Harriet M. Hansen, Middelfart
Museum.
Det er et smukt, digert værk, man
her præsenteres for. Med en vægt på 2160 g,
shirting indbundet, smudsomslag, ordentligt papir,
tiltalende opsætning og illustrationer af en høj
kvalitet står vi her med en bog, der udseendemæssigt
matcher det eksklusive håndværk, det hele handler
om.
Det er altid lidt spændende hvad en
sådan titel reelt dækker over. Og lad det være sagt
med det samme: Det er guldsmedene, der står centralt.
Købstaden er den ramme, guldsmedene agerer inden for
- og så alligevel ikke. Mere om det nedenfor.
Indholdet er opdelt i en beskrivelse
af Horsens by og dens historie (s. 11-56), om
guldsmedehåndværket og dets produkter og Horsens i
denne sammenhæng (s. 57-119).
Værkets egentlige kerne er en
beskrivelse af hver enkelt af de 71 kendte guldsmede,
der har opereret i Horsens fra 1500-1900 i et afsnit
kaldet Guldsmededynastier og guldsmedemestre i
Horsens (s.133-302). Bogen slutter med
henvisninger og navneregister.
Ambitionerne med værket har primært
været at samle alle oplysninger om Horsens’
guldsmede med henblik på deres liv og virke. Det
betyder, at der er væsentlige korrektioner i forhold
til standardværket over danske guldsmede, Chr. A. Bøje:
Danske guld- og sølvmærker før 1870, seneste udgave
1979-82. En samlet oversigt over Horsens-mestrenes mærker
findes s. 66-67. Sammen med mange fremragende
fotografier af sølvtøj - mange af dem taget af
Henrik Wichman - både på Horsens Museum, fra
omegnens kirker og Nationalmuseet fås hermed en uundgåelige
referenceramme for Horsens-sølv fremover.
Set med øjne udefra er måske især
afsnittet om guldsmedene i samfundet (s. 123-32)
interessant. Bent Knie-Andersen viser, at guldsmedene
ikke udgjorde en særlig betydningsfuld gruppe i den
gamle købstad. De havde i reglen borgerskab i byen og
deltog som takserborgere og anden borgerligt ombud,
men intet tyder på, at de havde en særlig position i
forhold til andre håndværk og slet ikke i forhold
til købmændene, der repræsenterede købstadens øverste
lag. De var kun få i antal og for få til at få eget
lav. De var i reglen ikke særligt velstående, ofte
ejede de ikke selv guld og sølv, da kunderne selv
medbragte metal til omsmeltning. Dette til forskel fra
for eksempel 1600-tallets københavnske guldsmede, der
tilhørte håndværkernes øverste lag. Ofte startede
den enkelte guldsmed med at bo til leje. Efter nogle
år kunne han købe eget hus med værksted for så
endeligt at gå i graven uden det store at efterlade
sig. Egentlige dynastier er der kun få af, og de
omfatter kun 2 generationer. Store skemaer og kort
viser oversigter over de 71 guldsmedes bopæl, formueforhold
mv.
Helt vellykket kan Horsensbogen desværre
ikke siges at være. Selve beskrivelsen af Horsens er
ikke præget af indsigt og forståelse. Der er masse
af oplysninger, men det overlades til læseren selv at
uddrage sammenhæng og konklusioner. Hovedindtrykket
er, at forfatteren bringer alle de oplysninger, han
har, hvad enten de skal bruges til noget eller ej. Og
man starter i vikingetid, selvom bogens rammer er årene
1500-1900, og den første guldsmed, der bare vides
lidt om, er fra 1600-årene.
Man savner ikke mindst en vurdering
af Horsens i samspillet mellem de øvrige østjyske købstæder.
Hvordan kan det være, at Horsens har fremgang i
1700-tallet, når tendensen generelt under enevælden
er, at aktiviteterne samles i København, og at købstæderne
står over for en alvorlig tilbagegang. Hvorfor
oplevede Horsens en voldsom tilbagegang i
befolkningstallet 1769 til 1787, så voldsom at det
ikke i 1801 har nået 1769-niveauet? Det tidspunkt,
hvor andre købstæder blomstrede? Hvorfor bliver der
færre fattige guldsmede efter 1769, når byen oplever
almindelig tilbagegang? Bare for at nævne nogle af de
spørgsmål, der melder sig under læsningen.
Guldsmedene behandles i forhold til
byens førende gruppe købmændene. Fint nok. Men
hvordan står guldsmedene og byens øvrige metalhåndværk
i forhold til byens andre håndværkergrupper? Enkelte
guldsmede blev optaget i smedelavet. Her kunne det være
spændende at høre mere om smedene generelt. På Fyn
oplevede man, at håndværkere i de små lav kunne
blive medlemmer af lavet i Odense. Havde Østjylland
et tilsvarende mønster, der måske også involverede
Horsens guldsmede?
Bogens mange fine illustrationer er
ofte velvalgte og gode. Herlige billeder af sølvtøj,
huse og gader guldsmedene har boet i, og masser af
kort over byen gennem alle årene. Ikke alle
illustrationer er lige velplacerede, og nogle er næppe
særligt vedkommende, bortset fra at de er fra
Horsens. De fleste læsere vil dog være ligeglade og
mange fra Horsens vil direkte værdsætte værket
netop på grund af de lokalhistoriske billeder.
Alt i alt et flot værk om
guldsmedene i Horsens. Lidt for megen glæde ved
detaljer, relevante eller ej, lidt for lidt egentlig
forståelse for moderne byhistorie, og hvad de mange
detaljer skal bruges til, og derfor ofte tung at komme
igennem. Men et væld af oplysninger om sølvtøj og
guldsmede i Horsens.
