[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

Jelling – byen der forsvandt

Af Thomas Petersen

Bogens titel om byen, der forsvandt, bragte for et øjeblik mine tanker tilbage til forrige århundrede – til 1991. Det var den gang lykkedes mig at knytte forbindelse mellem en mindre russisk by med navnet Toropets, beliggende midt i det russiske kerneland, og et hold russisk-studerende på Jysk Åbent Universitet. Det vil sige modne og motiverede mennesker, der stod midt i livet. Da en af disse studerende efterfølgende ønskede at ringe til byen, fik han hos Oplysningen i Moskva den besked, at en by med det navn ikke eksisterede. Derfor kunne de naturligvis ikke ringe nummeret op. Og sådan blev det. Når byen ikke fandtes, kunne man selvfølgelig heller ikke ringe til den. Selv om konteksten i nærværende tilfælde er en ganske anden, rummer anekdoten alligevel en generel sandhed. Nemlig, at et lands hovedstad ikke altid har styr på, hvad der foregår ude i det land, som den til daglig pålægger skatter og administrerer. Hverken i det store Rusland eller i det lille Danmark.

Med disse indledende ord in mente og kort sagt handler nærværende bog om, hvorvidt stedet for den første danske kongsgård primært er kongernes Jelling, eller det er de lokale borgeres Jelling. Eller med andre ord handler bogen om de mange besværligheder og problemer, Jelling-borgerne gennem tiderne har haft ved at leve tæt på et af - eller det mest betydelige af - vore nationale monumenter. Lad det være sagt med det samme: Det er nærværende anmelders klare overbevisning, at i tilfældet Jelling må de nationale hensyn klart veje tungere end de lokale. Her er almenvellet absolut det tungeste lod i vægtskålen. Med fuld respekt i øvrigt for de afsavn og forandringer, som et sådant valg uvægerligt afstedkommer.

Forfatteren, Leif Baun Christensen (født 1960), er ved siden af at være journalist ved Vejle Amts Folkeblad også en flittig lokalhistoriker. Med flere bøger om Jelling bag sig, senest med 100 glimt af det gamle Jelling – og det ny fra 2012.

Ingen tvivl om, at Jelling har en ganske enestående placering og betydning i danmarkshistorien. I såvel vikingetiden som i dag. Men i løbet af de sidste 100 år er byens centrum stort set forsvundet – kan man læse i bogen. Hovedgaden er væk, hele kvarterer er revet ned og lagt ud i græs. Bombastisk hedder det, at Harald Blåtand i realiteten stadig regerer i Jelling, selv om han døde for over 1000 år siden. For sagsbehandlerne i fredningsforeninger, i ministerier og museer var det en sag om at bevare og frilægge et oldtidsminde, for borgerne var det mistet tryghed og årelang uvished om fremtidige boliger, økonomi og arbejdsliv.

I bogen behandles primært årene fra 1900 og til 2012. Officielt og i statsligt regi hed forandringerne frilæggelse af Jelling-monumenterne. Men i Jelling hed de nedrivning. I bogen indrømmes det blankt, at stedet er unikt. Det er starten på den danske og endnu eksisterende kongerække med navne som Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Verdens største skibssætning, de to runestene, hvoraf den største rettelig bliver kaldt Danmarks dåbsattest. På begge sider af kirken og stenene Danmarks to største høje fra vikingetiden. Nyere udgravninger har afsløret spor efter et palisadehegn, der har indrammet et 12-13 hektar stort område. Hele det nuværende smukke Jelling-monument blev i 2013 indviet af Harald Blåtands 28 gange tipoldedatter – dronning Margrethe den Anden. Muliggjort af en stor donation fra hr. Møller og frues almennyttige fond.

Frilæggelse eller nedrivning. Det er hhv. det positivt og det negativt ladede udtryk for de ydre forandringer i Jelling. Fire runder af forandringer gennemgik byen – først under 1. Verdenskrig, dernæst i 1930erne, i 1950erne og senest i årene op til 2012. De har naturligvis haft stor betydning for byen og dens borgere. Ikke mindst under den store frilæggelse fra 1958, der medførte, at en gades ene side blev revet ned for at skabe udsyn til monumenterne. Men de første huse var blevet revet ned allerede i 1915.

Nærværende bog fortæller historien, set fra borgernes synspunkt. Er på den måde en slags partsindlæg. Den er nummer to i en serie på fire, der fortæller, hvordan det har været for Jelling-boerne at leve i en by med så stor historisk betydning. Hvordan de har oplevet og levet samt profiteret af de indgreb og afsavn, som historien har krævet af dem. Bogen er skrevet på basis af kilder i Kulturstyrelsens arkiv og avisartikler gennem tiderne. På mange måder et flittigt, omhyggeligt og fortjenstfuldt arbejde. Angiveligt skal den på borgernes præmisser vise en by, der ikke længere findes, men hvor de samme borgere har været ofre i et snedigt spil. Eller, som det lidt selvcentreret hedder: ”Hvor der engang var liv, butikker og aktiviteter, er der nu græsplæne. Statsministre har blandet sig i byens udvikling. Fjerne embedsmænd har rykket rundt med huse, veje og mennesker. Forfattere og forskere har skældt ud på byen og væltet den for at vise egne teorier. Og over dem alle troner en konge, der har været død i 1030 år”. 

Der er hverken noget odiøst eller forkert, at en bog, der udgives af en lokalhistorisk forening, centrerer sig om borgernes synspunkt. Bogen er fuld af mange og interessante detaljer. Gennemgående er den velskrevet og fuld af engagement. Men for læseren kan bogen ind imellem opleves som en anelse staccato-læsning. Forstået på den måde, at indholdet bygges op på aviscitater mm. i et sådant omfang, at læsningen bliver besværliggjort. I stedet for kun at bruge centrale citater til at illustrere forfatterens brødtekst. Disse bemærkninger skal imidlertid ikke skygge for, at vi har at gøre med en oplysende, smukt udstyret og smukt illustreret udgivelse, der tjener forfatter og udgiver til ære.  

Siden er oprettet 16. november 2016.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

Leif Baun Christensen: Jelling – byen der forsvandt

Lokalhistorisk Forening for Jelling, Kollerup-Vindelev og Hvejsel Sogne 2016
176 sider stort format og rigt illustreret.
250 kr.