BogFeature

Fra frihed til fritid - Det europæiske fritidsmenneske mellem forbrug og fornøjelse

Af Louise Karlskov Skyggebjerg

På ferie med Den jyske Historiker

Den jyske Historikers temanummer ”Fra Frihed til Fritid – det europæiske fritidsmenneske mellem forbrug og fornøjelse” har især bilen som omdrejningspunkt, men også store private og offentlige organisationer som f.eks. ’Kraft durch Freude’. Antologien er et resultat af et treårigt europæisk forskningsprojekt omhandlende udviklingen af forbrugerregimer og amerikanisering af den europæiske forbrugerkultur i det 20. århundredes fritidsliv. Ambitionen med projektet har været at skabe et komparativt og samlende perspektiv på den historiske udvikling i udvalgte europæiske nationer (s.5), og i antologien berøres udviklingen i en række lande: Italien, Holland, Sverige, Tyskland, Sovjetunionen og Danmark.

I den indledende artikel skitseres en teoretisk ramme for analyserne af fritidslivet i form af begrebet ’Mediation Junction” (en videreudvikling af Ruth Cowans begreb ’consumption junction’). Begrebet betegner en arena for forhandlinger af rammer og strukturer for fritidslivets konsum omfattende i hvert fald tre aktørtyper:

a) statsmagten/offentlige myndigheder som regulerer producent- og forbrugeradfærd

b) industri-, erhvervs- og brancheorganisationer samt producenter og distributører af serviceydelser, konsumprodukter og varige forbrugsgoder

c) forbruger- og andre interesseorganisationer, som præsenterer/evaluerer forbrugsgoder og repræsenterer forbrugerinteresser i bredere forstand.

I antologien formuleres det også i kort form som staten, markedskræfterne og det civile samfund (s. 17).

Kun få steder i antologien bruges begrebet ’Mediation Junction’ eksplicit, men den teoretiske ramme har virket styrende i valget af artikler, og antologien rummer især spændende eksempler på, hvilken rolle forskellige former for forbrugerorganisationer har spillet i udformningen af fritiden, bl.a. det danske FDM.

Bilens historie er en vigtig, spændende og underbelyst del af det 20. århundrede historie, og det er prisværdigt med en antologi, der får bilismens historieskrivning til at bevæge sig ud over teknikhistorien og historien om bilen som symbol og statusmarkør. Alligevel fandt jeg ikke mindst antologiens artikel om de hollandske hotelbyggerier spændende og den tilknyttede diskussion om en særlig hollandsk form for turisme samt artiklen om de institutionelle og ideologiske grunde til udviklingen af svenske pakkerejser, der bl.a. peger på betydningen af et relativt koldt klima, relativ høj velstand og relativt lange ferier. Antologiens generelle understregning af, at bilen i mange år var tættere knyttet til fritidslivet end et dagligt transportmiddel til arbejde og indkøb er dog i høj grad et interessant fokus, som jeg håber flere empiriske studier vil følge op på.

Antologien udspringer af den retning inden for teknologihistorien, som i de senere år har fokuseret på brugere frem for på opfindere, og antologien er med sit fokus på det civile samfunds organisationer et interessant supplement til fokusset på den individuelle (for)bruger i moderne teknologihistorie. Omvendt savner man måske lidt, at den bredere turismeforskning inddrages i højere grad. Flere artikler henviser til Hans Magnus Enzensbergers teori om turisme, men kun få af forfatterne virker til at have et videre kendskab til f.eks. den sociologiske turismeforskning, herunder John Urrys. Det kunne have styrket antologien, hvis den havde været mere tværfaglig og i højere grad inddraget discipliner, hvori det ikke er helt så nyt som i teknologihistorien at studere og sætte fokus på forbrug. I artiklen om udviklingen i Fords reklamer savner man f.eks. viden om og refleksion over reklamemediet i det hele taget.

Antologien opfylder ikke forskningsprojektets ambition om at skabe et komparativt og samlende perspektiv på den historiske udvikling i udvalgte nationer. Hertil mangler der i for høj grad samlende artikler og paralleller fra den ene case til den anden. Omvendt vinder flere af artiklerne ved fællesskabet med de øvrige. Et af de emner, der berøres i flere artikler, uden at det dog fører til eksplicitte refleksioner over forskelle og ligheder nationerne imellem, er f.eks. udviklingen af fritidstilbuddene som en måde at holde arbejderklassen i ro på.

Temanummeret er sidste nummer af Den jyske Historiker, og efterfølgeren Temp og et andet nyt tidsskrift, Kulturstudier, er allerede begyndt at udkomme. Heldigvis blev temanummeret om fritid en læseværdig og spændende afslutning, som jeg helt sikkert vil vende tilbage til og bl.a. finde inspiration i, når Arbejdermuseet næste år viser en ferieudstilling i anledning af ferielovens 75 års jubilæum. Tak til de mange, der gennem årene har gjort Den jyske Historiker til et tidsskrift, man kommer til at savne.