|
Af
Henrik Thystrup
Rodric
Braithwaite har igennem sin bog beskrevet historien om
slaget om Moskva på en meget levende og spændende måde.
Braithwaites beskrivelse af Moskva i 1941 giver
en utrolig baggrund for selve slaget, historien om byen,
indbyggerne, der levede der, samt økonomien og
kulturen.
Bogen
begynder med at beskrive Moskva, som den var før
krigen. Det var en by, der nærmest kunne betegnes som
en stor landsby. Man hører om, hvordan værdifulde
bygninger rives ned, da kommunisterne synes, der skal
laves politisk korrekte bygninger i stedet. Bogen
beskriver også, hvor dårligt det russiske folk
slevevilkår egentlig var før krigen, hvilket efter min
mening, sammen med Stalins behandling af russerne, var
en af årsagerne til, at mange russere i starten var
glade for tyskerne.
Beskrivelsen
af Stalin i bogen overrasker mig en del. Stalin bliver
ikke beskrevet som den sikre og diktatoriske person i
alle situationer. Flere gange læser man om, hvor
usikker Stalin er og ved udbruddet af krigen stikker han
af og gemmer sig i sin Datja, da han ikke ved, hvad han
skal gøre. I mens er der ingen, der tør tage ansvar
eller beslutninger, hvilket selvfølgelig er
katastrofalt i en krigssituation.
Da hans regering endelig tager ud til ham, tror
han, det er for at fængsle ham for at have forrådt
Sovjetunionen – gud ved hvordan det scenarie havde
haft været.
En
anden ting, som jeg synes Braithwaite beskriver godt, er
Moskovitternes fastholdelse af det kulturelle liv under
krigen.
Selv da nazisterne kun stod 30 km uden for byen
blev der afholdt koncerter, skakkonkurrencer og andre
kulturelle ting. Jeg synes, det viser, hvor godt
uddannede de egentlig var og hvor meget de holdt af både
deres egne forfattere og udenlandske.
Braithwaites
beskrivelse af den tyske invasion af Rusland er også
god, idet han på bedste vis inddrager personlige
oplevelser fra slagene, så det ikke kun er de tekniske
beskriver fra slagene, man får. Tysklands angreb synes
ustoppelig, men antallet af styrker som Stalin kan samle
samt tyskernes logistik får i sidste ende krigslykken
til at vende. Igen får man skræmmende fortællinger om
den måde, som Stalin behandlede sine soldater.
Hvis man blev taget som krigsfange af tyskerne,
var det nok til at blive sendt i Gulag, hvis man var
heldig, eller henrettet som tysk spion, når man som
russer enten formåede at flygte eller blev befriet fra
tyskerne. Utroligt at militæret ikke vendte ryggen til
regimet!
Det
måske mest chokerende aspekt af det russiske regime er
den måde, Stalin og hans regering behandlede det
russiske folk. Utallige tusinder af soldater og civile
blev skudt for de mest trivielle handlinger, og ofte for
ingen handling overhovedet. En hærdivision befandt sig
i forreste linje, udstyret med det forkerte ammunition
til sine kanoner og havde ingen andre muligheder end at
overgive sig til tyskerne. Deres skæbne i hænderne på
Stalin var forudsigelig. Braithwaite viser også Stalins
rene og skære inkompetence, da han ignorerede de
tidlige tegn på det tyske angreb, og dermed mistede værdifulde
måneders forberedelse, hvilket førte til mange tab
blandt de russiske tropper.
Braithwaite
formår igennem hans beskrivelse at få læseren til at
leve sig ind i det, at være indbygger i Moskva på en måde,
som jeg ikke har oplevet tidligere. Det russiske folk
bliver hverken beskrevet som et kuet folk under
diktatoren Stalin, eller som et folk fra Sibirien, der
hensynsløst stormer vestpå for at besejre nazisterne.
Bogen er fyldt med en række personers skæbnebeskrivelser
samt de lidelser, de har oplevet – dette er yderligere
med til, at man lever sig ind i historien.
Bogen
er veldokumenteret og indeholder et næsten for stort
noteapparat. Der er mange henvisninger på næsten hver
side for at underbygge en sætning. Jeg kan kun anbefale
denne bog, som er yderst godt skrevet og oversat fra
engelsk til dansk.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Rodric
Braithwaite:
Moskva
1941
Oversat
af Marianne Madelung
Udg.
af Gads Forlag
450
sider, 399 kr.
Gads
Forlag >
|
|
|
|
|
|