|
- Dansk byplanlægning
1830-1938
Af Arkivar, mag. art. Lars
Kjær
Bogen handler om den
fysiske planlægnings fremvækst og er tænkt som et
forsøg på en egentlig fremstilling af planlægningens
historie. Faserne opdeles i den uformelle planlægning før
1900 og den efterhånden mere og mere formelle planlægning
efter 1900, med et markant brud ved ”den første
brugbare byplanlægningslov” fra 1938. Danmark, som vi
kender det i dag, er blevet til i et sammenspil mellem
uformelle og formelle beslutninger, og tilblivelsen kan
følges her.
Den fremvoksende byplanlægning
udspiller sig mellem i en række temaer som
-
Center og periferi
(Hovedstad og Jylland)
-
Formel og uformel
byplanlægning
-
Private og politiske
aktører
-
Før og nu
Bogen er skrevet som en
planlægningens historie, men kan også læses som en
historie om ”det moderne Danmarks fødsel”. På
omslaget opfordres man ligefrem til at læse bogen som
et drama om det moderne Danmarks tilblivelse.
Om jernbanens fremkomst
opsummer Hans Helge Madsen således:
”Tidens planlægning
var uformel i den forstand, at den ikke støttede sig
til en pointeret, bredspektret planlægningslovgivning.
Jernbanebyggeriet, som var delvis statsstøttet, blev
udmøntet efter lovgivning i Rigsdagen. Anden planlægning
var uformel som f.eks. under privatfinansierede
aktieselskabers ledelse. Eller som de efterhånden
talrige andelsforetagende, der var lokalinitiativer
spredt ud over landet, i de første mange år uden
landsdækkende koordinering”. (side 10).
På denne måde tages
jernbanen, landeveje og telegraf, havnebyer,
andelsmejerierne (”bølgen fra Vesterhavet”) og en
lang andre spændende emner op.
Bogen tager en for mig at
se uortodoks tilgang til planlægning som begreb. Hans
Helge Madsen skriver op mod mere veletablerede
definitioner (Tuxens byplanlægningsakt, som fremhæver
det intenderede ved akten, se diskussionen side 106),
men vælger selv en meget bredere tilgang til planlægningsbegrebet.
Her er byplanlægning ikke begrænset til enkelte byer
eller bevidste intentioner.
Her ses det også som landsplanlægning og både uformel
og formel planlægning inddrages.
Det er for mig lidt af en
selvmodsigelse at tale om en ”uformel planlægning”,
altså en ikke planlagt planlægning. Det er dog det
analytiske kunstgreb, som Hans Helge Madsen kan foretage
sig retrospektivt, og det fungerer overraskende godt.
Det udfoldes fantastisk godt, og det er en spændende og
meget omfangsrig empiri som Hans Helge Madsen på denne
måde åbner op for at kaste læseren ud i. Behøver jeg
at nævne at bogen selvfølgelig er rigt illustreret?
Jeg savner sine steder en
strammere gennemskrivning. Diskussionen af byplanlægningsbegrebet
kommer først rigtig i gang på side 106, og jeg synes
det med fordel kunne være trukket frem for at
understrege pointerne for læseren fra starten.
Forfatteren er dog afgået ved døden, inden
manuskriptet var færdiggjort og før bogens udgivelse.
Så hvordan kan man klandre ham for det? Det skal man
ikke hænge sig i, men kun glæde sig over at
manuskriptet er udkommet. For der er kun små anker, og
de påvirker ikke den samlede bedømmelse af bogen som
et fantastisk stimulerende værk, som hermed anbefales på
det varmeste.
Læs mere om forfatteren på
http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Helge_Madsen
Se også Uffe Østergårds omtale på forlagets
hjemmeside: http://www.bogvaerket.dk/Udgivelser.html
|
