BogFeature
Fuglebakken 1900-2000

- Fuglebakken 1900-2000 - Et kvarter i Århus og dets beboere.

Af cand.phil, seniorkonsulent Carsten Egø Nielsen

Fuglebakken er området i Århus fra Viborgvej i syd til Uglevej i nord og fra boligkvarteret Frydenlund i vest til Fuglesangs Allé i øst.

Grundejerforeningen af samme navn har besluttet at udsende denne lille bog om kvarterets udvikling i perioden ca. 1900 til 2000. Baggrunden for udsendelsen er, at to af beboerne – Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa – har indsamlet et stort materiale om området, dets huse og beboere. En del af det materiale er erindringer fra nuværende og tidligere beboere.

Bogens 86 sider er disponeret således, at de første 10 sider efter forordet, er historien om, hvordan det hele begyndte med en havekoloni, der senere blev til et parcelhuskvarter. Resten af bogen er erindringer fra tidligere og nuværende beboere, i alt fra 47 ejendomme og afsluttende med et lille afsnit om Idrætsforeningen Fuglebakken.

For en læser, der ikke bor eller har boet i området, er det første afsnit så afgjort det mest interessante. Årsagen til dette skal søges i, at man her får en udmærket kortfattet beskrivelse af arbejdet med at skrive kvarter- og ejendomshistorie, herunder hvilke kilder, der kan bruges i dette arbejde. Her nævnes bl.a., at Århus Kommunes byggesager fra området er blevet digitaliseret og dermed er tilgængelige på opstillede computere i Bygningsinspektoratet – et eksempel på, at flere og flere arkivalier stille og roligt digitaliseres, hvilket letter arbejdet med historien betydeligt. Beskrivelsen af kilderne er på generelt plan, og der er ikke i bogen nogle steder direkte kildehenvisninger.

Forfatterne har valgt at supplere arkivernes ”kolde data” med erindringer fra nuværende og tidligere beboere og er i den sammenhæng helt bevidste om styrker og svagheder ved sådanne erindringer, men betragter blandt andet uensartetheden i erindringerne som en særlig charme. Blandt andet finder vi ud af, at sangerinden Birthe Kjær boede 12 år i kvarteret fra 1957 til 1969.

Bogen er rigt illustreret med mange nutidige farvefotos af ejendommene. Der er i forbindelse med illustrationerne tre bemærkninger, der skal fremføres. For det første er de stort set alle sammen fotograferet i godt ”salgsvejr” i forårs- og sommerperioden. Det giver nogle flotte billeder, men også den problemstilling, at alle træer og buske står fuldt udsprunget, hvilket mange steder (fx side 23) stort set skjuler den pågældende ejendom mere eller mindre – side 64 kan man kun se en noget uinteressant trægavl. For det andet er næsten alle billeder alene af ejendommene uden en eneste person på. Det giver et ”dødt” indtryk af kvarteret, og havde fx de nuværende beboere været med på nogle af billederne, ville eftertiden også kunne danne sig et indtryk af de personer, der levede i kvarteret. Og endelig for det tredje kunne det have været rigtig spændende, hvis der havde været flere ældre billeder, hvor man kan sammenligne ejendommene før og nu. Det giver et ekstra løft de få steder, hvor der er ældre billeder, fx af købmandsbutikken Svalevej 2.

Samlet set er bogen om Fuglebakken 1900-2000 en fin beskrivelse af et enkelt boligområde, men af begrænset interesse for læsere, der ikke har relationer til området. Til gengæld er bogen et rigtig godt eksempel på den energi og ildhu, der heldigvis findes hos personer rigtig mange steder i Danmark for at finde ud af noget om fortiden og tiden i det lokalområde, hvor man bor – og som i tilfældet her også sikre en formidling af denne indsats til glæde for andre og eftertiden.