|
Af
Mads Christensen
Lad
det være sagt med det samme, for at der ikke må være
den mindste tvivl: anmeldelsen af denne bog byder
ligesom bogen selv på… københavneri for fuld udblæsning.
Det turde være antydet allerede i titlen, men
alligevel, nu er man advaret eller ansporet.
Martin
Zerlang tilføjer med denne bog nye facetter af en i øvrigt
mangesidet Herman Bang (1857-1912), og efter endt læsning
tænker man, at det i grunden er selvfølgeligt og på høje
tid, at netop dette tema, Herman Bang og København,
belyses og udgives til glæde for ikke mindst de
litteraturinteresserede – og særligt dem i niveauet
mellem gymnasiets sidste og universitetets første år.
Selvfølgeligt fordi Bang vitterligt havde meget med
hovedstaden at gøre, og fordi det ikke har været gjort
før.
Bang
var som så mange andre af 1800-tallets skønlitterære
forfattere præstesøn og fra provinsen, men hans farfar
var den kendte hoflæge O.L. Bang, der boede i et palæ
i Frederiksstaden, så Bangs tilknytning til København,
især den finere del, var til stede fra barnsben af.
Alligevel blev Bang student i Sorø, men derefter var
rammerne for Bang København, ja, det vil sige i det
omfang, det var ham muligt at bo og arbejde i byen. Det
var ikke nemt at være flanøren Herman Bang, og
ligefrem som skandaløs opfattedes hans slet skjulte
homoseksuelle orientering, og københavnerne var ikke nødvendigvis
venligt stemte.
Bang
debuterer som journalist med en række “Smaabreve fra
Hovedstaden” i 1878, og dén hovedstad, der
rapporteres om, forvandles og vokser betydeligt i de år;
voldene og de tilhørende anlæg sløjfes i de årtier,
og omdannes til offentlige parkanlæg, nye kvarterer
knopskyder, og også kulturliv, handel og industri er i
vækst. Teatre og andet forlystelsesliv har gode tider,
Frihavnen grundlægges tillige med en lang række af
virksomheder, der gør sig gældende indenfor
international handel, fx Det store nordiske Telegrafselskab
af den af Bang så beundrede Tietgen, tidens tycoon, der
skildres som bankdirektør Hein i københavner-romanen Stuk.
Bangs bedste roman.
Bang
er med, hvor det sker; som skønlitterær forfatter
eller som bladmand – også i eget regi - i de
forskellige aviser m.m., der efterspørges af byens nyhedshungrende
befolkning, der i øvrigt ofte kan læse om og se
karikaturer af en evigt jaget Bang. Som dramatiker, og
instruktør ved byens scener, som reklamemand for Den
store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling
på den nuværende rådhusplads i 1888, ja, faktisk tog
Bang initiativ til oprettelsen af Danmarks
Turistforening efterfølgende.
Bevæggrunde
for byens opsving kan muligvis trækkes bagud til Bangs
fødeår, 1857, hvor afviklingen af Øresundstolden gav
en uhyre engangsindtægt på 35 millioner daler, hvor
loven om næringsfrihed medførte konkurrence, hvor
beslutningen af sløjfningen af voldene blev truffet. I
samme år dannedes Privat-banken, der netop var den første
private bank, af førnævnte Tietgen. Ikke mindst den
spirende pengeverden foranlediger omkalfatringen af
Kongens København.
Zerlang
kommer omkring det hele i nogle velturnerede kapitler,
hvoraf fx det om Bangs virke indenfor pressen, og de
brillante kapitler, der tager udgangspunkt i værker af
Bang, er meget vellykkede. Og Bang? Han døde såmænd på
oplæsningsturne i Amerika, hvorfra han blev fragtet
hjem af damperen Tietgen.
Det må have været
helt i Bangs ånd.
|
|
|

|
|
Martin Zerlang:
Herman Bangs København
Udg. af Politikens Forlag
240 sider, 269 kr.
Politikens
Forlag >
|
|
|
|
|
|