BogFeature
Træk af dansk møllebyggeris historie

Af Poul Ulrich Jensen

Vand- og vindkraft er ofte på dagsordenen, når løsninger på de stadig mere påtrængende miljøproblemer og klimaændringer debatteres. De to energikilder har da også i teknologihistorisk sammenhæng bevist deres værdi som drivkraft for de mange møller, der siden middelalderen har været spredt ud over det danske landskab. I begyndelsen af 1900-tallet havde de dog udspillet deres rolle - overhalet af mere moderne teknologi blev de stort set dømt til nedlægning og forfald. I bedste fald endte enkelte møller som studieobjekter for museumskredse, og her blev efterhånden iværksat forskellige initiativer til fremme for molinologien - et begreb, der blev lanceret i 1965 ved afholdelsen af det første internationale møllesymposium.

Molinologi er videnskaben om møller og møllebygning, og den er i Danmark blevet dyrket af adskillige flittige forskere. En samlet kronologisk fremstilling er det dog ikke blevet til før nærværende imponerende bog på over 400 sider i stort format. Det er museumsinspektør Lise Andersen, ansat ved Nordjyllands Historiske Museum i Hadsund, der med ”Træk af dansk møllebyggeris historie” gennemgår udviklingen fra middelalderens teknologisk simple konstruktioner til det 20. århundredes avancerede industrielle mølleri. Forfatterens interesse for molinologien udsprang af en konkret sag omkring bevarelsen af Havnø mølle, et projekt der blev gennemført i tæt samarbejde med en af landets få møllebyggere, John Jensen.

Danske vandmøller omtales allerede i 1100-tallets skriftlige kilder. De første blev næsten altid opført i tilknytning til klostre, og især cistercienserne havde den nødvendige hydrotekniske viden til at udnytte vandkraften. Efterhånden spredte møllebyggeriet sig til de fleste større vandløb, og i mere tørre egne dukkede vindmøllerne op. Det var først og fremmest kornmøller, men også valke- og stampemøller udnyttede vandkraften, især til klædeproduktion. Udviklingen tog fart i 1500- og 1600-tallet, hvor bl.a. hammer-, krudt- og papirmøller kom i drift, og på Christian IV’s initiativ holdt også den revolutionerende hollandske vindmølle sit indtog i 1619. Her skulle kun den øverste del – hatten – drejes, når møllevingerne skulle fange vinden. Det var dog, ifølge Christian V’s matrikel fra slutningen af 1600-tallet, stadig de næsten 1.000 vandmøller, der dominerede kornmølledriften, men forholdet mellem vand- og vindmøller forskubbede sig op gennem 1700-tallet.

Samtidig undergik både vand- og vindmøller en lang række forbedringer. Det blev unægtelig et kompliceret maskineri, der gemte sig i møllernes indre, hvor mange typer hjul og vinger forbundet med aksler og tandhjul drev kværne og møllesten. Alle aspekter i denne tekniske udvikling er grundigt behandlet i bogen, således fylder fx indførelsen af skallekværnen til grynfremstilling ni sider med minutiøse beskrivelser. Det er selvfølgelig en detaljerigdom, der først og fremmest kan værdsættes af passionerede molinologer, men også fortæller om den omfattende research, der ligger bag.

Da Danmark havde overvundet de værste følger af statsbankerotten i 1813, kom der for alvor gang i møllebyggeriet, og tradition og erfaring blev fra 1820’erne afløst af forskning. Loven om fri møllernæring i 1852 satte yderligere fart på udviklingen, og fra 1840 til 1897 steg antallet af danske vand- og vindmøller fra 1.700 til 2.800. Herefter blev de traditionelle møller imidlertid overhalet af havnemøllernes stordrift og motorkraft, og på under 10 år lukkede 225 af de traditionelle møller. Den lange og besværlige vej fra produktionsmiddel til bevaringsværdig kulturarv tog hermed sin begyndelse og skulle medføre mange vanskeligheder for de ildsjæle, der kæmpede for at bevare møllerne i det danske landskab. Møllebyggeriet blev stort set forvandlet til et restaureringsfag, og der kom i 1953 gang i fredningsplanerne. På det tidspunkt var kun syv vandmøller og tre vindmøller omfattet af bygningsfredningsloven fra 1918, men i løbet af 1950’erne lykkedes det at få fredet 49 møller. I 1963 stiftedes selskabet ”Danske Møllers Venner”, der opkøbte møller med henblik på istandsættelse. Det har ofte været en vanskelig opgave at skaffe det økonomiske grundlag for projekterne, og hertil kommer det praktiske problem, at der i dag kun er to danske møllebyggerfirmaer, der restaurerer vand- og vindmøller.                   

Lise Andersen har haft et dobbelt sigte – at skabe et grundlag for udarbejdelse af bevaringsstrategier for den hastigt svindende møllebestand og at give den aktuelle samfundsdebat om vedvarende energi en historisk dimension. Det er i høj grad lykkedes, og bogen giver tillige et godt indblik i forskellige møllebyggeres indsats gennem tiden - ikke mindst John Jensen, der døde i 2008, men forinden gennem 14 års samarbejde havde bistået forfatteren i udforskningen af møllebyggeriets udvikling i Danmark. Et register ville have en stor hjælp til at finde rundt mellem de mange oplysninger, men det mangler desværre. Til gengæld er der en udførlig liste med forklaring på de mange specielle faglige udtryk, der hører molinologien til. Desuden understøtter de mange illustrationer teksten på bedste vis, så det er fornem publikation, der nu endelig giver en samlet fremstilling af møllebyggeriets historie.