[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Aarhus i årtier

 

Af Anders Ellegaard

Et billede kan sige mere end 1000 ord, siger et gammelt ord. Det er ikke altid rigtigt. Nogle billeder eller kunstværker kan måske bedst opleves og forstås uden forklaringer eller kommentarer, men andre får udvidet indholdet meget med selv en kort oplysning. For eksempel et gadenavn eller en kort beskrivelse af en person med titel og navn og årsagen til at vedkommende er afbildet.

Bogen har i alt 226 billeder, hvoraf langt de fleste er fotografier. De øvrige kan være bøger, billetter, kort m.m.

Bogens forord er skrevet af direktør for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, og stadsarkivar Søren Bitsch Christensen. Bogen er den første i en serie på fire om Aarhus i flere årtier. Hensigten er blandt andet at bringe viden ud om byens historie for at holde en god kurs i byens udvikling.

Bogen er opdelt i afsnittene: Drømmene om halvtredserne, Det Aarhus der forsvandt, Byen, Hverdagen, Familien, Arbejdspladser, Byen fester, Årtiets ansigter, Aarhus år for år, Fotografier og Videre læsning.

Hvert afsnit indledes med en kort introduktion til emnet, og introduktionen følges op af de relativt korte forklarende tekster til hvert billede. Introduktionerne er skrevet af navngivne medarbejdere ved Den Gamle By og Stadsarkivet.

Det første afsnit ”Drømmene om halvtredserne” er skrevet af Søren Bitsch Christensen. Det er den længste introduktion, og giver en beskrivelse af tiden efter krigen. Den personificeres gennem beskrivelse af en ”almindelig” borger, Jens Pihlkjær Hjortshøj, hans arbejde, hans familie, bygning af et statslånshus til ham og familien. Det giver forfatteren mulighed for at komme ind på mangelsituationen i efterkrigsårene, retsopgøret, den kolde krig, politik, finansiering, udflytning fra midtbyen og de små utidssvarende lejligheder, udvikling af forstæderne, biler, camping, selvbetjeningsbutikker, parkunderholdning m.m. Alt i alt en mere overordnet beskrivelse af tiden og situationen i 50´erne. Ikke bare i Aarhus men i flere halvstore byer i Danmark. Krigen var slut, og den første tid med mangelsituationen på og rationeringen af mange varer var ved at være overstået.

I afsnittene ”Det Aarhus der forsvandt” og ”Byen” ses billeder af kvarterer, gader og bygninger, som er forsvundet, og af nye bygninger og huse, som kom til. Beton og biler holdt deres indtog.

I ”Hverdagen” og ”Familien” er det århusianerne, som vises frem fra fødsel, ved dåb, i børnehave og i skole, ved konfirmation og bryllup, og som gamle. Biler og biografer fik storhedstider. Ferier, skovture, camping, badenymfer, sundhedsfremgang og kolonihaver ligeså.

Ældre århusianere vil nikke, når man nævner ”Arbejdspladser”: Flydedokken, Thomas Ths. Sabroe (kølere), Vanggaard (kjoler), Jaka (konserves), M. H. Jæger (pengeskabe), Frichs (lokomotiver, tog), Ceres og Slagtehuset på Sydhavnen. Men der var mange andre mindre virksomheder. Der var mange mejerier, flere sygehuse, uddannelsessteder, forretninger og tre kaserner.

På side 248 er der et billede af tre rekrutter på en belægningsstue i hovedbygningen på Langelandsgades Kaserne i 1955. Denne anmelder bliver helt nostalgisk og kan bevidne, at 10 år senere kunne det samme fotografi være taget med tre andre rekrutter. Interiøret var det samme: smal køjeseng af jern, tynd madras, uldtæpper og lagner, lille skab på væggen, knagerække under skabet til uniformer.

”Byen fester” med optog, parkunderholdning, Rundskuet, Friheden, koncerter med Louis Armstrong, Tommy Steele, Duke Ellington, jazzklubber, jitterbug, rockkoncerter med ballade, fodbold, håndbold, boksning, Århus-hallen med 6-dagesløb og Holiday on Ice.

”Årtiets ansigter” viser sportsfolk, kunstnere, politikere, arkitekter, erhvervsfolk, skønhedsdronninger og professor P. V. Glob sammen med Grauballemanden. Bogens sidste billede er af fejehesten Jytte på vej til pension som den sidste af arten. En fejehest trak fejevognen for fejeren, som gik i byen og fejede skarn sammen og kørte det væk. Jytte og Grethe var de sidste to fejeheste. De blev laurbærkransede på den sidste tur. Derefter tog fejemaskiner med flere hestekræfter over. Det var i juli 1957.

Hvert afsnit har billeder udvalgt efter emner – ikke kronologisk, og det fungerer fint. I det sidste afsnit ”Aarhus år efter år” er nævnt nogle af de største eller af andre grunde bemærkelsesværdige emner fra de enkelte år - altså i kronologisk orden.

I afsnittet ”Fotografier” kan man læse, at langt de fleste fotografier kommer fra Den Gamle By og Rigsarkivet/Aarhus Stadsarkiv, som har overtaget Aarhus Stiftstidendes billedarkiver. Flere kilder, som har bidraget med ét eller få billeder, er også nævnt. Her skal kun nævnes pressefotograf Børge Venge, som arbejdede for Demokraten og Aarhus Stiftstidende. Børge Venge har taget mange af billederne i bogen, og han er selv portrætteret og omtalt i bogen på side 316. Der er henvisning til Den Gamle Bys billedarkiv og Stadsarkivet med internetadresser.

Til sidst er der forslag til videre læsning med hovedværker og mere specialiserede emner.

Bogen er flot og gedigen. God solid indbinding som kan holde til mange gennembladninger, og et godt tryk af de enkelte fotografier. Præcis som det skal være i en ”billedbog”. Layoutet fungerer fint med tekster og billeder i varierende størrelser. Alt i alt en dejlig bog.

Bogen er naturligvis mest interessant for nuværende og tidligere århusianere, men den giver også et billede af udviklingen i en halvstor by i Danmark efter krigen. Det er en oplagt gavebog. Og der er ikke så længe til jul.

Siden er oprettet 12. oktober 2016.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder. Søren Bitsch Christensen (red.).

Turbine. 360 sider. Rigt illustreret. Hardback.

349,95 kr.