BogFeature
Den vestindiske arv - Dokumentarisk roman

Af Poul Ulrich Jensen

I 1917 sluttede et stykke dansk kolonihistorie, da de tre øer i Caribien, St. Thomas, St. Croix og St. Jan, efter salget til USA blev til US Virgin Islands. De havde da under flere århundreders dansk styre gennemgået en udvikling fra blomstrende sukkerproducenter og internationalt handelscentrum til en decideret underskudsforretning plaget af massive sociale problemer. Den mere end acceptable salgssum på 25 mio. $ betød en i økonomisk henseende vellykket afslutning for Danmarks vedkommende, men tropeøerne kom i moralsk henseende til at efterlade nogle slemme ridser i den nationale selvforståelse, for indtil 1848 var arbejdskraften baseret på slaver. Godt 50 år efter salget fik forfatteren Thorkild Hansen med sin slavetrilogi skabt fornyet interesse for den lille tropekoloni, og i de senere år har de tidligere dansk-vestindiske øer fået noget af en renæssance både i den historiske forskning og som turistmål. Der er da også rige muligheder for alle interesserede, hvad enten man går på jagt i det righoldige arkivmateriale eller opsøger de konkrete fysiske minder på øerne.    

Således stødte Ebbe Larsen, forfatter, producent, instruktør og indehaver af Orion Film, på et af sporene efter de danske plantageejere – en gravsten på St. Jan. Den blev inspirationen til en historisk/dokumentarisk roman om livet i Dansk Vestindien i årene op til slaveriets ophævelse i 1848. Hovedpersonerne er ægteparret Anna og Thomas Skov fra Flensborg, der i 1829 arver en plantage på St. Jan og således havner i en situation, hvor deres modstand mod slaveri skal stå sin prøve mod den barske virkeligheds realiteter. Der er med romanformen selvfølgelig frit spil for fiktionen, men bogen bygger på en omfattende research og tager skyldigt hensyn til de historiske kendsgerninger.

Det udmærkede plot i historien har sit omdrejningspunkt i den vestindiske arv, der er bogens titel. Plantagen Cinnamon Bay på St. Jan med de mange slaver bliver en voldsom udfordring for de frihedsidéer, familien Skov har med sig fra Flensborg. Som Thomas Skovs tante, enke efter den onkel der har testamenteret ham plantagen, udtrykker det, befinder de sig nu i en helt anden verden, hvor ”slaver er uvidende og dovne og skal styres med en pisk i hånden.” De velmenende forsøg på at forbedre slavernes vilkår støder da også på massiv modstand fra de fleste af øens øvrige plantageejere - en anstrengt økonomi og dyb forankring i en fortid, hvor den sorte hudfarve ifølge naturens orden og Biblens ord betød et liv i trældom, giver ingen grobund for reformtanker i St. Jans statiske samfund.

Men der er naturligvis en magtfuld allieret, der deler Thomas Skovs fremskridtstanker – generalguvernør Peter von Scholten. Han er idealisten, der har modet til at gå mod flertallet af plantageejere, men også noget af en anakronisme med sine farvestrålende uniformer og ekstravagante levemåde. Romanen følger udviklingen op gennem 1830’erne, hvor englænderne ophæver slaveriet på St. Jans naboøer, medens danskerne stadig tøver, og situationen bliver mere og mere uholdbar. I 1840 dør Thomas’ tante, der har stået som en urokkelig eksponent for den gamle livsform. Den er nu ligesom hende selv på vej i graven, men ikke uden problemer. For hvad vil fremtiden bringe for den altovervejende del af øernes befolkning, slaverne, den dag de bliver frigivet? Det blev de jo som bekendt i 1848, og håndteringen af den nye situation blev noget af en katastrofe både i økonomisk og social henseende. Som Thomas Skov udtrykker det i et afsluttende bud på fremtiden, så var der ”et problem i Danmark. Vi danskere er – når vi selv skal sige det – gode mennesker, der vil det bedste for alle. Men vores godhed må for Guds skyld ikke koste noget. Det er desværre det, der er ved at ske med disse øer, de er begyndt at koste penge.”

Man er godt underholdt hele vejen gennem historien om ægteparret Skovs oplevelser i den fremmede verden, de gennem deres vestindiske arv – plantagen på St. Jan – bliver kastet ud i. Samtidig får man et levende billede af det lille kolonisamfund, der trods tidens fremskridtstanker står fast på en forældet livsform. Bogen lever fint op til undertitlen dokumentarisk roman, og man fornemmer tydeligt den grundige research. En del af de personer og begivenheder, der optræder i romanen, får tilføjet relevante historiske oplysninger i en fin samling noter, og i det hele taget fungerer samspillet mellem fiktion og fakta udmærket. Så Ebbe Larsens dokumentariske roman kan stærkt anbefales - vi er jo i Danmark langt fra færdige med at analysere vores vestindiske arv.