BogFeature
Den engelske have.

Af Helle Ravn, museumsinspektør, mag.art., Langelands Museum.

Den engelske have er et særdeles velkendt begreb for såvel haveelskere som havehistorikere og –forskere, og man går derfor til endnu en bog med en lille smule skepsis. Ikke mindst, når det er tale om en særdeles smuk ”Coffe-table-book”. Men her er virkelig noget at hente, både visuelt og verbalt, ikke mindst fordi Ursula Buchan først er gartneruddannet og senere universitetsuddannet historiker.

Der er primært tale om en guide-bog til de cirka 3000 åbne haver i England, men man kommer meget længere rundt, end det er almindeligt i en guide. Problemet er bare, at man kunne have ønsket sig, at den var lidt mere kulturhistorisk og historisk. Der er således ikke en eneste plantegning; det ville således have været interessant med et par planer af anlæg før og efter en af de mange restaureringer, der har fundet sted i de sidste 30 år.

Et af bogens hovedformål er at give den historiske baggrund for de store velanlagte besøgshaver i England. Der findes et utal af engelske haveguides som er systematiseret ud fra geografiske kriterier og ikke efter havernes historik.

Noget af det mest centrale på de første 125 sider er afsnittet blomstrende overdådighed. Her gøres der op med den herostratisk berømte havedesigner Gertrude Jekylls farvelære, og i stedet fremhæves nyere gartnere, som arbejder på nye måder med farver. De fleste af nutiden havedesignere arbejder som Jekylls med stauder og blomstrende buske, men det foregår mere som ton-i-ton.  Samtidig er en del af de sidste 20 års haveanlæg stærkt påvirket af ”New Naturalism”, hvor haver og omgivende landskab harmonerer, og hvor der arbejdes meget med græsser og tørketålende planter.

Ursula Buchan påpeger, at i de engelske haver har haveplanen ofte været underordnet i forhold til planterne, og selv om der findes mange arkitektoniske haveanlæg i England, er endnu flere præget af gartnerne. Netop dette forhold er væsensforskelligt fra den nyere danske havekultur: I Danmark har vi landskabsarkitekter – i England gartnere.

Set med danske øjne er det overordentlig interessant, at rigtig mange historiske haveanlæg er blevet restaureret inden for de sidste 30 år. I en del tilfælde er haveplanerne er ændret ”idet vi langt om længe har kastet arts and crafts-arven bort og har fået mere afslappede haver”. I den udtalelse må Buchan vist have gartnerens kasket på og ikke historikerens!

I og med der er tale om en engelsk bog, er der en række problemer for den danske læser. Det ville således have været en stor hjælp, hvis der var et kort, som viste havernes beliggenhed. Ligeledes ville en tidslinie have været en stor hjælp. Det siger altså ikke en etnolog som mig noget, når der er tale om dronning dit og dat.

Alt i alt må det dog siges, at bogen giver et overordentlig godt overblik over de eksisterende engelske haver, og det meget smukke billedstof gør det til en stor nydelse at læse bogen.