BogFeature
Jane Horney

Af Steen Uffe Tommerup

Dette værk om Jane Horney er blot ét i rækken om denne myteomspundne personage fra parentesen i Danmarks historie – besættelsestiden. En i rækken tæller også for Erik Nørgaards behandling af denne del af historien, da bogen her er en omskrivning med tilføjelser til den, han skrev i 1987.

Nørgaard har følt sig kaldet til at omskrive sit værk, da han har fået adgang til materialer, der i 1987 var båndlagt i Rigsarkivet.

Jeg skal ikke her give et hverken fyldigt eller overfladisk referat af Jane Horneys levned, da dét i sig selv er en ret så bærende del af bogen. Bærende del forstået således at det er beretningen om hendes gøren og laden, der indfanger læseren i bogens univers på samme måde som Jane Horney er blevet fanget i sit eget univers og følgende undergang.

Nørgaard skriver om historien om Jane Horney, at den i sig selv er en historie der, hvis den var skrevet af en af skønlitteraturens store forfattere, ville have Hollywood-potentiale. Og man må give ham ret. Jane Horney levede et stormomsust men kort liv, hvor hun havde berøring med mange af historiens større personligheder, hendes oplevelser kan relateres til begivenheder fra den store verdenshistorie.

Jane Horney var en eventyrer og livsnyder af dimensioner, som ellers kun ses i spillefilmens verden. Hun levede fuldt og helt, gav sig selv hen og spillede på alle de heste, hun kunne, for at opnå en umiddelbar gevinst. Det er ganske sikkert, at hun ikke har skænket morgendagen den store tanke; hvilket i høj grad har medvirket til hendes endeligt. Dette i sammenhæng med at hun angiveligt har været et ganske godtroende menneske, som havde samme tillid til andre, som hun havde til sig selv. Hun stolede på det gode i andre, som hun stolede på, at det hun gjorde var godt.

Men ramt af tidens vanskelige omstændigheder, verdenskrig og generel mistilid, samt hendes frivole levnedsførelse, blev hun et offer for omgivelsernes beundring og også mishag.

Jeg skal ikke her gætte på hvad der startede eller afgjorde Jane Horneys skæbne, da dét er en del af den spændende fortælling, som bogen gennemgår. Men kerneordene er: Eventyrer, livsnyder, jalousi, erotoman og en verden i krig med hinanden og moralens trængthed. Som det kan forstås, har bogen og historien alt, hvad der skal til for at skabe en succes på lærredet.

Historien om Jane Horney har også en efterspils-dimension, hvor den blev genstand for disput mellem parter fra modstandskampen og forskere og netop filmfolk. Man sidder uværgeligt med den tanke, at når nogle higer sådan efter at forhindre andre end dem selv i at fortælle Jane Horneys historie, så må der være et fordækt spil. Efterspilshistorien er lige så meget som Jane Horneys liv, en beretning om menneskers trang til at spille højt spil i egen vindings tjeneste. Eneste forskel synes at være, at Jane Horney, som sådan, aldrig syntes at have været bevidst om sit spil.

Om bogens form kan der ikke siges noget skidt. Den bryster sig ikke af at ville være noget, den ikke er og forbliver tro mod sit sigte: at underholde og berette om en af virkelighedens personer, der lige så vel kunne have været fra fiktionens verden.