BogFeature
Hitler mod Stalin

- Kampen på østfronten

Af Karl Christian Lammers

Den svenske militærhistoriker Niklas Zetterling har i flere bøger, der også er udkommet på dansk, beskrevet forskellige aspekter af Anden verdenskrigs militære forløb. Med den foreliggende bog, der har fået titlen ”Hitler mod Stalin”, har han fremlagt en fremstilling af krigen på østfronten som den slags tvekamp mellem de to diktatorer Hitler og Stalin.

Resultatet er blevet en detaljeret, men også meget teknisk skildring af krigens militære forløb på denne front. Han har udførligt beskrevet de militære enheder, deres materiel og deres mandskab, han har skildret fronter og små og store slag, han har angivet tabene på begge side, og han har beskrevet uenigheder mellem den politiske og militære ledelse især på den tyske side. Bogen er blevet en skildring, der sikkert vil glæde enhver, der er fascineret af krigshistorie og dens mange sider. Andre vil nok mene, at det er et for begrænset sigte, når kampen på østfronten skal fortælles. For Anden verdenskrig og navnlig krigen på østfronten var andet og mere end militær- eller krigshistorie, den var også brutal udryddelseskrig mod civile og det civile samfund. Det hører vi alt for lidt om. 

Den nærværende bog viser i mine øjne begrænsningerne ved den snævert anlagte militærhistorie: når det militære forløb skal sættes ind i en politisk og større sammenhæng, der kunne forklare, hvorfor krigen på østfronten fik en helt anderledes brutal karakter end kampene på vestfronten, er der meget lidt at hente hos Zetterling. Eksempelvis beskriver han Hitlers angreb på Sovjetunionen som en total krig, hvor det sovjetiske regime skulle ryddes af vejen og områder sættes under ”hårdhændet tysk kontrol”(s. 13). Ja det skal siges! Men når han undlader at inddrage Hitlers udtalelse om, at det drejede sig om en ”udryddelseskrig”, når han ikke nævner de ordrer, der satte krigsskik og folkeret ud af kraft i krigsførelsen, når han udelader Einsatzgruppen og SS’s kamp bag fronten og Waffen-SS’ krigsførelse og slet ikke kommer ind på udryddelsen af jøderne i sovjetisk område, fremstår billedet af en konventionel krig. Det var en krig, som tyskerne og Hitler tabte, fordi de med en konventionel løsning undervurderede Sovjetunionens styrke, kampkraft og ikke mindst ressourcer. Derfor fremstår et apologetisk billede af en tysk krig, der ikke involverede Wehrmacht i de omfattende krigsforbrydelser der, som det er dokumenteret af den historiske forskning blev begået på østfronten og sovjetisk område. Zetterling gengiver reelt det billede, som Wehrmacht søgte at skabe efter 1945, nemlig at den havde kæmpet ”anstændigt” på østfronten.

Bogen er velskrevet, men det er lidt kedelig at læse om alle de tekniske forhold. Den baserer sig overvejende på tysk materiale og vestlige og enkelte russiske fremstillinger, mens der ikke er inddraget sovjetisk kildemateriale. Derfor ses kampene mest med tyske øjne, og det er mest den tyske krigsførelse, der fortælles om. Bogen bringer intet nyt i forhold til den viden, der allerede findes om kampen på østfronten - bortset fra at forfatteren mener, at man ikke kan stole på talangivelser hos sovjetiske historikere. Hans egne tal for de russiske militære tab synes overdrevne. Og han bringer enkelte soldaters oplevelser af den krig, de var involveret i. Bogen er forsynet med gode kort over fronter og slag på østfronten, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, hvad vi skal med denne udgivelse af et i sit sigte snævert svensk værk om krigen på østfronten. Navnlig i betragtning af at der findes en del fremragende udenlandske undersøgelser af Anden verdenskrig og nazismen, der ikke er blevet oversat til dansk, virker det mærkeligt, at en mindre interessant bog som denne har skullet oversættes.