|
Af Sune Vangsgaard Lauridsen
Hovedparten af artiklerne i bogen
udspringer af et forskerseminar, der blev afholdt på
Sandbjerg Gods ved
Sønderborg den 22. - 25. April 2002 under titlen “Konge
og samfund - kirke og folk. De to øvrighedsmagter
i dansk senmiddelalder”.
Bogen her falder som den tredje i en række,
om den danske senmiddelalder. Den første bog lagde
fokus på hvilke forskningsopgaver der fandtes for dansk
senmiddelalderforskning. Den anden bog fulgte så efter
ved at behandle et af de forsømte områder nemlig
forholdet mellem Danmark og omverdenen i
senmiddelalderen.
Den nærværende bog omhandler så et
tredje forsømt forskningsområde. Her handler det om de
to øvrighedsmagter
konge og kirke og deres forhold til folk og
samfund.
Fra midten af 1300-tallet stod
kongemagten og kirkeinstitutionerne tæt sammen i
senmiddelalderens Danmark. Danmark havde været gennem
en periode uden konge og der havde været udbredt lovløshed
og kirkekampe. Valdemar 4. Atterdag førte dog
forhandler om at overtage kronen der var ledig. Og da
Grev Gerhard, der var den egentlige leder af landet,
blev myrdet den i 1340 forsvandt den sidste rest af
modstand mod Valdemar som konge og den 22. April 1340
blev et forlig vedtaget hvor det fremgik at han skulle
blive konge. Valdemar d. 4. Atterdag, blev hyldet som
konge af Danmark på landstinget i Viborg i 1340 og han
stod overfor en stor opgave med, at samle riget. På
denne måde blev freden sikret og der blev taget hånd
om samfundsordenen. I samme moment blev betryggede
kongemagten rammerne om kirkens virke, mens kirken på
sin side legitimerede kongens position religiøst ,
ligesom den medvirkede i landets styre igennem
biskoppernes medlemskab af rigsrådet.
Bogen søger gennem 16 forskellige
forskeres artikler at analysere på samspillet mellem de
to øvrighedsmagter. Der anlægges på denne måde en
magtsynsvinkel på det danske samfund i perioden mellem
1350 og 1550.
Bogen falder i fire dele. Første del
behandler en række artikler samfundets opbygning og
de materielle ressourcer magten hvilede på. Med
opkrævningen af Frederik I´s kroningsskat i 1524 som
eksempel belyser Mikael Venge i dette afsnit, de
konkrete omstændigheder omkring tilvejebringelsen af en
af kongemagtens vigtigste indtægtskilder, skatterne.
I bogens andet afsnit beskrives, blandt
andet gennem kirkebygninger og kirkens udsmykning,
magtens udøvelse og ikke mindst dens iscenesættelse.
Her angriber Birgitte Bøggild Johannsen, på grundlag
af danske dronningebegravelser, en side af magtens
iscenesættelse, nemlig den rituelle og monumentale.
Artiklen beskriver på en underfundig måde netop dette
afsnits område - som sagt magtens iscenesættelse.
Artiklerne i den tredje del af bogen
analyserer med komparativt perspektiv
konges og kirkes udøvelse af magt i forhold til
samfundets store flertal af bønder. Her står en
artikel ud som både informativ og ganske morsom. Per
Ingesmans artikel “Kirkelig disciplin og social
kontrol i senmiddelalderens danske bondesamfund”, behandler
en side af godsejernes retslige forhold til deres bønder.
Med en analyse af lister over oppebårne retsbøder
for hor og andre seksuelle forbrydelser på gods tilhørende
ærkebiskoppen af Lund umiddelbart før reformationen.
I Bogens fjerde del behandles forholdet
mellem almindelige mennesker og religionen. Her ses
religionen som en samfundsmagt med betydning i talrige
af dagliglivets sammenhænge. Her står især Agnes S.
Arnórsdóttir artikel “Sjælegaver i islandsk
senmiddelalder - religiøs formidling og
familiestruktur”. Her behandler hun, på grundlag
af islandsk materiale vedrørende donationer til kirken,
folkets sjælegaver som udtryk for, hvorledes de havde
tilegnet sig kirkens budskab om sjælens frelse. Hun
reflektere endog videre og kobler det med den betydning
det havde i en social og familiemæssig kontekst.
De 16 artikler i bogen danner ikke en
sammenhængende fremstilling om emnet konge og kirke i
senmiddelalderen. Der er snarere tale om punktnedslag i
, der viser en række meget forskellige aspekter af
forholdet mellem øvrighedsmagterne konge og kirke i
senmiddelalderen. Bogen afsluttes af en artikel af
konkluderende og perspektiverende art. Her har
forfatterne taget fat på det spørgsmål som må melde
når man læser en bog af denne art - findes der kun to
magtfaktorer i den danske senmiddelalder. Og i afsnittet
behandles netop dette. Forfatterne er ganske klar over
at det ville være en tilsnigelse, hvis man hævdede at
de to eneste magtfaktorer i senmiddelalderen var kongen
og kirken. Perioden er netop kendetegnet ved, at magten
på ingen måde var centraliseret. Kirken og kongen var
bare de to mest markante i et stort spektrum af magtudøvere
og magten var lokaliseret mange steder i samfundet.
Det sidste afsnit behandler altså på
en ganske nuanceret måde, det meget differentierede
samfund hvori kirke og konge samspillet for at forblive
på magten. Derved skaber afsnittet en god og
perspektiverende udgang på bogen.
Bogen Konge, kirke og samfund, er
en rigtig god indgang til et forsømt forskningsområde
og kan læses af såvel professionelle historikere som
af alment historie interesserede. Artiklerne kan læses
uafhængigt af hinanden og bogen bliver herved med et
godt arbejdsredskab i en forhåbentlig fremtidig
forskning inden for dette område.
|
