|
Af lektor cand. mag. Vigand
Rasmussen
Der findes historiebøger, der bugner
af lay out’et oppustethed, hvor fornemme
illustrationer og finurlige farvesætninger skal dække
over en tyndbenet historieskrivning. Og så findes der
historiebøger, der udstyrsmæssigt tangerer det ydmyge,
men hvor selve teksten er historie på et højt plan. Et
sådant værk var Niels Arne Sørensens brag af en bog
om den første verdenskrig, og en sådan bog er Kristian
Hvidts eminente Europa-historie.
Midt i tidens tendens til en total
globalisering er det forfriskende at læse en bog, der
uden at rødme erklærer, at den vil fortælle Europas
historie. At aspekter uden for Europa ikke kan undgå at
blive omtalt viser bl.a. afsnittet om den kolde krig
efter 2. verdenskrig, men hovedvægten drejes hurtigt
ind på de europæiske forhold med et godt øje til det
europæiske samarbejde frem mod en union.
Kristian Hvidt ser Europas historie som
tre epoker med hyppige krige, der blev afløst af
perioder med en mere forstandig opførsel markeret af
renæssancen omkring 1500, revolutionen i 1789 og Den
europæiske Union fra 1994.
Det 20. århundrede sammenlignes således
med det krigerigske1600-tal, men især på grund af
kloge franske og tyske politikere blev der i
1900-tallets sidste halvdel arbejdet hen mod et europæisk
samvirke i skyggen af supermagternes kolde krig, og
Hvidt opfatter Den europæiske Union som et forsøg på
en virkeliggørelse af en vision om lykke for det størst
mulige antal mennesker.
Den samme generation er den første,
der foreløbig har overvundet Europas evige plage i form
af ødelæggende national splittelse og spænding tilsat
en lang række krige. Dermed udtrykker Hvidt en
forsigtig optimisme med henblik på verdensdelens
fremtid.
En bog om Europas historie kan ikke
bare kickstarte omkring år 1000, da der i århundrederne
forud er foregået væsentlige ting, der sætter
tydelige fodaftryk op gennem hele Europas historie. Det
er Kristian Hvidt naturligvis også klar over, hvorfor
de første små 20 sider er en knivskarp, hæsblæsende
ouverture, der tilmed spinder et par af de røde tråde,
som Hvidt trækker op gennem de kommende tusinde års
Europahistorie.
Selv om tempoet sættes noget ned, når
bogen i løbet af hundrede sider frem til den franske
revolution i 1789 på en måde, så læseren er klædt
godt på til de sidste 200 års dramatiske begivenheder,
hvor Frankrig naturligt nok indtager en væsentlig
rolle, der bl.a. giver plads til en fin og nuanceret
gennemgang af Pariserkommunens historie.
Kristian Hvidt sørger for ved passende lejligheder at kæde udviklingen i Danmark sammen
med de store linier i den europæiske historie, hvorved
læseren får et klart indtryk af historiens sammenhæng.
Ligeså indeholder bogen nogle tankevækkende
perspektiveringer, som da Frankrigs rolle efter den
westfalske fred i 1648 sammenlignes med USA’s position
i dag. Et andet eksempel har tilmed en stilfærdig løftet
pegefinger indbygget, da bogen beskriver, hvorledes
europæerne i samtiden ikke var særlig skyldbetynget
over de store slavetransporter fra Afrika til Amerika,
og Hvidt derefter skriver: ’Muligvis accepterer vi i
nutiden former for dyretransport, som en fremtid vil
finde lige så afskyvækkende’.
Kristian Hvidt formår på bedste vis
at gøre historien vedkommende og spændende, hvilket
bestemt ikke altid er tilfældet med historiske
oversigtsværker. Mange generationer af gymnasieelever
mindes sikkert med gru Rudi Thomsens Verdenshistorien i
Grundrids, som var en stofmættet, men ganske ulæselig
bog. Det problem genfinder man ikke i Hvidts værk,
bl.a. fordi den er så elegant skrevet, som da historien
efter en omtale af de truende politiske problemer efter
1870 snildt drejes
over på industrialismen med følgende sætning:
’ De mørke skyer, der virkede truende efter 1870, var
også synlige. Det var røgen fra titusinder af
skorstene…’
Det er næppe muligt at skrive så
stofmættet en bog uden nogle småfejl undervejs, men i
dette tilfælde er de langt under bagatelgrænsen, som
da Adam Smith på s. 177 pludselig staves ’Schmidt’!
Kristian Hvidts Europahistorie er en
fremragende bog præget af forfatterens store viden og
overblik tilsat en velskrivende pen, der gør det til en
fornøjelse at være i selskab med denne kyndige
historiker og hans værk om Europa i 1000 år.
|
