- Ekvipager fra Odense
og omegn
Af Per Ole Schovsbo,
dr.phil., Næstved
Ole Jespersens
fine lille billedbog er en kærkommen smagsprøve
på de meget store mængder af hidtil uudnyttede
fotografier fra hverdagslivet, der befinder sig på
danske museer og arkiver. Denne serie af fotografier,
som Ole har udvalgt i samarbejde med Odense Bys
Museer, fører os rundt i Odense og nærmeste omegn i
hestevognenes sidste perioder fra 1885 til næsten
1970. De seneste hestevogne var jo byernes mælkevogne
med luftgummihjul, der var læsset med klirrende hvide
flasker med farvede kapsler i trådrammer til salg på
gaden. Kusken kimede med sin lille messingklokke
ligesom Hjemis.
Vi begynder den historiske tur
med hjemkørsel af hø i Dalum gamle præstegård af
en karl, der ikke har så meget styr på det viltre hølæs.
Næste billede viser hen ved 20 spand heste linet op
foran den gamle hovedbygning på
Hollufgård, og vi skifter derefter til kørsel
til mølle med tunge kornsække, og til heste foran
tipvogne ved vejarbejde, mælkekørsel, svære
transporter på stiv blokvogn, kørsel med brænde, kød
ved havnen og
købmandsvarer i byen 1941. Købmandsvognens
luftgummihjul stammer fra en Ford-bil, der sikkert har
måttet lade livet på grund af krigstidens mangel på
brændstof. Dagvognen fra ca. 1900 som var af
omnibus-type til passagerkørsel med bagage på taget,
hestedroschen (en landauer) tager sig et hvil, smeden
skoer et par heste overvåget af et par meget
velfriserede unger, lidt skumle handelsrejsende på en
tungt pakket opsvejfet fjedervogn, der lidt stift ser
væk fra kameraet, ølvogne med forslidte kuske, et
par herrer med bowler langt nede i en jumbe,
determinerede herrer med bløde hatte på spinkle
sparkstöttinger med indhyllede fruer trukket af heste
på dage med fastkørt sne, ligesom Christian X i
Marselisborg-skovene ved Århus. Børnehjælpsdagens
pyntede optog med heste, vogn, brandfolk og politi med
uniformsjakke, mave, hjælm og snurbart. De ser
bydende og betydningsfulde på fotografen, der dog
undgår at ryste på hånden og kameraet, mens et par
tyske soldater har travlt med at skynde sig ud af
billedet i en fint bygget jagtvogn, trukket af et par
varmblodsheste. Det ser helt forkert ud – og derved
rummer billedet en væsentlig pointe om de besatte år
1940-45. Gribende er rækken af ligtog gennem Odense
bys gader men naturligvis er billedet af en forulykket
hest i Overgade sat sidst i bogen som værn mod det,
der for en kusk er værre end døden.
Det er med andre ord fotografier
af den ægte type, der trækker beskueren ind i
motivet og historien. Bliver vi bedre til at læse
fotografierne ind i de historiske sammenhænge, hvor
andre kildegrupper hidtil har været enerådende, vil
der kunne formidles helt nye sider af den spændende
danske hestevognshistorie. Den er ikke en afglans af
en meget finere europæisk kulturhistorie, men den har
levet sit eget sydskandinaviske liv i flere tusinde år.
Ole Jespersens bøger, artikler og hjemmeside (www.karetmager.dk)
er en del af denne historiske erkendelse, der tog sin
begyndelse med Ib Møllers Hestevogne i Danmark fra
1998.
