[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Amagers industri – begyndelsen

 

Af Birthe Korsbæk

”Kongens Amager” – ”Lorteøen” – Forurenende industri og friske grøntsager. Københavns lufthavn,- så langt rakte anmelderens kendskab til øen Amager.
Men gennem læsning af bogen lærer man om militærets mange år på Holmen og den udvikling, det har medført. Det er interessant læsning.

Her opstod i 1700-årene en lang række værker og industrier, som baserede sig på vandkraft i form af Mølleå-værkerne. Det var væverier og klædefabrikker, som ikke kunne placeres inden for byens volde. Desuden var der stor eksport af saltede fisk og grønsager fra Amager.

Her opvoksede en betydelig industri.

Den første – og en betydelig drivkraft var trædemøllerne. Det kræver arbejdskraft (trampekraft) og gode rebslagere at udnytte disse. Først menneskekræfter, senere hestekræfter, derefter vand- og vindkraft.
Fabrikkerne, eller ”værkerne”, som de kaldtes, var helt baseret på energi fra møllerne. Deres udvikling beskrives og illustreres af fine fotos. Klostrene og andre store jordejere var foregangsfolk på området. Stubmøller – Hollandske møller og trædemøller skød op. I slutningen af 1860-erne kom motorkraften til i form af gasmotorer.
Ny teknologi og kapitaltilførsel kom med indvandringen af udenlandske specialister. Afhængigheden af den knowhow, som kom med disse indvandrere beskrives i bogen. Den efterfølgende familiesammenføring befordrede allerede i 1600-tallet den industrielle udvikling i Danmark. Under Enevælden (1660-1848) foregik der en betydelig indvandring til Amager. Disse nydanskere udviste stor foretagsomhed og idérigdom, hvilket fik stor betydning for områdets udvikling, og der skabtes rigtig mange arbejdspladser allerede i 1700 årene.

Nogle af de slægter, der fik varig betydning for udviklingen, berettes der om. ”Hollænderbyens” kgl. Privilegier og den betydning de fik.
Med hollænderne kom megen industriel udvikling: Sæbesydning, flise- og kakkelstøbning, tekstil og garveri m. m. – samt den reformerte kirke.

Kunstgødningsindustriens start kan vi takke en engelsk indvandrer for. Disse indvandrere påvirkede efterhånden teknologisk interesserede københavnere som Drewsen, Schimmelmann,Tscherning og Ørsted.
Jo, det bedre borgerskab lod sig inspirere og bidrog til Danmarks teknologiske udvikling, - men også til larm, rystelser, brandfare og stenkulsdamp, hvilket afstedkom de første miljøkrav.
Dampmaskinens ankomst til Danmark, de første patentbevillinger (kgl. Privilegier).
Efterhånden opstod der problemer med reparationskrævende maskiner, udgifter til vedligehold og det store brændstofforbrug, - ja, den nye teknologi medførte da omkostninger og gav begyndervanskeligheder og krævede ekspertise og specialiseret arbejdskraft.
Men 1800-årene var dampkraftens gennembruds- og storhedstid i kongens København.

Et kapitel om sæbeindustri og oliemøller beskriver udviklingen på dette område, og omtaler også klager og indsigelser mellem konkurrenter på området.
Problemer med at bortskaffe dagrenovationens latrin fra København gav englænderen Owen ideen til at fremstille plantegødning af latrinen, og der var stor afsætning til landbruget. Al industrialiseringen medførte også Danmarks første miljøsag i 1880-erne.
Der blev bygget kalkbrænderier på Saltholm i midten af 1700-årene. Senere teglværk, stentøjs- og fajancefabrikker.
Der var rejestrygning. Ja, - et lille museum viser mange af øens rariteter.
Produktiviteten gav fortsat inspiration til nye iværksættere: Fajance, stenhuggeri, ølbrygning, glacerede forme, stengods, bryggeri, fremstilling af ”kogt garn” af hamp og hør, kalkbrænding, glasværk, glaspusteri, emballageglas. Foretagsomheden var stor, - stærkt inspireret af indvandrende håndværkere.

Men før hele industrialiseringsbølgen var der jo Dragørfolket. Mændene var ”på søen” og kvinderne ”sad på væven”. Hjemmevævning havde spillet en stor rolle i øens økonomi. Der opførtes fabriksbygninger, hvor Dragørkonerne kunne afsætte færdigvævet tøj og få det opmålt og solgt, hvorefter det blev vasket og glittet på fabrikken. Fabrikken fungerede frem til 1839.

Bogen har et interessant lille kapitel om linnedvævningens historie og forskellige typer af væve.
Dragørkvindernes specielle privilegier beskrives.

I starten af 1700-tallet fik Dragør sit første rebslageri, og der blev anlagt en reberbane på Amager.
Rebslageri har været en betydelig industri, og er måske Amagers ældste industri.
En fabriksbygning blev opført, og spinderiet blev overtaget af maskiner. Her var i slutningen af 1800-tallet mere end 100 personer beskæftiget.
Industrialiseringen havde nået de gamle erhverv. Der blev fabrikeret tovværk, sejlgarn og høstbindegarn.
Gennem 1800 årene opstod og udvikledes en betydelig olieindustri: smøremidler til vogne og maskiner og olie til industrielle formål. Så byggedes der oliemøller på Amager.

Amagers beliggenhed nær hovedstaden var på godt og ondt. Svenskekrigene i 1700 årene havde lagt øen øde, men beliggenheden betød også, at den tidlige industri fandt vej hertil.
Forfatteren, der er kulturhistoriker, cand, mag, tidligere museumsinspektør m. m. giver en interessant beskrivelse af Amagers industrialisering i 1700 og 1800 årene.
Industrivirksomhederne og deres produktion beskrives, men der foregik også en betydelig hjemmeproduktion: Hjemmevævning, private vand- og vindmøller, trampemøller og hestegange var forløbere for dampmaskinen.
Betydningen af frimureriets internationale netværk som befordrende for teknologiudviklingen nævnes også.

Bogen er illustreret med righoldigt fotografisk materiale.
Et særdeles interessant værk!

Siden er oprettet 21. september 2016.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

Tommy P. Christensen: Amagers industri – begyndelsen.

Sundby Lokalhistoriske Forening & Arkiv. Olde Cranich Hamneda.

144 sider. 199 kr.