BogFeature
Mors hemmelighed

- På sporet af en jødisk indvandrerhistorie

Af Trine Grejsen

Karin Lützens mor var et eksotisk indslag i det bedre borgerskab i Fredericia, hun var elegant og fra Frankrig. Efter moderens død i 1998 opdager forfatteren ved et tilfælde, at moderen også var jøde, som man er i jødiske kredse, hvis ens mor er det! Moderens forældre var jøder, men det var der ingen, der havde fortalt eller bemærket, heller ikke hos morfaderen, som Karin Lützen havde besøgt flere gange.

Her begynder et tostrenget forløb, hvor Karin dels gribes af god gammeldags slægtsforskning, som måske ikke er så gammel igen, og dels gennemgår østeuropæiske jøders historie fra årsagerne til deres udvandring omkring 1900, til de i dag i vid udstrækning har assimileret sig væk i Frankrig og overladt deres synagoger til nyindvandrede jøder. Og vi kommer vidt omkring i forskning i jødernes historie, i indvandringen fra land til by, i interessen for jødisk kultur og særlige nicher på arbejdsmarkedet, deres kvarterer, museet, arkiver, foreninger etc. Der er blevet gået meget grundigt til værks i denne bog. Det er stort set hele det jødisk-østeuropæiske miljø i Paris, der er blevet genrejst, når vi følger med på vandringerne i kvartererne og på kirkegårdene og bliver præsenteret for anden forskning i emnet og beslægtede emner.

At historien bliver befolket af rigtige mennesker, sørger bogens andet forløb for, - nemlig slægtsforskningen og de dermed forbundne opdagelser. De bringer både forfatteren til vished om, at hun er jøde i jødisk-religiøs forstand, og gør hende i stand til at følge slægt og efterslægt, der viser sig at bestå af franske og amerikanske grandkusiner og en halvmoster. De kan levere den familiehistorie, hun aldrig har hørt, og som med så mange andre nedarvede historier måske er blevet lidt bedre med tiden. Forfatteren bliver som mange før hende grebet af slægtsforskning, som med arkivtekniske variationer ligner den, der har grebet mange andre, der har deres oprindelse i lande som Danmark og Frankrig, lande med godt styr på sine indbyggere og arkivalier. I Frankrig har de endog særlige privilegier for professionelle slægtsforskere, som hun da også hyrer en af, mens hun lader forfædre i det ”uordnede” og sprogligt fremmede Rumænien ligge. Det forstå man godt, der er rigeligt at tage fat på bare i Frankrig.

Kombinationen af historieforskning, slægtsforskning og personlig historie har givet en dynamik i indgangene til dokumentationen og sikkert også til vedholdenheden, men det kommer ikke til at hænge rigtigt godt sammen i fremstillingen. Det er, som om historieforskeren gerne vil have alle mellemregningerne og mange forskningsemner inddraget, og slægtsforskeren redegør som andre i faget yderst detaljeret for indviklede familieforhold. Tålmodigheden bliver sat på en alvorlig prøve, og det er synd, for det er grundlæggende spændende at få virkelige personer koblet sammen med dokumentationen, men jeg kan godt forstå den læser, der køber ”Min mors hemmelighed”, og som løber sur i forskningsdelens grundighed. Og de, der læser bogen, fordi de interesserer sig for østeuropæisk-jødisk indvandringshistorie i Frankrig eller lidt bredere beslægtede emner, bliver lidt trætte af referater fra korrespondance og beskrivelser af kindkyssende slægtninge. De skarpt adskilte afsnit gør det dog muligt at vælge den ene eller den anden del fra undervejs.

Værre er det, at ingen kilder til de arkivalske studier har fået en plads blandt referencerne bagerst i bogen. Der er ikke så meget som en adresse at gå efter, hvis man vil kigge lidt nærmere på de primære kilder. Anmelderen kan mønstre en vis forståelse for, at noter med kildeangivelser for alle dokumenter er valgt fra, og man må så bare håbe, man kan finde oplysninger nok til, at arkivet kan finde dokumentet igen, eller man kan låne Karin Lützens kopi, - hvis man vil prøve at finde et af de anvendte dokumenter. En liste over de arkivinstitutioner og de franske navne på de anvendte samlinger bør som minimum findes samlet et sted i bogen. Det ville også have pyntet med et par internetadresser til de digitaliserede samlinger, hvor vi alle kan kigge med hjemmefra og fx se Thomas Lupu, Karin Lützens morfars bror, og hans families skæbne. http://www.yadvashem.org/wps/portal/IY_HON_Welcome  

Bogen er illustreret med få ældre fotos af smilende familiemedlemmer, ingen nutidige, hvilket kan undre med de malende beskrivelser af de nulevende slægtninge, det har måske været for grænseoverskridende at bede om. Et kort, det over Rumænien, er uden tydeligt markering af, hvor de nævnte byer ligger på kortet og det er ret detaljeret. Lidt bedre går det med et pariserkort, der er det dog angivet, hvor man skal lede, men det, man skal se, fremgår ikke direkte af kortet, og det er ikke angivet, hvor kortet stammer fra, eller hvor gammelt det er.

Alt efter temperament er det småting i en ellers grundig og veldokumenteret bog med 383 noter og 16 siders litteraturliste med den refererede litteratur, der ligesom noterne er inddelt efter kapitel, så det er let at læse videre i den omfangsrige litteratur, bogen bygger på.

At Karin Lützens mor endte i Fredericia, er ”bare” et tilfælde, der gør, at bogen udkommer i så lille et sprogområde som det danske. Jeg håber, bogen udkommer i en (forkortet?) fransksproget udgave, for det har den fortjent. Her vil den tvivl være mere vedkommende både på det personlige og det nationale plan.