Af Helle Ravn
Bente Scavenius indleder
bogen med kapitlet ”En have er i evig forandring”
om havers forgængelighed og om problematikken ved
bevaring af haveanlæg og haveplanter. Og det skal hun
have stor ros for. Heldigvis er der i de seneste år
blevet restaureret flere af landets store klassiske
parker ved slotte og herregårde, men også i disse
anlæg sker der fornyelser – dels i samtidens ånd
og dels fordi selv gamle træer med tiden forgår.
Derfor skal der til stadighed tages stilling til, om
man vil videreføre det oprindelige anlæg med
nyplantninger, eller man vil tilføje anlægget nye
stilelementer. Og det er en væsentlig problematik at
brede ud til en læserskare, som ikke er opmærksom
herpå.
Derefter kommer 25
kapitler, som hver omhandler et stort, historisk
haveanlæg ved et slot eller en herregård. Og der er
i sandhed tale om dejlige haver, hvis historie fortælles,
og fra hvert anlæg er der en gengivelse af de
originale haveplaner, af et eller to kobberstik eller
malerier.
Som etnolog må man dog
sige, at bogens titel er misvisende! Der findes altså
mange andre ”dejligste haver” i Danmark, end de
store stilhistoriske parker. Hvor er de store
landbohaver? Hvor er de gamle villahaver? Og alle de
andre haver? Menigmand synes måske, at en helt anden
haveform er den dejligste!
Hans Ole Madsen er
mester for de mange smukke fotografier. Han er en
indlevende fotograf, som har en stor andel i bogens værdi.
Der er både oversigtsfotografier og følsomme
detaljer fra de 25 haver. I en del tilfælde er der
billeder, som viser Slottet eller hovedbygningens nære
omgivelser, man men kunne godt have tænkt sig flere
billeder, som tydeliggjorde sammenhængen mellem
bygninger og haven. Til gengæld er der ofte billeder
set fra bygningerne, hvilket rigtig giver fornemmelsen
af især barokkens anlæg.
Også rent grafisk er
bogen en nydelse – der er hverken sparet på lækre
indskudte citater fra teksten, på papirets kvalitet
eller sidetallet. Men smukkest er dog et opslag fra
Clausholms haveanlæg, hvor der på venstresiden
gengives J.C. Kriegers forslag til kaskadeforløbet og
på højresiden et fotografi af C.Th. Sørensen og C.
Varmings restaurering af kaskaden set fra Havesalen.
Bogen er så absolut en
lystvandring gennem de 25 anlæg, en rigtig
coffee-table-book. Det kan måske undre, at der er et
marked for denne bog, når der i de seneste år er
udgivet så mange andre bøger, som i større eller
mindre grad omhandler de samme anlæg. Først og
fremmest trebindsværket ”Danmarks havekunst”, og
dernæst ”De kongelige haver”. Der er som
havehistorisk interesseret et deja vue over bogen.
