Af Lars Kjær, mag.art. Arkivar, Køge
Byhistoriske Arkiv
Intet
nyt under solen
En af fordelene ved at være ulønnet anmelder
ved Danmarks største elektroniske historiemagasin,
Historie-Online (stedet hvor arbejdet bærer lønnen i
sig selv) er, at man ikke er presset af andre
deadlines end dem den skrappe redaktør sætter.
Jeg har derfor tilladt mig den luksus
at iagttage de øvrige iagttageres reaktioner på
bogen. Her er en bog, der har fået positiv omtale fra
hele striben af danske aviser. Denne form for
kollektiv fluelogik er naturligvis ikke automatisk
ensbetydende med kvalitet, men i dette tilfælde er
det et kvalitetsstempel.
Og det gælder oven i købet for en
bog, hvor anmelderne også er enige om, at den ikke
bringer noget nyt for en dag. Bogen bygger på en række
hovedværker og føjer derfor ikke meget nyt til fortællingen,
men får alligevel ros for at fungere godt i en dansk
sammenhæng. Kun er Bent Blüdnikow sur over at Peter
Wivel ikke benytter chancen for at hudflette de danske
sympatisører. Men som sagt, intet nyt under solen.
Det
individuelle spor
Peter Wivel følger det individuelle spor i RAF´s
terrorisme og bogen er derfor bygget op omkring de
centrale skikkelser i bevægelsen: Birgit Hogefeldt,
Ulrike Meinhof, Horst Mahler, Gudrun Ensslin, Stefan
Wisniewski og Karl Heinz Dellwo. En lang række andre
personer kommer dog også i søgelyset.
Det fungerer overraskende godt og det
er spændende læsning fra en dygtig skribent.
Opbygningen har dog den ulempe, at der forekommer
urimeligt mange gentagelser, når sporene krydser
hinanden for de enkelte personer. Ligeledes er der
centrale spørgsmål der kun berøres indirekte eller
forklares alt for langt inde i bogen. Men som
forfatteren skriver i forordet, har det ikke været
hensigten at skrive en traditionel historisk
fremstilling. Så kan man klandre ham for det?
Den danske Blekingegadebande berøres
sine steder i bogen og læserne af Peter Øvig
Knudsens bøger vil sikkert også finde vej til denne.
Peter
Wivels kendskab til tysk politik og historie skinner
tydeligt igennem og han trækker på et langt mere
omfattende materiale end han beskedent lader antyde i
forordet. Bogen kan derfor klart anbefales til alle
der ikke selv vil kaste sig ud i de tyske hovedværker.
Eller som man plejer at skrive: Nye læsere kan
begynde her.
