|
Af Inger Hartby, cand.mag., ph.d.
Udgivelsen Fredensborg Skole 1906-2006 er, som det jo tydeligt
fremgår af bogens titel, en jubilæumsbog. Forfatterens
ønske har været at vise et overordnet, samlet billede
af Fredensborg Skoles historie og desuden punktvis slå
ned på almindelige som særlige begivenheder, der
fylder i det tilgængelige kildemateriale og i
bevidstheden hos skolens brugere (s. 7).
Fredensborg
Skole blev oprettet som en konsekvens af mangel på
plads i den hidtidige skole for børnene i Fredensborg,
og beretningen om denne nye skole er utrolig rig på
detaljer om skolens historie, både når det handler om
bygninger, undervisning, traditioner og mennesker.
Kildematerialet, der ligger til grund for beretningen,
er et stort skriftligt materiale samt 52 interviews med
gamle og nuværende elever, lærere og inspektører. Ud
fra dette materiale beretter Henriette Kragh-Jacobsen om
Fredensborg Skole lige fra den blev indviet den 11.
december 1906 og til 2006, hvor en afgangselev fra 9.
klasse får det sidste ord og giver sit bud på, hvad
hun mener må være den ideelle fremtid for skolen.
Fredensborg
Skoles 100-årige historie begynder i 1906, netop da der
kort før var kommet en ny skolelov, som afløste den
gamle lov fra 1814, der indførte almindelig
undervisningspligt. Men i slutningen af 1800-tallet
opstod der debat om den gamle skolelov, fordi der var
manglende kundskabsmæssig sammenhæng mellem
almueskolens og den lærde skoles undervisning.
Videreuddannelse skete i latin- og realskolerne, men kun
få elever kunne klare springet fra almueskolen til de højere
uddannelsestrin. Samfundet havde ændret sig, så det
ikke længere var koncentreret omkring landbruget, og
udviklingen krævede derfor bedre kvalificerede borgere,
der kunne leve op til opgaverne inden for industri,
handel og administration. At opfylde disse krav blev den
første opgave for Fredensborg Skole, ligesom den måtte
leve op til de mange andre love og reformer, der skulle
komme i løbet af de næste 100 år. Det krævede en
veluddannet lærerstab, men seminarieuddannelsen var
allerede fra 1894 blevet strammet op, og ved Fredensborg
Skoles indvielse i 1906 havde skolekommissionens formand
da også stor tiltro til fremtidens undervisning, idet
han sagde: …med den klasseinddeling og de
undervisningsplaner, som her er lagt for denne skole, er
der derved givet de lærerkræfter, som her skal virke,
betingelser for at opnå langt mere med deres
undervisning, end der kunne opnås ved undervisningen i
de gamle skoler. Jeg ved, at der af lærerne her ved
skolen vil blive gjort et samvittighedsfuldt arbejde for
at bibringe deres elever en under de givne forhold så
god og fyldig undervisning som mulig” (s.110).
Undervejs
i skolens 100-årige historie opstod der naturligvis
problemer på den ene eller anden front, og disse lægges
også ærligt frem i bogen, men det generelle billede af
skolen udtrykkes i en sammenfatning (s. 228-232), hvor nøgleordene
er: en klassisk, gedigen skole, der også er
udviklingsorienteret. Bogens forfatter konkluderer
derfor, at Fredensborg Skole samlet set er en skole, der
kunne (og stadig kan) levere en solid faglighed
kombineret med fremadrettede og kreative udfordringer
for elever og lærere.
Jubilæumsbogen
må ganske naturligt have sin største læserskare
blandt tidligere og nuværende elever og lærere på
Fredensborg Skole, men selv om efterhånden mange andre
skolers historie er kommet på tryk, kan bogen også ses
som et gedigent stykke skole- og lokalhistorie, der med
udbytte kan læses af andre end den, der har tæt
tilknytning til netop Fredensborg Skole. Jubilæumsbogen
præsenterer sig i et smukt udstyr, trykt på godt papir
med mange fine illustrationer. |
|
|
