[sitemap]

< BogFeature

BogFeature
Hadsund - en by bliver til

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv

For 150 år siden blev der givet handelsprivilegier til den lille plads Hadsund ved Mariager Fjord. At kalde Hadsund en by på den tid ville være noget af en tilsnigelse, men udviklingen var så småt sat i gang, og der skulle komme til at ske meget i de kommende år. Kommer vi efter 1900, var der endelig efter mange års forsøg kommet en bro over fjorden, så landet syd for fjorden kunne knyttes nærmere til Hadsund – der var kommet jernbane, og for at sætte streg under pladsens ønske om og vilje til virkelig at være en by blev der afholdt en succesrig amtsudstilling i 1908. En begivenhed, der for alvor satte byen på danmarkskortet.

Det er denne historie, der er fremstillet i denne flotte og grundige bog. Altså etableringen og den første udvikling af Hadsund som by. Det var der nemlig ikke rigtig skrevet så meget om tidligere, som det begrundes af forfatterne, først med perioden efter 1880 har man gode historiske fremstillinger. Men der er nok at tage fat på i forbindelse med etableringen af handelspladsen ved Mariager fjord og alt det, der gik forud. Der berettes om de to konkurrerende købstæder Hobro og (den hensygnende) Mariager, om handels- og købmandsliv i de to byer, og hvordan man efterhånden fandt ud af, at det ville være godt for det store østhimmerlandske område, hvis der kunne komme en handelsplads længere ud mod øst ved Hadsund færgested, så bøndernes vej til marked ikke var så lang. Man fik da også i en kongelig resolution lov til at afholde marked på begge sider af fjorden fra begyndelsen af 1838. Der bliver også efterhånden bygget købmandsgård og enkelte andre bebyggelser i Hadsund, og i 1854 fik man så handelspladsprivilegiet.

Forfatterne beskriver denne proces ganske detaljeret, så man en gang imellem næsten synes, at nu går det for trægt. Men det er jo nok, fordi man ikke er lokal – og der er ingen tvivl om, at det er væsentligt at have denne grundige fremstilling – at det hele findes samlet ét sted. Så det skal der bestemt ikke indvendes noget imod – og som ikke-lokal med interesse for opkomsten af denne slags byer – ofte betegnet ”stationsbyer” – er der en masse at hente her. For det er hele processen med lokale initiativer fra de nærtliggende købstæder, lokale foregangsmænd (som især købmand Gjerløff), amtslige og statslige tilladelse og afslag osv., der oprulles, og det kan man sagtens anvende som inspiration ved beskrivelsen af andre pladser og byer.

Den grundige beskrivelse fortsætter frem til 1880, og der er næsten ikke det hus, den matrikel, den købmand, håndværker osv., som ikke sættes på plads og ind i sin sammenhæng, så man på trods af et yderst begrænset lokalkendskab alligevel efterhånden er med på geografien. Arbejdet for at få bygget en bro over fjorden begyndte så langt tilbage som i 1850’erne med talrige forslag og talrige afslag fra bevilgende myndigheder frem til den endelige indvielse af broen i 1905 – og denne lange kamp, der naturligt nok havde stor betydning for byen Hadsund og dens opland, beskrives på bogens sidste 40-50 sider. Også dette en spændende historie – og også her får vi det hele med.

Alt i alt må man sige, at Hadsund kan være tilfreds med, at tilblivelses- og den første udviklingshistorie nu er blevet beskrevet. Bogen her vil være et vigtigt – autoritativt – værktøj i arbejdet med egnens historie i mange år fremover. Og det er en rigtig ’historikerbog’, hvor der er styr på noteapparat og kilder. Og mon ikke der på baggrund af det imponerende store forsknings- og udredningsarbejde, der er lavet for at skrive bogen her, vil kunne fremstilles en række mindre artikler med vægt på ’den gode historie’. Ikke desto mindre vil bogen helt sikkert blive studeret grundigt i Hadsund og omegn, og i andre byer med en udvikling i samme stil, vil man som tidligere nævnt kunne lære meget. Ikke mindst om, hvor kildematerialet findes opbevaret. I bogens kildeliste kan man forvisse sig om, at forfatterne virkelig er kommet til bunds i materialet. Der er studeret dokumenter fra Danske Kancelli, Indenrigsministeriet og Trafikministeriet på Rigsarkivet. På Landsarkivet i Viborg er gennemgået lange rækker af kildemateriale, amts-, herreds-, rådstue- og meget andet materiale samt naturligvis materialet, som opbevares lokalt i arkiver og museer. Endeligt bør det nævnes, at ”Hadsund – en by bliver til” også fremstår som en ganske gedigen og flot bog med gode illustrationer, kort fra forskellige tidspunkter, portrætter af de centrale personligheder og – som en særlig form for illustration, hvad enten der er portrætter eller ej – personernes underskrifter. De er næsten et studie værd i sig selv. Det er nemlig fra dengang, hvor mændene virkelige havde en autograf, der i grafisk udformning signalerede magt over tingene!

 

Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen:

Hadsund – en by bliver til.

Hadsund Egns Museum
283 sider

Hadsund Egns Museum >