BogFeature
Ryttergraven fra Grimstrup og andre vikingetidsgrave fra Esbjerg

Af arkæolog cand.mag. Benny Staal

Bogen er på 597 sider, opdelt i en tekstdel (267 sider), et katalog (155 sider), 50 plancher samt et appendiks (74 sider) bestående af tre mindre artikler om henholdsvis træ, metaller og tekstiler. Hertil kommer et 25 sider langt resume på engelsk samt en omfattende litteraturliste.

Tekstdelen er struktureret ved 8 overordnede afsnit, der indledningsvis beskriver fundhistorien til såvel hovedemnet som andre gravfund fra Esbjergområdet, efterfulgt af et afsnit, der beskriver landskabet, hvis særpræg har været selve grundlaget for menneskers eksistens i oldtiden og senere. Netop eksistensgrundlaget og muligheden for velstand, er den rige ryttergrav fra Grimstrup en fint bevis på. Ingrid Stoumann lægger da heller ikke fingrene imellem ved en tolkning i det sidste hovedafsnit, ”Afsluttende Bemærkninger”, hvor hun foreslår, at den gravlagte rytter kan have været et medlem af kongens hird, hvilket betyder, at vi kommer ganske nær historisk kendte navngivne konger – de første i Danmark. Tolkningen virker dog overhovedet ikke urimelig eller utroværdig, når man tænker på, at magten i vikingetiden var centreret i et elitært system med kongen i spidsen. Den gravlagte rytter fra Grimstrup må have haft magt ud over det almindelige – også geografisk. 

Beskrivelsen af ryttergraven, gravpladsen ved siden af, samt 7 andre lokaliteter med vikingetidsgrave ved Esbjerg, er foretaget på forbilledlig vis. Særligt og positivt overraskende er, at man flere steder har benyttet originale felttegninger indscannet som dokumenterende del. Det gør dokumentationen ekstra overbevisende, idet der i rentegninger ofte ligger en tolkning, som læseren ikke har mulighed for at fravige. Men når det er feltregistreringer, der benyttes, viser det på en god og overbevisende måde, at her er der ikke gjort forsøg på at pynte på tolkninger m.v. Hermed er ikke sagt, at dette sker, men originalt materiale virker nu ofte mere overbevisende, end færdigtolket materiale gør. Ved fremlæggelsen af præparater, der er registreret i flere niveauer, er lignende tegninger også benyttet som illustrationer. Her gives der således læseren mulighed for detaljeret at følge med i udgravning og tolkning af genstandene ”in situ”. Samme gælder de gode og skarpe fotos og røntgenfotos, der fremlægges bogen igennem. Tak for det. 

Selve ryttergraven, der i midten af 900-tallet blev etableret under en nu forsvundet gravhøj, bestod af et træbygget kammer, hvori den gravlagte havde fået sit flotte og righoldige udstyr med på sin færd til dødsriget. Kammergravstraditionen alene har været elitens skik i vikingetiden, og den aktuelle grav leder tankerne hen mod såvel de hjemlige lokaliteter Jelling og Mammen som de norske vikingeskibsfund i Øst- og Vestfold, også i kraft af gravudstyret deri. Gravudstyret afspejler den overklasse, der må have styret Danmark i den periode af vikingetiden. Stykke for stykke er genstandsmaterialet beskrevet, både overordnet og minutiøst flot fremlagt, hvilket giver forskeren, arkæologen eller blot den interesserede læser lyst til de næste oplysninger. For ikke alene er genstandsmaterialet i graven af høj klasse, den døde var blevet gravlagt under et ”organisk materiale”, der var bemalet i genkendeligt ”vikingemønster”. Desværre er ikke hele dette mønster bevaret, men det er dog medvirkende til at give graven særstatus blandt de øvrige kendte vikingegrave. For en forsigtig sammenligning skal vi vel til de norske vikingeskibsfund, for at finde sammenlignelige elementer af samme høje kvalitet. Foruden rytter- og våbenudstyr af høj kvalitet, viser de mere personlige genstande som jernkniv, hvæssesten, spillebræt etc. samt tekstilrester med indvævet sølvsnore i rombiske figurer, at der også her har været råd til overskud, selv om det vel var enhver viking beskåret, at få sin jernkniv med i dødsriget.

En gravplads ganske nær ryttergraven blev efterfølgende undersøgt, og det konstateredes, at her var yderligere 8 jordfæstegrave, hvoraf 2 kunne dateres til nogenlunde samme periode som den rige grav i Grimstrup. De andre grave kunne henføres til jernalder i bred forstand. Den lille gravplads indeholdt ikke samme rigdom, som ryttergraven gjorde.

De 7 andre lokaliteter i Esbjergs omegn bliver kort gennemgået inden et større afsnit om ”Oldsager og Datering”. Her gennemgås 45 grave minutiøst, og alle genstandsgrupper beskrives og der trækkes parallelfund til hver gruppe frem, hvilket er en positiv dokumenterende faktor gennem hele afsnittet. Her forefindes også en del skematiske sammenstillinger, der gør fundmaterialet overskueligt.

I afsnittet om ”Gravformer og Gravskik” gives en overskuelig oversigt af såvel generelle betragtninger, som specifikke i tilknytning til de 8 lokale lokaliteter. Gravskikken i vikingetid er mangfoldig og derfor ikke en entydig gravskik. Alle former for begravelsesriter og -måder blev benyttet af vikingerne, hvilket selvfølgelig gør hele problematikken noget ”speget”, da sammenligningsgrundlag ikke er entydigt; hvordan sammenligne en brandgrav med en kammergrav, for eksempel? På trods af disse forskelle, er det lykkedes Ingrid Stoumann at fremstille hele problematikken på en ordentlig og overskuelig måde, blandt andet ved skematiske fremstillinger, støttet tekstligt. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve afsnittet om ”højenes placering”, som kan bruges omvendt sådan at forstå, at oplysningerne kan være retningsgivende for lokalisering af tilsvarende gravanlæg andre steder. 

Kataloget er traditionelt opbygget og består af en minutiøs gennemgang og beskrivelse af anlæg og genstande fra alle de i bogen nævnte lokaliteter. Beskrivelserne er fulgt af et godt billedmateriale bestående af fotos, indscanninger, rentegninger, røntgenbilleder og kortmateriale, så hele den dokumenterende del er også tiptop i orden.

Bogen er velskrevet i et let forståeligt sprog som gør, at den sagtens kan stå på såvel skolebiblioteker, som de mere faglige biblioteker. Hertil kommer, at der er et veludbygget noteapparat med henvisninger til relevant litteratur og fund. For den, der vil forske eller bare vide mere om vikingetidens gravskik, er bogen derfor yderst velegnet. Det er på høje tid, at det godt 25 år gamle fund bliver publiceret, men når det sker så fint og grundigt som tilfældet er her, gør det ikke noget, at ventetiden har været lang. 

Bogen er et bevis på, hvor anstrengt det kan være at få publiceret fund af både nyere og ældre dato, den økonomiske situation gør det sådan. Derfor stor ros til såvel forfatter, medforfattere som til Sydvestjyske Museer for ikke at have givet op undervejs. De mange gravfund fra fortiden er vores vigtigste kilde til at beskrive menneskene, der lagde grunden til det samfund, vi lever i i dag, og Ingrid Stoumann formår via analyser at bestyrke, at rytterstanden i vikingetiden hørte til blandt de højst sociale lag, så nær kongemagten, som man kunne komme, selv i et forholdsvist fundtomt hjørne af Jylland. For Esbjerg egnen har ikke været et af de primære områder, når vi taler vikingetid, men overraskende nok viser fundet sammen med andre, at den opfattelse er til revision. Yderligere fund vil sandsynligvis konsolidere den opfattelse. Mit eneste kritikpunkt er da også, at der kunne være skrevet noget mere om samfundets sociale struktur og opbygning, eksemplificeret ved blandt andet trelleborgene, rige bebyggelser, vej- og broanlæg m.v., men så havde det sandsynligvis blevet en anden bog ud af det, end den her dokumenterende analyse af vikingerne omkring Esbjerg, som jeg klart anbefaler som en uvurderlig del til den videre udforskning af vikingetiden.