Forfatterens indsigelse mod anmeldelsen af 
Det tabte land

Et svar: Sure opstød fra en subjektiv historiker

Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

To krav bør kunne stilles til faguddannede historikere, der kaster sig ud i anmeldelser af journalisters arbejde: et minimum af regulær research og fravær af private dagsordener i forhold til emnet. Faglighed og fairness må kunne forventes.

Seniorforsker Kenn Tarbensen fra Erhvervsarkivet i Århus dumper i begge henseender i sin stærkt polemiske anmeldelse af min bog Det tabte land. Anmeldelsen er lagt ud på historie-online.dk og på Tarbensens egen private hjemmeside. Nedenfor skal jeg fokusere på et par af de værste brølere.

Tarbensen indleder anmeldelsen med at harcellere over citatet ”Årets mest nødvendige bog”, som han har læst i en dagbladsannonce for ”Det tabte land” fra Gads Forlag, der udgav bogen i april i år. Hele 10 linjer anvender han på at gøre sig lystig over de ”indeklemte” reklamefolk i forlagets annonceafdeling, som han beskylder for at have udtænkt denne ”intetsigende floskel”.

Her tager Tarbensen så grumme fejl.

Citatet ”Årets mest nødvendige bog” stammer fra Hans Edvard Nørregaard-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad den 16. maj i år. At kalde formanden for Ny Carlsbergfondets direktion for en floskelmager er næppe et synspunkt, der kan argumenteres sagligt for, endsige finde mange tilhængere. Hele Nørregaard-Nielsens anmeldelse kunne Tarbensen havde fundet så let som ingenting, enten hos KD, eller på min og på forlagets hjemmesider.

Den næste store brøler leverer Tarbensen, da han erklærer sig ”ganske forbløffet over den manglende inddragelse af en lang række arkiver”. Han nævner dog kun to, Hedeselskabets og Dansk Fiskeriforenings arkiver. De skulle begge findes på Erhvervsarkivet i Århus, der er anmelderens mangeårige arbejdsplads.

Her er Tarbensen også galt afmarcheret.

Hvad angår Hedeselskabets arkivalier, så opbevares disse stadig hos selskabet selv, i Viborg, Århus, Odense og Roskilde. Alene i Odense-arkivet, som var det eneste, selskabet ville give mig adgang til, ligger der mere end 7000 grundforbedrings- og landvindingssager, som jeg gennem et halvt år har hentet de relevante oplysninger ud af. Det fremgår af min oversigt over ”Utrykte kilder” på s. 831.

Imidlertid tilbragte jeg faktisk også adskillige dage på Erhvervsarkivet i foråret 2006, hvor jeg bl.a. havde lejlighed til at hilse på Tarbensen, men indsatsen viste sig at være spildt ulejlighed.

Erhvervsarkivets materialer om Hedeselskabet er yderst sporadiske og af meget begrænset omfang. De rummer intet af relevans for bogens emne, som ikke findes bedre på Rigsarkivet i København, bortset fra to papkasser med afdøde direktør Niels Basses private papirer. Kasserne havde stået usorterede i Erhvervsarkivets kælder siden 1994, men på min anmodning blev de fundet frem og indholdet sorteret ud, hvorefter jeg fik adgang til materialet, der er anvendt i bogen. Dette fremgår ganske klart af kildelisten.

Som et gennemgående træk ved Tarbensens tekst fyger det med følelsesladede udfald, der fyres af uden nogen form for dokumentation eller eksempler. Jeg beskyldes for at have skrevet flere ”indignerede” bøger (hvilke?), og den aktuelle bog er ”stærkt polemisk” (hvor?). Forfatteren ”morer sig med at gøre op med myter om Enrico Dalgas” (bør myter ikke aflives?), og hele fremstillingen er præget af forfatterens ”udprægede tendentiøse holdning” (til hvad)? 

Den sidste brøler, der skal fremhæves, er anmelderens personlige forargelse på vegne af sin egen families engagement i bogens emne. Indigneret fremhæver Tarbensen sine oldeforældres slid på 70 tdr. land hede i Himmerland, og gør det til et kardinalpunkt, at Det tabte land ikke yder dem den respekt, som han føler, de har fortjent. Han forlanger simpelthen, at jeg skulle havde besvaret det skingre spørgsmål: ”Gjorde de naturen fortræd”? Her vil de fleste kritisk faguddannede historikere og journalister nok klø sig i nakken og sætte spørgsmålstegn ved anmelderens motiver og faglige redelighed.

Historikere og andre interesserede kan selv danne sig et regulært indtryk af Det tabte land på hjemmesiden baeredygtighed.dk, hvor der bringes regulære anmeldelser og tekstprøver. Eller allerbedst: køb bogen og læs den selv!