BogFeature
Industri, Industri

25 stk. dansk kulturarv

Af Brian Wiborg

2007 er udråbt til at være industrikulturens år. Et af tiltagene i den forbindelse har fra Kulturarvsstyrelsen været at udpege 25 af de væsentligste materielle efterladenskaber fra industrialismens epoke i dansk historie. Udpegningen har fundet sted hen over året, og nu bliver de 25 industriminder præsenteret samlet i værket Industri Industri. 25 stk. dansk kulturarv.

Indledningsvis introducerer konsulent ved Kulturarvsstyrelsen, Caspar Jørgensen, industriens historie i Danmark på spændende vis med blik for den forskelligartethed, som historien i denne tidsalder rummer. Industriens udvikling beskrives som en langstrakt proces, der kan opdeles i flere perioder præget af forskellige teknologier og organisationsformer. Udvikling af ny teknologi og energiforsyning er dog det drivende element i historien og danner grundlag for hans opdeling af industrihistorien i tre epoker: Dampens, elektricitetens og oliens. Afsluttende fastslår Caspar Jørgensen, at selvom man i løbet af de seneste årtier har betegnet det moderne samfund som f.eks. postindustrielt, et videns- eller netværkssamfund, så er der i nyeste tid sammenhæng tilbage til det traditionelle industrielle samfund. Samfundet er ikke blevet fundamentalt anderledes end tidligere. Ændringerne siden 1970 svarer således til de fornyelser samfundet gennemlevede i 1840’erne, 1890’erne og 1950’erne.

Efterfølgende beskrives de 25 industriminder hver især. Udvalgt hertil er 29 forfattere, der gennem deres daglige virke har et indgående kendskab til deres industriminde. Samtlige 25 kapitler er skåret over samme læst, således at bogen bliver meget sammenhængende og overskuelig. Først præsenteres man for industrimindets generelle historie, hvorefter forfatteren har udvalgt to-tre centrale fortællinger om det pågældende emne. Alle 25 kapitler indeholder, udover teksten og mange flotte og store fotos, både nutidige og historiske, et oversigtskort med præcis indtegning af industrimindet i dets omgivelser, og desuden en punktopstilling, der fortæller, hvorfor netop dette industriminde er af særlig betydning. Således får man på få sider om hvert minde både den generelle historie, den gode historie, overblikket over de fysiske rester på stedet og et udsagn om mindets særegenhed. I løbet af de 25 kapitler støder man ikke på tendenser til forherligelse af industrien. Industriminderne er beskrevet sagligt uden på noget tidspunkt at blive svulmende eller overstadigt. Der er godt nok udvalgt en række industriminder, som besidder en høj æstetisk værdi, men det modsatte er også tilfældet, f.eks. med håndværkerbyen i Valby, Lindøværftet og Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg på Århus Havn, som ikke just er en fryd for øjet. Grim industri er også industri.

Hvad angår udvælgelsen af de 25 industriminder, har man valgt ud fra en bred forståelse af, hvad industri er, hvilket fremmer et realistisk billede af den gennemgribende betydning, industriens udvikling havde for samfundet. Indenfor den mere traditionelle opfattelse af industri som produktionssteder har man som industriminder med forskelligartet lokalisering og brancher valgt Holmen, Lindøværftet, Mølleådalen, Frederiksværk, Herning, Carlsberg, Albani og Tasso kvarteret i Odense, Sukkerfabrikken Lolland, Bornholms råstofindustri, Cathrinesminde Teglværk, Aalborg Portland, De Danske Spritfabrikker i Aalborg, Danfoss, Håndværkerbyen i Valby samt Novo. Alle med hver deres særegne bidrag til dansk industris udvikling. Herudover har man valgt en række lidt mere perifere industriminder, som bidrager med andre vinkler på industrihistorien. Rud. Rasmussens Snedkerier i København som virksomheden, hvor det traditionelle håndværk ikke blev overløbet helt af industrielle arbejdsmetoder, Kødbyen i København som den landbrugsrelaterede industri, hvortil også Hjedding Andelsmejeri og Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg på Århus Havn skal regnes. Disse ydermere, og sammen med Coop Danmark i Albertslund, som repræsentanter for andelsbevægelsen. Coop Danmark er også eksemplet på en centraliseret engrosvirksomhed, og indenfor handelsområdet findes tillige Grøns Varepakhus i København. Forsyningsindustrien er til stede i udvalget gennem H. C. Ørsted Værket og Københavns Vandværk, og infrastrukturen via Esbjerg Dokhavn og fyrsystem samt jernbanelinjen København-Korsør. Således et bredt udvalg, der giver et særdeles nuanceret billede af industriens betydning for landets udvikling. Arbejderbevægelse, fabrikanter, ingeniører, uddannelsesinstitutioner og andre har tilsyneladende ikke efterladt minder værdige til udvælgelsen.

Et afsavn, man lider i den spændende læsning, er nogle overordnede refleksioner over, hvorfor det lige er disse 25 industriminder, man har udvalgt. Ingen tvivl om at alle 25 industriminder kan anses som værende af national betydning. Men man kunne også have valgt andre virksomheder i stedet for nogle af de 25, og hvorfor så ikke dem? Arbejdsgruppen bag udpegningen af de 25 minder må have gjort sig nogle grundige overvejelser og opstillet nogle kriterier, som kunne have været interessante at få tilkendegivet i bogen. I bogens forord antydes nogle kriterier for udvælgelsen, men kun med nogle meget brede formuleringer.

Industri Industri er en særdeles vellykket bog og et flot bidrag til Industrikulturens År. Den er velskrevet med høj læsekvalitet gennem de afvekslende skift mellem den store og den lille historie. Det er berigende og informativ læsning. Intet mindre end et must.