|
Af Henning Lyngsbo
Danskere i krig 1936-48 er
en antologi, hvor bidragenes små personportrætter
formelt set lige akkurat dækker
bogens titel. Der er 10 bidragydere til 6
artikler. Bidragene er for fleres vedkommende baseret på
forfatternes tidligere udgivelser med fokus på og/eller
ekstrahering af en dansk krigsdeltagers dagbog og/eller
breve. Noterne henviser
da også flittigt hertil.
En vis samhørighed mellem
forfatterne fremstår tydeligt ved en hyppig og gensidig
henvisning til hinandens tidligere artikler og
bogudgivelser. Ikke alle henvisninger synes at være nødvendige.
Bogen er på godt 200 sider, så den enkelte artikel er
på 30-40 sider. Ikke meget for det emneområde, bogens
titel antyder. En artikel er da også hurtigt læst i
bedste novellestil.
Bortset fra et par af
artiklerne kommer forfatterne
ikke særlig tæt på de enkeltpersoner,
forfatterne har valgt som krumtap. I artiklen om
danskeren Leo Kari for eksempel, - domineres Leo Kari af
forfatterens lyst - og kyndighed - til at fortælle om
Den spanske Borgerkrig. Med bogens titel in mente –
Danskere i krig – er der for lidt stof om personen og
bogudgivelsens forventelige
biografiske indhold. Denne ubalance opvejes dog
af forfatterens og Leo Karis forsøgsvise refleksioner
over Karis bevæggrunde til at melde sig som frivillig
soldat under borgerkrigen.
Bogens titel
fremprovokerer uundgåeligt et ”hvorfor” hos læseren.
Og læseren forventer berettiget, at bogen giver svar
herpå.
Det går bedre i artiklen
om rytterofficeren Hans Fenger. Her er der en god
balance mellem individet, dets forudsætninger og
omverdenen. Det samme gælder historien om SS-officeren
Per Sørensen. Men igen er der tale om et opkog fra
tidligere udgivelser. Ikke meget nyt. Over halvdelen af
noterne til artiklen om Per Sørensen stammer fra
tidligere bogudgivelser om Per Sørensen.
Uanset bogens titel er det
kun 3 af bogens 6 artikler, der beskæftiger sig med
danskere, der deltager i egentlige krigshandlinger. Det
gør bogens titel lidt misvisende. Når bogen er læst,
sidder man desuden med en lidt tom fornemmelse. Var det
virkelig alt, hvad bogens ambitiøse titel kunne byde på.
Blandt de øvrige 3
artikler, der handler om ikke-kamphandlingsdeltagende
danskere, var der kun lidt overraskende stof, som f.eks.
i artiklen om den danske leder af rekrutteringskontoret
i London, Werner Michael Iversen. Ikke mindst
beskrivelserne af konfrontationerne mellem ham og John
Christmas Møller fik øjenbrynene til at løfte sig et
par gange. Men måske bygger de omtalte konfrontationer
mere på rygterne end den skinbarlige sandhed. -
Og dog -. Personerne var begge besat af hver sin hellige
ild – og så kunne alt vel ske.
Ib Faurby´s artikel om
Danske frivillige i ”den lange krig” læste jeg med
stort interesse. Betegnelsen ”den lange krig”
stammer fra den amerikanske forfatningsteoretiker og
sikkerhedspolitiske analytiker Philip Bobbitt, der med
betegnelsen ”den lange krig” mente tiden fra 1914 og
til 1990. En periode der var domineret af kampen mellem
tre store ideologier: liberalt demokrati, kommunisme og
fascisme/nazisme.
Faurby´s gennemgang er
sober og velafbalanceret med en nøgtern placering af
Danmark i de voldsomme ideologiske kampe, der udkæmpedes
på europæisk og globalt plan. De danske frivillige
fylder ikke meget i denne lange krig. Men de var der. Og
vi vil gerne høre og læse om dem. Der er et latent
behov for sådanne biografier. Et behov hvis opfyldelse
vil gøre os bedre i stand til at forstå de mekanismer,
der får et menneske til at vælge den ultimative tilværelse
frem for den mere navlebeskuende.
|
