|
Af
Jørgen S. Larsen
Flot layout og informativ
indledning. Denne bogs forfattere har fået korrekt fat
på og forstår at videreformidle begreberne Strategi,
Operationel ledelse og Taktik. Vi får en oversigt over
krigshistoriens storhed og fald, samt genkomst i
historietraditionen. Krige er flere forskellige slags
konflikter og med forskellige grader af intensitet.
Krigene fra vikingetiden
og til 1600 følges kronologisk. Fra Nordsøimperiet,
over korstog til kampen om Østersøen. Danmarks sidste
stormagtstid efterfølges af kampen for overlevelse mod
svenskernes ekspansion og herefter følges den lange drøm
om revanchen, der skulle genvinde Skånelandene. Enden
bliver jo imidlertid, at endnu et nederlag betyder, at
Norge i stedet tabes. Det er egentlig kun i perioden
1630-1660, at vi reelt er svenskerne underlegne. I den
efterfølgende tid afgøres grænsedragningen af
stormagternes skiftende alliancer. I lang tid har vi
Rusland som allieret, men desværre er det udelukkende
dem, der profiterer af det. Lidt indskudt bringes
kolonikrige og lidt pirater. 1. Bog afsluttes med
Danmarks katastrofale deltagelse i Napoleonskrigene.
1800-tallet er tiden med de Slesvigske krige og endeløse
diskussioner om Københavns befæstning i en tid, hvor
stormagterne er blevet så stærke, at Danmark kun er en
ubetydelig brik. Krigshistorien fra 1864 til 1940 er jo
uden krige, men der fortælles en masse om forholdet
mellem hæren/flåden og politikerne, og hvordan hele
forsvaret blev indrettet. Der afsluttes med
efterkrigstiden og de krige, som Danmark i dag deltager
i.
Bogen er krydret med fine
billeder, men desværre hovedsageligt uoverskuelige
kort. Kortenes farvekombinationer er flere steder ikke så
heldigt valgt. Det kunne være gjort bedre.
Der sniger sig en anelse
forvirring ind på s. 16 i omtalen af ”krigen mod
terror”, hvor det virker som om det er krigen mod
terror, der foregår mod sagesløse, hvilket vist ikke
er forfatternes mening ?
Senere prøver man at give
indtryk af, at bogen gør mest ud af den periode (1600
tallet), hvor der er flest krige, men det virker som et
underligt postulat, når hele 2. bog dækker perioden
efter 1814, mens første bind dækker 1100 år.
Danmarks storhedstid, i
tiden før 1600 er en spændende periode, men åbenbart
uden, at det er muligt at komme ind i detaljerne. Her
har man valgt at bruge gamle utroværdige kilder, som
bringes på
banen uden dokumentation. Mange af teorierne er
uholdbare og burde være dokumenteret for at give troværdighed.
Man fortæller om gamle kilders kriterier for krig, og
om at Dannebrog faldt ned fra himlen - som om det er
sandheder – men det ligner direkte afskrift af nogle
ikke nævnte kilder. Afsnittet om fyrstekrige virker,
som om det hurtigt skal overstås. Sproget bliver fladt
og underligt. Så tager man fat på det interessante -
1600 tallet -
og nu går det meget bedre. Nedgangstiden bliver nøje
og nøjagtigt gennemgået. Svenskekrigenes mange småfejder
og større krige gennemgås omhyggeligt, uden at der kan
indvendes noget imod troværdigheden. Både
napoleonskrigene og de slesvigske krige gennemgås i
detaljen, så man næsten kan følge hver enkelt dansk
bataljon - det er krigshistorie på et højt plan. Efter
1864 har det været småt med krige og derfor beskrives
militærpolitikken, herunder en nøje beskrivelse af Københavns
befæstning. Fremragende og troværdig gennemgang af
alle de forskellige holdninger til Danmarks forsvar, som
lilleputnation. Den nyeste tids FN missioner og krige i
både FN- og Natoregi gennemgås ligeledes, så man kan
bruge værket som en opslagsbog for Danmarks
”Jenser”.
Bogen er en letlæselig
fremstilling, som ikke skal være en videnskabelig
afhandling og som heller ikke har et noteapparat. I
stedet for videnskabeligheden fremkommer man med
tvivlsomme teorier i perioden op til 1600. Perioden
1600-1864 er den faktiske krigshistorie fremragende og
detaljeret fortalt. Perioden herefter kan bedst betegnes
som militærhistorie, og den eneste krig (besættelsen i
1940) omtales på en side og kamphandlinger overhovedet
ikke.
Værket er læseværdigt
for dem, der vil blive klogere på Danmarks krige og
militærpolitikken, men burde måske i stedet have
heddet ”Dansk militærhistorie” al den stund, at de
troværdige og detaljerede kilder først findes efter
1600.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Ole L. Frantzen og
Knud J.V. Jespersen (red.):
Dansk Krigshistorie
Bd. 1: 700-814, bd.
2: 1814-2008
Udg. af Gads forlag.
876 sider, 599 kr.
Gads
Forlag >
|
|
|
|
|
|