BogFeature
Bønders og byfolks ære 

Skitser fra dansk rets- og kulturhistorie 1500-1800

Af Henning Lyngsbo

Lad det være sagt med det samme. Denne bog er trods dens lidenhed på 222 sider vanskelig at komme igennem. De mange noter, 568 fordelt på 15 kapitler, giver måske noget af forklaringen.

I gennemsnit bliver det til ca. 38 noter pr kapitel. De mange noter skyldes forfatterens flittige brug af citater fra en guds velsignelse af domme og forfattere. Da hvert citat har sin egen rytme, nogen værre end andre, stilles store krav til læserens perceptionsevne. Mange citater er ligefrem en prøvelse. Pagina 208 citeres en ikke ukendt jurist fra 1700-tallet, nemlig Henrik Stampe. Forfatteren bemærker forinden citatet, at Henrik Stampe viste en ret besindig holdning til brugen af retlige midler over for kritisk og krænkende sprogbrug. Nogle år forinden havde Stampe bl.a. sagt flg. i en erklæring: ”Ligesom Actiones Injuriarum(injuriesøgsmål)saavel civile som criminelle nødvendig maae tillades i en stat som et Gjerde om enhver Borgers gode Navn og Rygte, saa ere de derimod blant de meest forhadte, da deraf gierne reiser sig de allervidtløftigste og meest fortrædelige Processer, der føde den største Bitterhed og Fiendskab, og derved sielden på den anden Side enten tilsigtes eller opnaaes noget virkeligt Godt, da den, som med Foragt begegner det, en anden kan have sagt om ham, de fleste Tider vinder derved, i alle Henseender, mere end den, som i Anledning deraf anlægger Sag.”

Man skal læse citatet et par gange for at forstå indholdet. Nogle vil måske aldrig forstå det. Så lidt hjælp fra den citerende havde gjort godt. I dag ville citatet kort kunne ”tydes” derhen, at ”Den, der lever stille, lever godt.”

Men når det er sagt, så må man sandt for dyden erkende, at Knud Waaben har været særdeles grundig i sin søgen efter bønders og byfolks forestillinger om ære og krænkelse af personligheden.

Forskningsperioden omfattede årene 1500-1800

Det er en retshistorisk forskning, der må have krævet et stort tidsforbrug over en længere årrække. Man fornemmer klart, at forfatterens viden rækker langt ud over de 222 sider.

Selvom bogens hovedtema drejer sig om individets selvværd eller ære, gør forfatteren det klart allerede i sit forord, at der ikke er tale om en æresbegrebets historie.  Ære og vanære er fænomener, der flimrer som nordlys i historien. Man kan kun nærme sig dem fra forskellige sider – derfor måtte det hedde ”Skitser”.  Ordet ”Skitser” indgår da også i bogens undertitel.

Forfatteren kommer langt omkring. Han har søgt begrebet ære belyst fra tiden forud for de vesteuropæiske samfund i middelalderen, såsom Israel, Grækenland og hos de gamle nordboer. Han citerer derfor flittigt fra det Gamle og det Nye testamente. Fra de stoiske filosoffer og romerretten.

Men herudover bygger bogen primært på gennemgang af de danske tingbøger, lovsamlinger og domssamlinger.

Forfatteren fastslår selv, at meget af materialet er utilstrækkeligt. Det er eksempelvis utilfredsstillende at få hentet optakten til en yderst spændende tvist ved en domstol, når fortsættelse og afslutning ikke er ført til protokols.

Men det er dog undtagelsen – selv om der er vel mange - blandt de domsreferater, bogen gør brug af.

Som før nævnt, er det min opfattelse, at Knud Waaben kunne have skrevet bogen med et langt større omfang end den nu foreliggende. Han er kendt for sine mange lærebøger indenfor strafferetten og retshistorien og dermed kendt for sin skrivefærdighed. Man fristes til at tro, at forfatteren har opfattet sin indsats som et stykke pionerarbejde, som andre forskere kan arbejde videre med. Uanset disse bemærkninger, er bogen med sine mange ”skitser” over historiens syn på ære og vanære, sine mange velfacetterede beskrivelser af tidernes skiftende retsopfattelser, sine righoldige kildeanvisninger et stykke forskningsværktøj, som Knud Waaben har megen ære af.