BogFeature
Østergård - Vikingetid og Middelalder

Christian Juel, Arkæolog, mag.art., Vejleegnens Museer

Lad det være sagt med det samme: Bogen om de arkæologiske udgravninger ved Østergård har været ventet med spænding blandt fagfolk med interesse for landbebyggelsen i vikingetid og middelalder. Heldigvis lever bogen i rigt mål op til forventningerne! Man kan naturligvis påpege, at de 10 år, der er gået fra udgravningernes afslutning til publiceringen er lang tid, men når man ser, hvor gennembearbejdet resultatet er blevet, skal forfatteren være rigeligt undskyldt!

Bogen består af en tekstdel på 409 sider, samt et omfangsrigt katalog på 235 sider. Indledningsvis redegør forfatteren for fundhistorien og undersøgelsesmetoderne, hvorefter der gives en detaljeret gennemgang af de undersøgte huse, hegn og andre anlægstyper, samt en systematisk præsentation af genstandsmaterialet. Herefter følger en detaljeret udredning af bebyggelsesudviklingen, der suppleres med afsnit om Østergård i et historisk perspektiv og om de naturvidenskabelige undersøgelser. Der er grund til at fremhæve det omfattende og flotte illustrationsmateriale, der understøtter teksten på smukkeste vis. Kataloget er ligeledes velillustreret og sætter en høj standard for, hvordan data fra en arkæologisk udgravning kan gøre tilgængelig for forskningen.

Det er i virkeligheden en meget vanskelig opgave, som forfatteren påtager sig med bogens form, idet det forsøges at tilfredsstille både fagarkæologens specifikke behov for udgravningsdata, såvel som den ”almindelige” læser, der måske blot har behov for at kende til arkæologens tolkning af fundet. Det må siges, at forfatteren har løst opgaven udmærket, men forskellige dele af bogen nok vil appellere forskelligt; De detaljerede analyser, fremlæggelsen af fundmaterialet og kataloget vil primært have interesse for fagarkæologen. Andre læsere vil nok få størst udbytte af de mere sammenfattende tekstafsnit.

Det vigtigste forskningsmæssige potentiale ved Østergård-udgravningen er unægtelig de bevarede hegnsgrøfter omkring gårdstofterne, der muliggør en meget detaljeret udredning af bebyggelsesudviklingen. Forfatterens primære arbejdshypotese er, at Østergård har udviklet sig fra en enkeltgård til en landsby gennem arvedeling, og at arvedelingen foregik efter de regler, som er beskrevet i Jyske Lov. I korthed foreskriver Jyske Lov, at mænd arver ligeligt i forhold til hinanden, mens kvinders arvelod er det halve. Hvis arbejdshypotesen er rigtig skulle det således være muligt at påvise gradvise systematiske delinger af Østergårds gårdstofter.

Forfatteren argumenterer overbevisende for, at Østergård er startet som en enkelt gård på en stor tofte i 900-tallet. Denne tofte opdeles frem til 1100-tallet i stadig mindre dele som følge af arvedelinger, således at en landsby opstår. Midt i 1100-tallet ophører bebyggelsen på stedet, og gårdene flytter og bliver til den eksisterende landsby Hyrup. Det må siges, at flere af de antagelser, der ligger til grund for tolkningen af bebyggelsesudviklingen, nok vil blive diskuteret fremover. Samtidig er det et problem, at det ud fra bogens illustrationer kan være vanskeligt at skelne mellem de steder, hvor tofteskel antages at have forløbet, og de steder hvor de rent faktisk er dokumenteret arkæologisk.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, at forfatterens overordnede hypotese om arvedeling fremstår overbevisende. Forfatteren lykkes med at vise, hvor dynamisk en bebyggelse fra vikingetid og middelalder kan være, f.eks. når gårdstofter kan være periodisk ubebyggede, fordi de er ejet af personer udenfor landsbyen. Forfatterens inddragelse af arvereglerne synes at bringe os tæt på Østergårds beboere i en grad der sjældent ses ved udgravninger af stolpehuller!

Der er grund til at rose bogens afsnit om Østergård (Hyrup) i et historisk perspektiv. Ikke alene præsenteres de skriftlige kilder om lokalområdet i en let forståelig form, de knyttes også til de arkæologiske udgravninger, således at der tegnes en samlet bebyggelseshistorie. Afsnittet viser med al tydelig, hvor meget viden der kan tilvejebringes i mødet mellem arkæologiske og skriftlige kilder.

En problemstilling, der ligger udenfor bogens rammer er de mulige regionale forskelle i bebyggelsen fra vikingetid og tidlig middelalder. Resultaterne fra Østergård stiller således en række spørgsmål, som arkæologer og historikere, der arbejder udenfor Sønderjylland, må forsøge at besvare: Kan de arvedelinger, der ses på Østergård, påvises ved andre udgravninger? Foregår udviklingen fra enkeltgård til landsby anderledes i andre områder? Og hvor længe har vores eksisterende landsbyer ligget på deres nuværende placering?

Bogen vil uden tvivl komme til at spille en rolle i både arkæologers og historikeres forskning indenfor landbebyggelsen i vikingetid og tidlig middelalder. Der er tale om et værk, der bør forefindes på alle institutioner, der beskæftiger sig med bebyggelsesstudier.