeren på et ikke så gennemført punkt, så er det, at billeder og tekst ikke følges så fint ad, og der er ikke henvisninger. Men så kan man jo bare blade lidt frem og tilbage - og så vupti: der var det til teksten hørende billede jo. Man tilgiver på stedet.

I kapitel 2, hvorfra ovenstående citat er hentet, skrives vidt og bredt tematisk om skiltene som blikfang, og i kapitel 3 og 4 tages der fat på kronologien, mens kapitel 5 helliger sig fremstillingsvirksomhederne.

Fra side 130 og resten af bogen er der tale om dokumentation. Først en stribe plancheagtige dobbeltopslag med kronologisk anbragte skilte, dernæst noter, trykte kilder (inddelt efter lande og dermed sprog) - og så kommer fra side 142 indeks over danske emaljeskilte 1893-1999, inddelt efter de varegrupper, skiltene skulle reklamere for.

Selv om der er en udførlig brugsanvisning til indekset, er det vanskeligt at bruge. Man skal være meget interesseret for at "gide" dykke ned i det, men gør man, får man en udførlig beskrivelse med mål, type og motiv. Dernæst er der noter til indekset, efterfulgt af en alfabetisk stikordsliste til indekset og et stikordsregister indekseret efter byer, kunstnere, tegnere og emaljeværker. Det er meget kringlet og ikke så let tilgængeligt, som det kunne have været, men oplysende i udstrakt grad er det.

Med bogen er der bestemt ikke skabt grobund for, at andre kan komme til orde inden for denne metier. Med den uhyre grundighed synes der ikke at være levnet plads til et supplement, og enhver med interesse for eller glæde ved emaljeskiltene kan her få styret sin lyst i rigt mål.

Selve publikationen falder fuldstændig i tråd med skiltene. Det er skrappe farver, især den indledningsvise nævnte udsalgsgule dominerer som baggrund også for de mange plancher. Det er en bogstavelig farverig bog, som i grunden også bare kan bruges som fornøjeligt opslagsværk. Slå op på en vilkårlig side og se, hvad der står - der skal såmænd nok være noget, man intet anede om i forvejen. Bogen er altså en spøjs måde at blive mere vidende om danske detailhandel på.

Det er grafisk designer Ole Søndergaard, der har stået for omslaget, der er identisk med selve bindet i lakeret pap, for layout'et har art Director Susanne Bøg stået, for fotoarbejdet prepresschef John Foxmar, begge fra Rosendahls a/s, og de tusinder af skilte er fotograferet af Søren Hauge Carlsen og John Bejder. Stort set alle skilte gengives i fritskrabet udgave.

Alt i alt en fornøjelig bog, skrevet med samlermaniens ildhu; den fortjener al mulig ros, men ih hvor er det dog dejligt efter endt læsning at kunne hvile øjnene oven på den kraftige farvelade. Anmelderen overgiver sig hermed til bogen, men bestemt ikke til skiltene.

Siden er oprettet 29. juni 2016.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

John Juhler Hansen: Gadens blikfang. Danske emaljeskilte gennem 100 år. Dansk kommerciel udendørsreklame i det 20. århundrede.

Forlaget Permild & Rosengreen
264 sider.