Af
Per
Ole Schovsbo, dr.
phil., seniorforsker
Hvad bestiller egentlig alle de
heste, vi kan se rundt på markerne? er det retoriske
spørgsmål der er indgangen til denne
krysantemum-bombe af et værk om heste, der
naturligvis selv giver svaret: de er fritidsheste, der
sammen med os andre nyder godt af at deres arbejdsomme
forgængere i bogstaveligste forstand har trukket det
danske samfund frem til den moderne velfærd. Derfor
er der brug for en samlet fremstilling af hestenes
danske kulturhistorie.
Inden den filosofisk anlagte læser vågner
og taler om ringslutninger, tænker vi andre på
landbruget som den store hesteforbruger i årtusinder,
men får at vide at hestenes virkelige storhedstid i
landbruget kun blev perioden fra omkring 1845 og de næste
100 år frem. Dette overraskende synspunkt bringer gårdejer
og agronom Erik Ørnsbjerg Johansen i sit velskrevne
bidrag til værket. Den sene storhedstid for hesten i
dansk landbrug skyldes landbrugsredskabernes
teknologiske forbedringer og da også den målrettede
avl og import af heste. Svingploven afløste den tunge
gamle hjulplov og nye effektive maskiner som
radrenser, ringtromler, river, slåmaskiner, aflægger
og selvbindere udvikledes på de store prærier i USA
og blev importeret i store mængder og produceret på
lokale maskinfabrikker, der skød op som paddehatte. Højskoler,
landbrugsskoler og andelsbevægelsens forædlingsvirksomheder
og afsætningsnetværk kombineret med udbygning af
jernbanerne og vejsystemet. Man kunne tilføje mange
andre vinkler, bla. det sene ekko af den grundlæggende
ændring af landbrugets driftsformer, takket være
udskiftningen af jorderne og opgivelsen af fællesdriften
omkring 1800 – og at hesten i de år reduceredes til
en effektiv mobil trækkraft der efterhånden tabte
terræn overfor dampmaskiner og forbrændingsmotorer.
I Fællesskabets tid var yderområdernes
heste små og så præget af indavl siden oldtiden, at
man kunne se forskel på dem fra egn til egn, fortæller
Landhusholdningsselskabets amtsbeskrivelser fra
1826-44. I flere tilfælde fremhæver forfatterne til
amtsbeskrivelserne, at man burde bevare de lokale
heste for at sikre så mange oprindelige egenskaber
som muligt til fremtidens avl, som det skete andre
steder som fx Island, norske fjorde, Gotland, Shetland
og Kanaløerne, der har bevaret karakteristiske
hesteracer med gamle lokale aner. Men hesteavlen i
Danmark gik andre veje, som de velillustrerede
artikler i Heste
i Danmark fortæller, og det var i højere grad
magteliten end de daglige brugere, der trak det længste
strå. Efter lovene om husmandsbrugene omkring 1900 måtte
man derfor importere små heste som islændere og
fjordheste for igen at kunne levere egnede heste til
små brug.
Det er således ikke hesten der kan
takke landbruget for sin årtusindlange danske
historie, men omvendt, landbruget og andre dele af
samfundet, der står i gæld til hesten for dens trækkraft,
hurtighed, lærenemhed og skønhed. De mere end 48
artikler opdelt i 9 kapitler i Heste i Danmark beretter om hestetrukken samfærdsel og
kommunikation, hoffets og herregårdenes repræsentation,
rigets forsvar med hestetrukne kanoner og
ridende sabelsvingende militære styrker, der
tidligere bar lanser, panser og plade og tilbage i
oldtiden også pragtfuldt romersk inspirerede sadler
og seletøjer, der afløste de mere kultiske eller
mytiske optog med heste og vogne tilbage i ældre
jernalder og bronzealder, mens deres forgængere,
stenalderens vildheste, græssede i de solbeskinnede
lysninger.
Det påvises af Sara Heil Jensen, at
netop hestenes centrale placering i hedenskabets kult
og blot gjorde, at de kristne nordiske kirker forbød
de omvendte og døbte at spise hestekød, og det har
man så holdt sig fra lige til vore dage, bortse fra på
Island, hvor kirken gav dispensation, fordi hestekød
var en vigtig del af øens lidt trange kosttilbud.
Der fortælles i de følgende
kapitler om heste i arbejde og fritid, heste som
terapeutiske hjælpere, om hestenes pleje og træning,
om de håndværk der har leveret sko, seletøj,
beslag, vogne og om hestene i kunst og underholdning
ikke mindst i cirkus.
Et halvt hundrede fortælleglade
hesteelskere har således leveret et digert værk til
glæde for læg og lærd med eksorbitant høj bladreværdi
– kyndigt redigeret af etnografen og den flittige
forfatter bosiddende i Mexico, Chr. Heilskov Rasmussen
og landskabsarkitekten bag de smukke motorveje Ib Møller.
Det er ikke helt overraskende, fordi sidstnævnte
blandt meget andet har været dybt involveret i
skabelsen af Danmarks
Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg ved
Århus og er formand for Hippologisk Selskab. Som præsident
for Dansk Køre Forbund faldt det nemlig Ib Møller
naturligt at skrive pragtværket Hestevogne
i Danmark (1998), der siden er kommet i 2.
reviderede udgave. Heste
i Danmark kan derfor ses som en afrunding af mere
end 30 års entusiastisk indsats for dansk
hestekultur, der er ledsaget af fællernes hyldest.
Og hvad stiller man så op med et så
kompakt tilbud af oplysninger og information om hele
samfundet udvikling gennem tid og sted i Danmark, fra
høj til lav, læg og lærd, slagter og kunstner, set
fra de mange hesteelskeres synsvinkel ? For redaktørerne
er det ligetil: bogen er skrevet for
hesteinteresserede og hesteelskere af hestekendere,
der kombinerer grundighed og entusiasme. Men man behøver
jo ikke at samle 48 hestekyndige for at vække de
allerede vakte, og bogens sigte er da også, at den
vil ud med budskabet om hestenes mageløse
kulturhistorie til alle de, der kan lide store prægtige
bøger med lækre billeder. Netop derfor er det ærgerligt,
at de mange kapitler afrundes med en lidt summarisk og
ikke så overskuelig litteraturliste, et meget
tilbageholdende register og usikkert rod i
systematikken på de indre linier.
Heste
i Danmark er en imidlertid en leksikalsk
guldgrube, der endnu ikke overgås af internettets søgemaskiner,
selvom de har mange klassiske leksika, opslagsværker
og encyklopædier på samvittigheden. Med disse
egenskaber og præstationer skulle man tro, at den
danske hestekultur nu
var sikret og beskrevet i lang tid fremover.
Men internettet har lært os, at et bogværk er forældet,
når det forlader trykpressen. Et elektronisk medie
vil derimod kunne give løbende opgradering og status
for videreførte undersøgelser og aktuelle indslag
fra de nuværende og kommende opdagelser og
udviklinger. Derfor har bogværket Heste
i Danmark en lidt forældet men klassisk og
indtagende dimension, der griber brugeren om hjertet:
høj kvalitet i tryk, papir, illustrationer, lay-out
og ikke mindst i den smukke indbinding. Kort sagt: den
ægte vare lidt ligesom hestene. Og det kan en
internet-søgemaskine ikke levere.
