BogFeature
Magt og pragt

- Enevælde 1660-1848

Af Ronny Andersen, Kongelig våbenmaler, cand.mag

I jubilæumsårene for enevældens indførelse 1660-61 er det naturligt, at der er ekstra opmærksomhed på denne begivenhed i dansk historie.  Som forfatterne til dette værk indleder med at slå fast, er den danske enevælde både unik og tidstypisk; unik, fordi der fandtes en nedskrevet lov, Kongeloven, der fastslog statsformen, og tidstypisk fordi den var inspireret af enevældige styreformer andre steder i  Europa, ikke mindst Frankrig.  Et andet måske typisk dansk træk er, at både indførelsen og afskaffelsen af enevælden skete ublodigt.  Bogen er delt op i fire dele – den første del, ”Ind i enevælden”, skrevet af Sebastian Olden-Jørgensen beskriver optakten til enevældens indførelse og begivenhederne i de dramatiske måneder i efteråret 1660 indtil de tidlige måneder i 1661 og den umiddelbare eftertid. Anden del, ”Den dansk-norske solkonge”, skrevet af Thomas Lyngby, beskriver enevældens magt— og pragtudfoldelse, der som titlen antyder, er tæt knyttet sammen. I tredje del, ”Struensee-affæren 1770- 72” tager Olden-Jørgensen igen over, og her befinder vi os i slutningen af 1700-tallet, og hele Struensee-affæren rulles op som et ’case study’ i det absurde teater, eller som Olden-Jørgensen selv kalder det, den sæbeopera, som det enevældige hofliv også kunne være. Bogens sidste del, ”Enevælden i europæisk lys – et historisk rids”, skrevet af Søren Mentz, kaster et blik ud i Europa og sætter den danske enevælde i relief og fører os også op til enevældens afslutning. 

Sebastian Olden-Jørgensen indleder bogen med en meget læseværdig skildring af begivenhederne op til enevælden, de politiske begivenheder i efteråret 1660 og begyndelsen af 1661, afsluttende med Frederik III’s sidste år og Christian V’s tronbestigning, med et kort vue over Frederik IV’s første tid.  Olden-Jørgensen giver også sine vurderinger af de tre første enevoldsmonarkers personligheder, af andre centrale aktører og af enevælden som statsform.

Thomas Lyngby tager os med ind i hoffets hverdag, fra Københavns slot, over Christiansborg til Amalienborg, og desuden indføres læseren i de ritualer og ceremonier, der omgav og iscenesatte den enevældige konge. Ceremonier var ikke blot ydre staffage, men et middel til at fastholde og legitimere magten. Dette afsnit er tematisk anlagt, hvad der kan have sine fordele, men teksten bliver i dette tilfælde mindre klar af det tematiske greb. Man får heller ikke fornemmelsen af, om der sker en ændring i ritualer og ceremonier i tiden fra Christian V til Christian VIII. En mere fokuseret styring af den tematiske tilgang ville have styrket dette afsnit.

I bogens korteste afsnit befinder vi os i 1770’erne, og Olden-Jørgensen giver en hurtig skildring af begivenhederne omkring Struensee-affæren. Olden-Jørgensen beskriver den krise, den danske enevælde befandt sig i, da det går op for folk omkring Christian VII, at den enevældige monark er ude af stand til at regere. Der argumenteres for, at Struensees fald i høj grad skyldes, at han ikke forstod den politiske kultur i det enevældige system.

I bogens sidste del ser vi ud i verden, og enevældens udvikling i England, Frankrig, Rusland og – ganske interessant – Indien, gennemgås og den danske udvikling sættes ind i en historisk kontekst. Enevælden fejlede i England, Frankrig var under Solkongen Ludvig XIV det ypperste eksempel på en pompøs enevælde – men senere endte det jo som bekendt ganske blodigt – og i Rusland centraliserede Peter den Store magten, og en hofkultur inspireret af den vesteuropæiske blev normen. Stormogulernes Indien oplevede en periode på ca. 200 år med stærkt centraliseret styre og en blomstrende hofkultur, ikke ulig den europæiske, men riget endte med at falde fra hinanden i en række selvstændige stater, dog med et nominelt, men magtesløst overhoved i stormogulen i Delhi.

Afsnittet og bogen afsluttes med de to sidste enevoldsmonarker, Frederik VI og Christian VIII, og den danske enevældes endeligt i 1848.

Der er intet noteapparat, men litteraturhenvisninger til de forskellige afsnit bag i bogen.  Bogen er rigt illustreret, med velvalgte illustrationer, der dog sine steder er skåret lidt tæt, eksempelvis kortet s. 23 og billedet s. 112. Bruuns gouache af Christian VI’s salving, s. 125, mindes denne anmelder ikke at have set tidligere, så tak for publiceringen af det. Billedet af Stemann på s. 309 må være spejlvendt, medmindre gehejmestatsministeren bar sine ordener forkert. Det samme gør sig gældende for billedet s. 158 af kronprins Christian (VII), der i øvrigt er gengivet korrekt i Ulrik Langens Den afmægtige. På s. 103 er det en kommandostav, Frederik IV lidt nonchalant støtter sig til, og ikke som påstået på s. 279, det kongelige scepter, som ligger sammen med kronen og rigsæblet på en pude.

Der er, trods de ovenstående små anmærkninger, tale om en højst læseværdig bog, der behandler flere aspekter af enevælden på en interessant og vedkommende måde. Det er glædeligt, at der med denne bog er kommet en introduktion til enevælden, der med udbytte kan læses af den forudsætningsløse, men samtidig er interessant for den, der tidligere har beskæftiget sig med perioden. Bogen kan i høj grad anbefales.