[sitemap]

< BogFeature

BogFeature


Marselisborg Slot

Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Erhvervsarkivet

Johan Bender, der er historiker og pensioneret lektor ved Aarhus Katedralskole, er i færd med at skrive et stort værk om arkitekten Hack Kampmann (1856-1920). Som en appetitvækker – og som en hyldest til Dronningen ved hendes regeringsjubilæum – har han ladet publicere denne bog om Marselisborg Slot.

Slottet blev opført som ”Prinseboligen i Jylland”, et jysk Fredensborg, og indviet 7. juni 1902, blot 10 dage før indvielsen af et af Hack Kampmanns hovedværker, Statsbiblioteket, der nu huser Erhvervsarkivet og Aarhus Stadsarkiv. Mens sidstnævnte sammen med andre af Hack Kampmanns bygninger som eksempelvis Aarhus Teater og Toldboden er offentligt tilgængelige bygninger, er Marselisborg Slot fortsat lukket område, da kongefamilien nogle gange om året bruger slottet som ferieresidens. Parken er derimod åben for offentligheden – når kongefamilien ikke opholder sig på slottet.

Langt de fleste kender derfor også kun Marselisborg Slot udefra – som det store hvide slot, der ses helt ude fra bugten, men som tættere på blot minder om et stort rigmandspalæ. Dronning Margrethe medgiver da også i denne bog, at slottet er så lille, at der næsten ikke er plads til overnattende gæster. Så meget desto mere, så betyder lukketheden, at Johan Benders bog er en øjenåbner for offentligheden. Bogen er overdådigt illustreret med byggetegninger, skitser, akvareller, interiørfotos og meget andet, der lader os komme indenfor i det, der for de fleste alligevel ikke er så lille en bolig.

Marselisborg Slot er på mange måder en aparte skikkelse i det Hack Kampmannske univers – og så alligevel ikke helt. I modsætning til Toldboden, Statsbiblioteket og andre af Kampmanns kendteste bygninger med røde facadesten er slottets hvide facade helt anderledes. Men udsmykningen såvel på facaden som indendørs rummer store lighedspunkter, og her spiller samarbejdet med kunstneren Karl Hansen Reistrup naturligvis ind. På slottet er der detaljer i udsmykningen, der favner både klassicistisk stil og jugendstil, der er genkendelige fra Kampmanns øvrige bygninger. Det gælder eksempelvis stukkaturen og messingdørgreb. Det helt specielle granitogulv, der blev udført af italienske arbejdere i Statsbibliotekets Store Sal og Vestibule genfindes ligeledes på slottet (foto s. 66).

Johan Bender går grundigt i dybden med slottets forhistorie. Det gælder først på det politiske plan, hvor det handlede om at skaffe prinsen og hans tilkommende hustru, senere dronning Alexandrine, en sommerbolig i Jylland, og flere jyske købstæder stod selvfølgelig på spring. Aarhuus Stiftstidende – og avisen stavedes dengang og ganske mange årtier endnu med dobbelt-u – gik i spidsen for arbejdet, der afstedkom megen munterhed i København og i arbejderkredse i Aarhus. Det var nærmest en forløber for Landsudstillingen i 1909, som forfatteren tidligere har skrevet om. Aarhus ville med til højbords.

Det næste plan handler om selve slottets arkitektur og udsmykning, hvor Bender gennem fortræffelige arkivstudier bl.a. viser, at kronprins Christian selv satte sit præg på bygningen. Den unge prins, der havde været dragon i Randers og Aarhus og derfor blev kaldt ”den jyske prins”, lod sig ikke pådutte alle arkitektens skønvirkeidéer. Derimod var det sværere med det teknologiske aspekt. Aarhus havde først fået et elektricitetsværk i 1901, og Statsbiblioteket i Vester Allé blev en af de første offentlige bygninger med elektrisk lys. Marselisborg Slot lå imidlertid alt for langt ude til at der kunne blive elforsyning, så det blev først aktualiseret senere – efter at Christian var blevet konge i 1912. Både Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine yndede vist at komme på slottet, mens Frederik 9. og Dronning Ingrid slet ikke brugte det. Det behandles ikke grundigt i bogen – emnet for Benders projekt er jo også Kampmanns arkitektur – men det kunne måske nok være mere udfoldet i en isoleret bog om Marselisborg. Der gås i hvert fald rigeligt til den i forbindelse med forfatterens og forlæggerens besøg hos Dronningen.

Under alle omstændigheder har Johan Bender skrevet – og sammen med forlæggeren Claus Dalby lavet – en rigtig flot bog om Marselisborg Slot. Så kom vi da lige indenfor – mens vi glæder os til det store Kampmann-værk. 

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

Johan Bender:

Marselisborg Slot

Foto: Claus Dalby

Udg. af Forlaget Klematis

104 sider, 250 kr.

Forlaget Klematis >