|
– energipolitisk regulering og DONG
A/S 1972-2004
Af
projektforsker, cand. mag. Martin Jensen
Der
er grund til at rose Mogens Rüdiger, der nu kan smykke
sig med titlen dr. Phil., for sin disputats om energi og
regulering – emnet er nemlig hverken nemt eller
overskueligt. Hovedomdrejningspunktet er historien om
DONG A/S, der blev stiftet i 1972 for at forestå indkøb
af naturgas til de danske forbrugere. Denne konkrete
fortælling bruges løbende til at illustrere mere
generelle/teoretiske aspekter af forholdet mellem stat /
marked og økonomi / politik.
Det
er indledningsvis værd at pointere, at det er selve Rüdigers
disputats, der foreligger i bogform og altså ikke en
populærvidenskabelig udgave af selv samme. Uden en
akademisk uddannelse og/eller et vist kendskab til
samfundsvidenskabelig teori og metode, vil man som læser
derfor ikke få meget ud af bogen. Desværre er bogen
heller ikke opbygget sådan, at den historiske skildring
af DONG’s udvikling er skilt ud. Det ville ellers
ville have gjort det muligt for lægmand at læse
DONG’s historie uden at skulle kæmpe sig gennem mange
siders teoretiske diskussioner.
Bogen
er opbygget således, at man følger DONG i de tre
udviklingstrin, som Rüdiger overbevisende argumentere
for, at DONG har gennemlevet. Fra oprettelsen i 1972 og
frem til 1979 fungerede DONG både som konsulent for
staten i energispørgsmål og som et middel for staten
til at afhjælpe de problemer, der opstod omkring
oliekriserne. Rüdiger gør meget ud af at betone, at
DONG netop blev oprettet på en tid, hvor tiltroen til
det frie marked var svag, mens troen på statslige
styring og kontrol var stor. Således skal DONG opfattes
som et element i velfærdspolitikken, et element der først
og fremmest skulle sikre en rigelig og billig forsyning
af energi for at stimulere den økonomiske vækst. Den
økonomiske krise i 1970’erne kom imidlertid til at
betyde, at det miljø det statslige aktieselskab DONG
skulle operere i undergik hastige forandringer. Dermed måtte
DONG også påtage sig opgaver, der ikke oprindeligt var
tiltænkt selskabet, bl.a. nogle ikke særligt
vellykkede oliehandler. Kendetegnet for perioden blev en
vedholdende indsats for at opbygge en regulativt system,
der kunne opveje de market failures, som truede
energiforsyningen og dermed den økonomiske udvikling.
I
1980’erne skiftede DONG rolle til primært at være
entreprenør. Opbygningen af naturgasnettet blev en
central opgave, samtidig med at der opstod politisk
diskussion om DONG. Der var nemlig intet specifikt
lovgrundlag for DONG’s virke, hvilket havde vist sig
problematisk bl.a. i forbindelse med konflikten mellem
staten og A.P. Møller og rettighederne til indvinding i
Nordsøen. På Christiansborg var der imidlertid ikke
enighed om, hvordan et lovgrundlag skulle se ud. De
borgerlige partier ønskede en høj grad af politisk
kontrol, for på den måde at kunne indhegne den
offentlige indflydelse, mens oppositionen med
Socialdemokratiet i spidsen ønskede at skabe mere
frihed og manøvrerum for DONG for netop at sikre den
offentlige indflydelse på energiområdet. Konflikten
blev skærpet efter regeringsskiftet i 1982, da det
alternative flertal også gjorde sig gældende på
energiområdet og udgangen blev, at DONG-loven fra 1983
svækkede den direkte politiske indflydelse og knæsatte
det såkaldte armslængdeprincip.
Rüdiger
har generelt et godt blik for de politiske aspekter,
herunder det principielle dilemma mellem økonomi og
politik i statsligt ejede virksomheder. Han gør
ligeledes meget ud af at skelne mellem styring og
regulering, en skelnen der er helt central netop på
energiområdet. I det hele taget er der nogle meget
anvendelige teoretiske diskussioner i bogen, der har
relevans for andre områder end energiområdet.
Fra
starten af 1990’erne blæste der nye vinde på
energiområdet. Rüdiger anfører korrekt, at hvor man i
1970’erne havde tiltro til at en høj grad af statslig
indblanding i markedskræfterne var nødvendig, var
situationen i 1990’erne lige omvendt. På europæisk
plan stod EF/EU bag en række tiltag, der skulle
liberalisere energimarkederne, således at det indre
marked også kunne blive en realitet på dette område.
Samtidig blev miljø en central faktor på energiområdet,
idet hensynet til en bæredygtig udvikling nu blev
sidestillet med ønskerne om en stabil og billig
energiforsyning. For DONG betød det, at man i stadig større
grad skulle agere som en almindelig kommerciel
virksomhed på et frit marked.
Rüdiger
gør meget ud af at beskrive de forskellige europæiske
initiativer for at liberalisere og deregulere energiområdet.
Desværre gør han ikke meget ud af den paradoksale
situation, at man i Danmark nok støttede
liberaliseringen, men samtidig øgede reguleringen af
markedet. For selv om statens direkte indflydelse i DONG
allerede fra slutningen af 1980’erne minimeredes, så
øgede man reguleringen af energisektoren. Bl.a. vha. grønne
afgifter, krav om en vis procentdel grøn energi og
kunstigt høje priser for vindenergi. Det var ønskeligt,
om Rüdiger havde taget en mere principiel diskussion af
den danske energipolitik i tiden fra 1993 og frem til
2001. Denne periode var jo netop præget af en uhørt
stor grad af direkte politisk indblanding set i forhold
til den liberaliseringsdiskurs, der ellers herskede.
Denne indblanding kom til at koste (og gør det forsat)
forbrugerne dyrt, især fordi der ofte ikke var noget
rationelt argument for indblandingen.
En
anden principiel diskussion der kunne være behandlet
grundigere er spørgsmålet om energiselskaber (her
DONG) som naturlige monopoler og disse betydning. Spørgsmålet
berøres kun kort i en fodnote, men må anses for ret
centralt. Hvilke konsekvenser har et monopolforetagende
som DONG haft f.eks. i forhold til opbygningen af
private energivirksomheder? Et udblik til andre europæiske
lande kunne være inddraget med fordel. Et andet forhold
der også kunne være inddraget er det
sikkerhedspolitisk aspekt af energipolitikken, der i de
senere år er blevet understreget af bl.a. Ruslands brug
at energi som politisk pressionsmiddel. Kan velfærdsstaten
ikke siges at miste den historisk vigtige overordnede
kontrol med energiforsyningen, hvis DONG f.eks. bliver
opkøbt af andre statslige energiselskaber?
Alt
i alt er der dog tale om en ganske vellykket bog, der
burde inkluderes i pensum på de samfundsvidenskabelige
institutter rundt omkring på landets universiteter.
Bogen giver nemlig en meget anvendelig gennemgang af såvel
de praktisk som de mere principielle problemstillinger i
mødet mellem stat og marked. En stor styrke er det også,
at der er lagt megen vægt på den store rolle som EU
spiller. Ikke alene på dette område, men også mange
andre policy-områder.
|
|
|

|
|
Mogens Rüdiger:
Energi og regulering – energipolitisk
regulering og DONG A/S 1972-2004
Udg. af Handelshøjskolens Forlag (DJØF-Forlagene)
150 sider, 236 kr.
DJØF-
Forlagene >
|
|
|
|
|
|