[sitemap]

< BogFeature

BogFeature
Nu gælder det Danmark!

- Statsministrenes nytårstaler

Af Poul Ulrich Jensen

I 1940 kunne danskerne opleve første kapitel af det, der skulle blive en national tradition. Landets statsminister henvendte sig på årets første dag i en radiotale direkte til befolkningen, og Thorvald Staunings budskab var dramatisk. Den overhængende tyske trussel mod Danmarks neutralitet krævede sammenhold – ”nu gælder det ikke den enkelte og ikke politiske retninger. Nu gælder det Danmark og det danske folk.” Det er siden blevet til mange nytårstaler fra skiftende statsministre, og de er nu alle samlet i det digre værk ”Nu gælder det Danmark!”. Til trods for at der er tale om nogle af de vigtigste taler i dansk politik, har det været et detektivarbejde for bogens forfatterpar Eva Fischer Mellbin og Franz-Michael Skjold Mellbin at skabe en komplet samling, for ikke alle er bevaret i Statsministeriet – nogle har måttet opspores i diverse private og offentlige arkiver.

Det har dog også haft den fordel, at der er kommet forskellige notater og udkast frem, der kaster et interessant lys over forarbejdet med nytårstalerne. Desuden er Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen samt en lang række embedsmænd blevet interviewet, så læserne får et godt indblik i overvejelserne, når årets vigtigste budskaber har skullet udvælges. Alle nytårstalerne er trykt i fuld længde - i sig selv et temmelig enestående kildesamling til de seneste 70 års Danmarkshistorie. De kan oven i købet læses med ekstra udbytte, fordi der foran hver er et velskrevet essay, der ridser præmisserne for talen op – årets hovedbegivenheder, de partipolitiske styrkeforhold, statsministerens personlige situation ved årsskiftet og et blik på, i hvor høj grad talens bud på fremtiden holdt stik. 

Thorvald Stauning var i de tre nytårstaler, han nåede at holde inden sin død midt under Besættelsen, klar og kontant, men efterhånden også nedslidt og desillusioneret. Venstremanden Knud Kristensen, der som den første statsminister efter Befrielsen holdt nytårstalen 1946, havde ikke på samme måde ordet i sin magt. Hans opfordring til at sætte arbejdstempoet op var ikke til at misforstå – men til gengæld forstod de færreste hans Jeppe Aakjær citater på ægte jysk. Hans Hedtoft kunne det følgende år bringe et mere optimistisk bud på fremtiden men mente dog, at genopbygningen måtte ske ved egne kræfter - Marshallplanen troede han ikke rigtigt på. Til gengæld fik han i 1950 i højeste grad ret i sin spådom om, at Danmarks medlemskab af NATO ville få vidtrækkende konsekvenser, selv om han næppe havde forestillet sig, at det med tiden skulle betyde danske soldater i krig i fjerntliggende lande.

Sikkerhedspolitikken var i det hele taget et sprængfarligt emne, og spørgsmålet om atomvåben på dansk grund lagde så stort pres på H.C. Hansen, at han i nytårstalen 1958 begav sig ud på dybt vand i sin udlægning af regeringens politik. En hemmelig aftale om amerikanske atomvåben på Grønland blev fortiet og gav senere anledning til beskyldninger om bedrag og dobbeltspil. Udenrigspolitikken og den kroniske ubalance i økonomien var stort set pligtstof i enhver nytårstale fra midten af 1950’erne, men H.C. Hansen så også uddannelse og videnskab som vigtige elementer - der skulle skabes både materielle og åndelige værdier i fremtidens Danmark.

Efterfølgeren Viggo Kampmanns indvarslede på flere måder de nye tider. Nu var det en akademiker, der stod i spidsen for Socialdemokratiet, og i 1961 blev nytårstalen for første gang sendt i både radio og tv. Viggo Kampmann fremtoning egnede sig dårligt til det nye medie, men hans budskaber var optimistiske. En hidtil uset velstand lå lige om hjørnet, og den skulle forvaltes bedst muligt – ”velstand uden velfærd er som et lys uden varme.” Med J.O. Krag ved roret fik nytårstalerne en ny dimension som en taktisk brik i det politiske spil. Han skrev dem stort set selv og i 1966 med en indlagt overraskelse – en appel til den person, der havde bortført den 2½ måneder gamle Tina, om at melde sig. Det viste sig at være noget af en PR genistreg, der gav talen en positiv modtagelse i næste dags aviser. Også nytåret 1972 blev et brud med traditionen, idet J.O. Krag i stedet for en tale stillede op til et interview.

Men ellers går det år efter år på traditionel vis. Skiftende statsministre gør status over tidens økonomiske konjunkturer, partipolitiske konstellationer og nationale og globale problemer, og i enkelte tilfælde rammer en formulering så centralt, at den bliver stående i erindringen. Således indledte Anker Jørgensen i 1977, da Danmark befandt sig i den værste økonomiske krise siden 1930’erne, med Kim Larsen – ”Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser”, og det citat sagde mere end en længere økonomisk udredning. Poul Nyrup Rasmussen ramte også plet godt 20 år senere, da han fremmanede billedet af moderen ”cyklende til daginstitutionen i det tidlige morgenmørke med de små søvndrukne bag på cyklen” og sluttede med den mindeværdige punchline ”kan vi ikke gøre det lidt bedre.”

Der var efterhånden også god grund til at gøre stadig mere ud af nytårstalerne, for fra begyndelsen af 1990’erne påkaldte de stigende interesse i medierne – indhold, kvalitet og fremførelse blev analyseret af politikere og diverse eksperter. Det fik Poul Schlüter at mærke, da han i 1991 havnede på forsiden af Ekstrabladet med titlen ”Genbrugsstatsministeren”. En nærlæsning af nytårstalen viste, at en tredjedel var genbrug fra tidligere år. Det ville være utænkeligt for Anders Fogh Rasmussen, der fra sin første nytårstale i 2002 satte en helt ny standard for den politiske retorik. Allerede om sommeren røg de første ideer i notesbogen, udkast blev bearbejdet og hvert ord vendt under finpudsningen. Men alligevel kunne uventede begivenheder kuldkaste selv det mest minutiøse forarbejde. Den største naturkatastrofe i nyere tid, tsunamien den 26. december 2004, blev det eneste emne for Anders Fogh Rasmussens nytårstale få dage senere.

Den mest sete nytårstale stod Poul Nyrup Rasmussen for i 1999 – 2,4 millioner ville gerne høre hans forklaring på det nylige efterlønsindgreb, og det var godt 300.000 flere, end dronningen kunne mønstre dagen før. Faktisk har statsministrene jævnligt haft højere seertal end majestæten, om end der altid er tæt løb. Det oplyser bogens bilag, der også har en liste over nytårstalernes emner, hvor udenrigspolitik og økonomi stort set altid optræder, medens miljøet først kom med under Hilmar Baunsgaard i 1971 og indvandringen under Poul Nyrup Rasmussen i 1994. Og hvilke statsministre holdt de sværest forståelige taler målt i lixtal? Det gjorde Knud Kristensen, Erik Eriksen og Hans Hedtoft, medens Poul Nyrup Rasmussens var de absolut lettest forståelige. Men han var faktisk også den første statsminister, der ansatte en ”spindoktor”.

At læse de mange nytårstaler fra Thorvald Stauning til Lars Løkke Rasmussen giver nye interessante vinkler på de seneste 70 års Danmarkshistorie. Det er forfatternes store fortjeneste, at det omfattende materiale nu er blevet indsamlet og gjort tilgængeligt. Endda på en sådan måde, at der før hver enkelt tale er en underholdende, skarp og velskrevet karakteristik. ”Nu gælder det Danmark!” kan varmt anbefales.

 

Del på Facebook, digg, m.m.

 

Eva Fischer Mellbin og Franz-Michael Skjold Mellbin:

Nu gælder det Danmark! - Statsministrenes nytårstaler

Udg. af Lindhardt & Ringhof

863 sider, 399,95 kr., e-bog 149 kr.

Lindhardt & Ringhof >