|
Af Jørgen Peder
Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv
for Fredericia og Omegn.
Gentofte Journalen 2010/11
indeholder otte artikler fra journalens dækningsområde,
koncentreret om postnummer 2900. Begrundelsen for at
fokusere på bydelen Hellerup er ønsket om at gøre op
med klicheen om Hellerup som “rigmandsghetto”, skabt
i diverse TV-serier.
Det lykkes også udmærket.
Bogen indledes med Anne Katrine Gjerløffs artikel om
Tuborgs fabriksskole, der fungerede fra 1876 til 1881,
og hvis målgruppe var børnene af Tuborgs arbejdere såvel
som de børnearbejdere, der arbejdede på Tuborg; sidstnævnte
gruppe var dog numerisk ubetydelig. Den korte
funktionsperiode antyder, at skolen ikke var nogen
succes - ikke mindst fordi det var en betalingsskole;
men den er det eneste eksempel på en fabriksskole i
hovedstadsområdet.
Ning de Coninck-Smith fortæller
historien om Damernes Roklub (nu Hellerup Dameroklub),
der blev stiftet i 1901, og sætter dens historie ind i
en bredere kvindehistorisk ramme.
Mette Henriksen fortæller
om Karen Volf (1864-1946), den driftige
forretningskvinde hvis konditori udviklede sig til
kagefabrik, og hvis navn stadig findes på
kagepakningerne, selvom virksomheden gik ud af familiens
eje i 1961, og “brandet” i dag tilhører Bisca.
Mogens Rüdiger fortæller
om NESA - Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs
Aktieselskab, stiftet i 1901, i 2003 solgt til Elsam og
i dag en del af DONG Energy.
Helle Askgaard og Kamma
Haugan beretter om Øregård Gymnasium, ‘Fra
skolehaver til glas og beton’. Skolen blev grundlagt i
1903 med Carl Valdemar Plockross som leder og med hans
navn; den blev i 1919 overtaget af Gentofte Kommune og
skiftede samtidig til sit nuværende navn.
Henrik Reeh tager
Tuborg-tråden op i artiklen Tuborg en passant, som
anskuer bryggeriets område som en markør af overgangen
fra storby til forstad, og som i øvrigt beskæftiger
sig med udnyttelsen af arealet efter bryggeriets lukning
(og flytning af produktionen til Fredericia).
Carl Ludvig Ibsen
(1837-1919) tjente begyndelsen til sin formue i
familiens tømmerhandel, men optrådte siden som opkøber
af jord og udstykker af byggegrunde, og er derfor blevet
betegnet som “Hellerups grundlægger”. han betragtes
af nogle som grundspekulant, men drev allerede i levende
live en udstrakt velgørenhed, og efterlod ved sin død
sin formue på otte mio. kr. til et legat, Hans sekretær
Ingeborg Dross nedskrev i 1940’erne sine erindringer
om C.L. Ibsen; de bringes i årbogen, redigeret af
Harriet Tranum-Jensen.
Artikelrækken afrundes
med en erindringssamtale mellem Ning de Coninck-Smith og
arkitekt Jakob Rasmussen, født 1956, der fortæller om
at være barn i Hellerup i 1960’erne.
Bogen slutter med
forfatterpræsentation, oversigt over litteratur og
kilder, (meget kortfattede) oversigter over begivenheder
i Gentofte 2009-2010, og årsberetninger 2009/10 og
2010/11 for Lokalhistorisk Forening for Gentofte
Kommune.
Bogen er smukt udstyret og
vel illustreret, og fælles for flertallet af artiklerne
er, at de ser ud over egen næsetip, eller rettere sagt
kommunegrænsen. - Som redaktør af en anden
lokalhistorisk årbog spekulerer anmelderen over,
hvorfor Lokalhistorisk Forening overlader udgivelsen af
sin årbog til et kommercielt forlag - men hvis
arrangementet fungerer tilfredsstillende for såvel
forening som forlag er det jo kun godt. Under alle omstændigheder
må bogen siges at have opfyldt sit formål, at gøre op
med klicheen om “2900 Hellerup”, og den gør sine
udgivere ære.
|
|
|
