BogFeature
Konger, Flensborg og Sydslesvigs danske mindretal

- Kronikker af Lars N. Henningsen i Flensborg Avis – en hilsen på 60 års dagen 2010.

Af Erik Ingemann Sørensen

Det er en velkendt situation: en personlighed inden for den akademiske verden fylder rundt. I den anledning udgives et festskrift. Hyldesten består ofte i, at fagkolleger skriver en artikel om deres speciale. Givende, om end det til tider kan knibe med at se forbindelsen til fødselaren.

Det har ”Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig” gjort markant oprør mod. I juli fyldte lederen ved førnævnte institution, dr. Phil Lars N. Henningsen, 60. ”En passende lejlighed til at hylde en myreflittig forsker, arkivmand og formidler”. Hyldesten er blevet til en udgivelse af 37 af fødselarens kronikker fra Flensborg Avis – kronikker hvor denne vidende forfatter tager læseren med rundt i Sydslesvigs spændende og dramatiske historie. Oftest med afsæt i aktuelle begivenheder, som han så med en vibrerende fortællenerve giver en historisk dimension.

Bogen ”er i sin helhed delt i tre dele” – for nu at citere en berømt romersk hærfører. I den første, ”Konger, dronninger – og Sydslesvig” får vi 8 herlige kronikker om denne forbindelse. Kronikken ”Offentligt kongetaffel i Slesvig” (16.7.2004) er helt karakteristisk for Lars N. Henningsens tilgang til stoffet. ”Den 27. juli 2004 får Slesvig dansk kongeligt besøg af dronning Margrete i anledning af byens 1200 års jubilæum.

Noget lignende er hændt mange gange gennem årene frem til 1864…” Aktuelt udgangspunkt for historisk dimension. Efter en beretning om Frederik 4., Frederik 5. samt kronprinsessbrylluppet i 1790, hvor den senere Frederik 6. blev gift på Gottorp med landgreve Carl af Hessens datter, Marie Sophie Friederike, læser vi om Christian den 8.s besøg i september 1846. Her kom det – ifølge kongens dagbøger til ”de skændigste gadeuordener af den laveste pøbel og hurraråb for de slesvig-holstenske førere…” Den sydslesvigske historie spiddet i et hug. Kronikken slutter da også med sætningen: ”Helstaten var på vej til at gå i opløsning”. I en kronik fra samme år – ”En kongelig bryllupsgave 1935” - erfarer vi, det danske mindretal efter uoverensstemmelserne i 1920 nu samledes. Resultatet af den ihærdige indsats i mellemkrigstiden.

Afsnittet ”Flensborg – og det øvrige Sydslesvig” indeholder 14 kronikker med hver deres spændende brik til den store fortælling. Blandt disse en herlig beretning om ”Flensborgs ærværdige gilde”, St. Knudsgildet, der måtte lide under en historie om, at det var her, Frederik 7. havde drukket sig så plakatfuld, at han døde 3 uger senere.  Ifølge kongens adjudant var det dog ikke her, men i Borgerforeningen, kongen kom galt af sted. ”Hans Majstæt tog sin sædvanlige Tilflugt til Fader Bacchus og nåede en sådan Tyngde af dennes Gaver, at Ballet varede længere end sædvanligt, fordi Hans Majestæt gjorde forgjæves forsøg på at rejse sig fra stolen…” skriver adjudanten. Og så gives der i øvrigt en fin beskrivelse af gildets vanskelige, diplomatiske balancegang i Hitlerårenes mørketid. I andre kronikker gengives den unge bygningskonduktør Julius Tholles breve fra perioden i midten af 1850’erne, da han arbejde i Flensborg. En ung mands fine iagttagelser om blandt andet Isted og Dannevirke. Og gengivelsen af Victor Foss-Pedersens dagbog fra de bevægede dage i 1920 (afstemning og nederlag) er god læsning. De her nævnte originale kilder er i øvrigt glimrende materiale til undervisningsbrug.

Sidste del – ”Det danske mindretal – og dets venner” – er naturligvis præget af det spændingsfelt, der har kendetegnet landsdelen efter 1864. Vi hører om Studenterforeningen Heimdals store indsats, som Lars N. Henningsen roser, om spejderbevægelsen og om hjælpen, der kom fra nord blandt andet muligheden for at blive feriebarn i Danmark.

2 kronikker (22.3. og 23.3.2001) – ”Grænsen og mindretallene” – forekommer anmelderen at være de mest overraskende. Kronikkerne stod i Flensborg Avis få dage før Schengen-aftalen trådte i kraft. Som vanligt en aktuel anledning til at sætte begivenheden i et historisk perspektiv. Det er den ganske dramatiske periode efter befrielsen, Lars N. Henningsen tager fat på. Faktisk ”sænkede et jerntæppe sig fra Vesterhavet til Flensborg Fjord…” Formålet var naturligvis at forhindre sydfra kommende i at få adgang til Danmark. Samt at stoppe eventuelle eftersøgte på vej tilbage til Tyskland. Det er jo helt velkendt stof. Men at den strenge kontrol ramte danskere nord og syd for grænsen så voldsomt, som den gjorde, det er nyt stof for anmelderen. Og det er spændende og ganske gribende eksempler, forfatteren har hentet frem. Som de øvrige kronikker i denne fine, lille bog, giver også disse vinklinger og viden om en landsdel, der på godt og ondt har været – og er - en uløselig del af vores fælles historie.

For den brede læserskare er bogen en ypperlig indgangsvinkel til det, der aldrig skal blive glemt. Og så er den gennemillustreret med gode og vedkommende fotos. Fint arbejde af Erika Jentzen – og fornemt tekstudvalg ved Hans Schultz Hansen.