BogFeature
Efter bemyndigelse

- Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-1970.

Af Erik Helmer Pedersen

Det 135-årige, men stadige livskraftige kildeskriftsselskab har over en 10-årig periode udgivet  fembindsværket  ”Kilder til dansk forvaltningshistorie”.  Heri kan enhver med interesse for Danmarks historie 1500-1970 finde en god og dækkende introduktion til ikke færre end 469 arkivalietyper i danske og udenlandske arkiver. Ikke mindst er der taget hånd om de komplicerede spørgsmål omkring sønderjysk forvaltningshistorie. Bind I Vor gunst som tilforn (2007) dækker den rigsdanske administration i perioden ca. 1500-1750 (1800), bind II På embeds vegne  (1998)  dækker et bredt spektrum af offentlige forvaltningsområder,  bind III er nærværende arbejde, bind IV  Slesvig, Preussen, Danmark (2004) og  bind V Nordatlanten og Troperne (2007).  Hele serien kan erhverves for 800 kr., en ren foræringspris.

Ikke færre end 16 medarbejdere fra før og nu ved det danske arkivvæsen har leveret bidrag til denne bog. Vemodigt nok nåede to af dem, Margit Mogensen og Karsten Gabrielsen, ikke at se resultatet af det færdige arbejde, og værket er derfor dedikeret deres minde. Et enkelt blik over listen over behandlede områder viser klart, at ingen sektor af betydning er overset, men at redegørelsen for det enkelte forvaltningsområde kan iflg. sagens natur ikke kan være fuldt dækkende. En specialist på et bestemt gebet vil umiddelbart kunne udpege emner, endog ret betydningsfulde, som ikke er kommet i betragtning eller er omtalt lidt kursorisk. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der på ingen måde er tale om en registrant, som nøjagtigt kortlægger arkivaliesituationen på et bestemt forvaltningsområde, men om en hjælpsom vejviser ind i et stort og sammenfiltret vildnis. I et par tilfælde, Trafik og kommunikation og Social- og sundhedsområdet har det været nødvendigt at lade to medarbejdere dele området imellem sig; omvendt har en enkelt klaret hele to, Forsvaret og Personregistrering m.m.

På forhånd var der lagt den ramme om arbejdet, at bd. III måtte videreføre systematikken fra bd. II, der atter var knæsat gennem projektet Stat, Forvaltning og samfund. Hertil er dog føjet to væsentlige sektorer, Udenrigstjenesten og Forsvaret samt flere områder, der først begyndte deres virksomhed omkring 1920, kan man læse i den udmærkede indledning ved de to redaktører. Hver medarbejder har fået udleveret et arbejdsskema, en såkaldt kildebeskrivelse i 7 væsentlige afsnit, og her vil nok punkt  5: Anvendelsesmuligheder tiltrække sig særlig opmærksomhed i en bredere offentlighed, for det er jo her,  man umiddelbart kan få gode ideer til at gå i gang med egne undersøgelser. Som i en god kriminalroman udlægges straks et nyt spor: pkt. 6 Hvor findes kildetypen?, hvorefter man får en sidste hjælpende hånd gennem   pkt. 7. Litteratur.

Kildeskriftselskabet bør gratuleres varmt for den håndsrækning, man her har ydet alle med interesse for vor historie i dens mest fundamentale form. Skal et historisk bidrag holde vand, må kildegrundlaget selvfølgelig være i orden og være sigtet på objektiv basis. Det må håbes, at denne serviceydelse er et første skridt på vejen til at formidle solid arkivkundskab på en pædagogisk rigtig facon ud til offentligheden. Nærværende anm. vil da venligt henstille, at man da overvejer at gøre lidt mere ud af pkt. 6 og 7, gerne ved at afholde arkivkurser. Hvorfor ikke gøre arkivvirksomheden til et egentligt serviceområde? Det sker da allerede i et vist omfang, vil man nok svare, men det må da kunne tages op på en bredere basis, skulle man tro. En enkelt anke: Når man sammenligner de enkelte afsnit, kan man umiddelbart aflæse, hvor vedkommende forfatter personligt som fagligt har engageret sig stærkest og derfor kan yde en dyberegående vejledning.  I en del tilfælde får man derimod kun en yderst kortfattet besked, og det gælder især litteraturoplysningerne.  Selvfølgelig er der grænser for, hvor dybtgående service det er muligt at yde inden for de givne arbejdsbetingelser, men en generel henvisning til et historisk hovedværk inden for sagsområdet forekommer lidt vel magert.

En anmeldelse af denne bog må indeholde en advarsel: Har man først fået åbnet den, er man hjælpeløst fortabt!  Det er simpelthen umuligt at lægge den fra sig, før man har vendt alle 656 sider og dér set de centrale dele af forrige århundredes vigtigste kilder til historien blive sået op for ens blik på en så indbydende og lettilgængelig måde.  Uden videre dikkedarer opmures her et solidt fundament til vor moderne Danmarkshistorie, og hvad man måtte savne af periodisk og indholdsmæssig sammentømring af de enkelte bygningsdele, får man godtgjort gennem en afspejling af det yderst brogede og kaotiske billede, det virkelige liv uden for arkivernes verden udviser på  egne betingelser uden faghistorisk censur og redaktion. Når man studerer spørgeskemaet fra 1941 ”vedrørende Husassistenter, der er beskæftiget i Landbrugshjem” (s. 584f.), kan man nok forestille sig en statistisk sammenfatning af de indkomne svar og dermed konturerne af en historisk forsvarlig konklusion, men den opgave står da tilbage at vurdere, om skemaets forenkling af husassistenternes, ”pigernes” arbejdsliv i virkeligheden kan give en nutidig læser noget som helst begreb om hverdagslivets ofte så ubønhørlige arbejdskrav fra tidlig morgen til sen aften. Uden grundige arkivstudier går det ikke, kunne være bogens uskrevne parole. Og der er opgaver nok a tage fat på uanset ens vinkel på arbejdet.