[sitemap]

< BogFeature

BogFeature

50 fund. Højdepunkter i arkæologien

Af Thomas Petersen

Et arkæologisk slaraffenland. Det er det første indtryk, man som læser får, når man blader i denne bog. Og indtrykket holder - også, når man studerer den nærmere. Et enestående indblik i menneskets udvikling gennem de seneste 2 millioner år. Vikingeskibe, slangegudinder, guldkar, stenblokke, mumier, hulemalerier og hovedløse skeletter. På verdens fornemste museer bugner det af fund, der tilsammen giver os et billede af menneskets udvikling. I denne bog samlet omkring de 50 højdepunkter i arkæologien, som redaktionen har valgt at trække op af den store skatkiste. Fund, der har ført til nye fortolkninger, nye teorier og nye udfordringer. Ukendte kulturer er blevet opdaget ved hjælp af arkæologens møjsommelige søgen og hans/hendes ubændige nysgerrighed.

Den foreliggende bog er fjerde bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede og populærvidenskabelige redegørelse for de væsentligste og mest markante tophistorier inden for en række fagområder. Tidligere er udkommet 50 opdagelser – højdepunkter i naturvidenskaben, 50 ideer der ændrede verden og 50 opfindelser – højdepunkter i teknologien (alle anmeldt på historie-online).

Der er mange bud efter arkæologer i vore dage. Det gælder såvel fagarkæologer af enhver slags som de amatører, der iklædt gummistøvler, bipper, udholdenhed samt en ubændig nysgerrighed gennemtrawler vore marker. Den første kategori, de professionelle, efterspørges allerede som studerende i stort tal, når vældige anlægsarbejder går i gang. Hvad enten der er tale om motorveje eller byfornyelser. Men også amatørarkæologer flokkes i stort tal på markerne med deres søgere i håb om at høre bip fra fortiden. Og deres søgen resulterer ofte i store og væsentlige opdagelser, der i væsentlig grad supplerer det professionelle udgravningsarbejde.

I et efterord har redaktørerne, meget velgørende, følt anledning til at understrege den moderne arkæologis dilemmaer. Hvad enten det drejer sig om disciplinens politiske eller videnskabsteoretiske placering i nutidens kontekst. Et citat:

”I takt med arkæologiens udvikling som videnskabelig disciplin har den også været omgivet af en stadig større almen, men også politisk interesse i den vestlige verden. Det er mange grunde til. Mange nationalstater har haft stor interesse i at binde nationens identitet og legitimering sammen med perioder i historien, hvor det pågældende område kunne fremvise en enestående kultur. --- Arkæologien er ikke uskyldsren. Som videnskab voksede den frem i positivismens kølvand, hvor de materielle levn blev opfattet som objektive fakta fra en svunden tid. I løbet af de seneste årtier har den naturvidenskabelige del af arkæologien vundet stor indpas, fordi den bekræfter denne version af arkæologien og placerer den som en af de ”hårde videnskaber”. Men arkæologien er også humanvidenskab. Og som humanistisk videnskab kan vi snarere tale om konstante processer, som i et netværk af aktører, herunder amatørarkæologer, uddannede arkæologer, politikere, fonde, museer, journalister, kunstnere, hele tiden genfortolkes og iscenesættes, alt efter hvor og hvornår”, (side 318f.).

Forfatterne fortæller gennemgående engageret, inspireret og vidende om opdagelser, om udgravninger og fundenes betydning for den videre forskning. Her er blandt andet historien om en lille pige, der i 1879 opdagede hulemalerier i Frankrig, der viste sig at være 18.000 år gamle. Om engelske Howard Carter, der i 1922 som den første kunne åbne en urørt farao, Tutankhamons grav. Her finder man også historien om den døvstumme stenhugger, der i 1653 gravede ned i frankerkongens grav og dermed afslørede stamfaderen til det frankiske kongehus. Bogen genopfrisker fund, der er gået i historiens glemmebog, men som nu trækkes frem i lyset.

Bogen er redigeret af Vinnie Nørskov, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet samt leder af Antikmuseet sammesteds. Samt af Peter Pentz, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet. De udgør sammen med en række af landets bedste arkæologiske tillige forfatterteamet.

Der er guf på alle hylder – eller rettere på bogens sider. Pladsen her tillader naturligvis kun, at et fåtal af bogens artikler kan omtales. Der er naturligvis de alment kendte fund som Pompeji og Herculaneum, Troja, nævnte Tutankhamons grav, Grauballe-manden, den begravede terracotta-hær, Illerupådal-fundene, dødehavsrullerne og Det assyriske Riges hovedstad, Niniveh. Men også mindre kendte fund som menneskehedens vugge, inuit-mumierne, Indus-civilisationens byer, den græske by i Afghanistan, den canadiske vikingeboplads og indianernes forfader er taget med. Samt så meget andet.

Seriens ramme tillader 50 fund. Altså må der prioriteres og vælges ud og fra. Ambitionen har tilsyneladende – i fuld overensstemmelse med tidsånden – været det globale aspekt. Hvordan så prioritere? Nærorienten og Middelhavsregionen fylder meget og beslaglægger derfor mange stikord. Måske også for mange, når alverdens regioner samtidig skal tilgodeses. Jødernes fæstning Masada er måske ikke så oplagt som stikord. Der er fund fra Japan, Australien, Kina, Indien, Afghanistan, Afrika, Europa, Nord- og Sydamerika samt Grønland. Alt sammen okay.

Men mindre okay er måske, at det enorme eurasiske rum fra Østersøen til Stillehavet og fra Ishavet til Sortehavet tilsyneladende ikke eksisterer eller bipper i redaktørernes huskeboks. Selv om fund fra dette vidt udstrakte område kan være lige så betydelige som dem, der er taget med. Som for eksempel fundet af skyter-guldet på sletteområdet nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav. Eller Orkhon-indskrifterne fra det østlige Sibirien og Mongoliet, der i 1893 på forunderlig vis blev tydet og tolket af den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen. Som dermed gav den store og vidtstrakte turko-tatariske sprogæt et fælles og indtil da ukendt fællessprog samt en fælles ur-historie. Eller fra vikingetiden de rige og rigelige fund i Staraja Ladoga, Novgorod og Kijev, der dokumenterer krønikens ord om vejen fra varægerne til grækerne. Med andre ord forbindelsen mellem Norden og kejserbyen Konstantinopel.

Disse sure opstød skal imidlertid ikke skygge for, at forlag, redaktører og forfattere atter har skabt en indbydende lækkerbisken i den kendte 50-serie. Velskrevet og velredigeret. Smukt og vedkommende illustreret. Den oplagte julegave til arkæolog-nørder af enhver kategori. Måske også en mere langsigtet og oplysende gave til den unge mand eller kvinde, der kun kunne finde på elektronik at skrive på ønskesedlen.

Siden er oprettet 07. december 2016.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

 

Vinnie Nørskov og Peter Pentz (udg.)
50 fund. Højdepunkter i arkæologien

Aarhus Universitetsforlag 2016.
350 sider rigt ill.
350 kr