Historier fra de nyeste afleveringer til Statens
Arkiver.
Af
Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag.,
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
I
årene 1997-2006 har Statens Arkiver indsamlet 65
hyldekilometer (hkm) arkivalier fra såvel centrale
som decentrale statslige myndigheder, og har derved
indhentet et efterslæb i afleveringen af
papirarkivalier som for en dels vedkommende går
tilbage til 1960’erne, eller endog før. Det er i
sig selv en præstation som er værd at kippe med
flaget over - men bag det i sig selv imponerende tal
gemmer sig en arkivproduktion
på over 1.000 hkm, hvoraf dog 60% allerede var
kasseret af embederne (med eller uden hjemmel). Af de
tilbageværende 440 hkm stammede de 51 hkm fra før
1965; hver følgende årgang arkivalieproduktion er skønnet
til 6 hkm; og da den 10-årige afleveringskampagne, så
vidt det kan ses af bogens efterskrift, har taget
arkivalier i hus for indtil 20 år siden (den nye
generelle tilgængelighedsfrist), betyder det, at
omkr. 250 hkm er trimmet ned til de omtalte 65 hkm,
samtidig med, at de er blevet ordnet, pakket og
registreret i Statens Arkivers registreringsdatabase
DAISY.
Det
er et resultat, som alle danske historikere bør glæde
sig over sammen med Statens Arkiver; og det er forståeligt,
at man har ønsket at markere det flotte resultat med
denne bog, som indeholder 16 beretninger, skrevet af
medarbejdere ved Statens Arkiver; beretningerne
stammer alle fra de nu ordnede og registrerede
arkivmasser. Formålet er også at give historikerne
en række smagsprøver på, hvad der kan findes i de
mange hyldekilometer.
Bogens
titel er hentet fra to af bogens beretninger: Asbjørn
Romvig Thomsen fra Rigsarkivet fortæller om den tale,
daværende statsminister Jens Otto Krag ville have
holdt i 1972, hvis udfaldet af folkeafstemningen om EF
var blevet et nej; manuskriptet - eller måske snarere
udkastene - til den såkaldte ‘sorte tale’ er
nemlig blandt de nu afleverede arkivalier. Og Pernille
Ulla Knudsen, også fra Rigsarkivet, fortæller om et
‘øgenavnsregister’ fra 1923 over forbrydere,
stammende fra Vestre Fængsel, hvor ‘Krølle-Bent’
får selskab af personager som ‘Nossekrop’,
‘Hopla-Kurt’, ‘Sukker-Trine’ og
‘Sprut-Emil’. Formålet med registeret var skam
seriøst nok: det gik nemlig ud på at kunne
identificere enkelte fanger, hvis øgenavne blev nævnt
i samtaler andre fanger imellem, måske fordi de
planlagde nye kup ved løsladelsen fra fængslet; og
registeret blev stemplet ‘fortroligt’ og
underskrevet af chefen for Statspolitiet.
Bogen
indeholder imidlertid ikke blot beretninger fra
Rigsarkivet, men også fra de fire landsarkiver; fra Sønderjylland
fortælles om stormfloden på Tønderegnen ved årsskiftet
1975/76; fra Nørrejylland om anlægget af Skagen Havn
i begyndelsen af det 20. århundrede; fra Fyn om et
stridslystent byrådsmedlem fra Svendborg i
1970’erne, og fra Sjælland om overraskende fund i
arkiverne fra en buket af de såkaldte
‘mellemlange’ uddannelsesinstitutioner (lærerseminarier
m.v.).
Flere
af beretningerne handler om ‘hotte’ emner; Steffen
Elmer Jørgensen fra Landsarkivet i Viborg fortæller
således om henrettelsen af landssvigere i forbindelse
med retsopgøret efter besættelsen; og Anette Østergaard
Schultz fra samme arkiv om ‘abortsamvirkernes’
virksomhed, der findes beskrevet i Mødrehjælpens
arkiver fra det nordjyske område i årene inden
aborten blev fri i 1973.
Udenrigs-
og forsvarspolitikken forsømmes ikke: Vi hører om
statsminister Poul Hartlings besøg hos Formand Mao i
1974, og om NATO’s pessimistiske bedømmelse af det
danske forsvars duelighed i1950’erne og -60’erne -
det sidste på grundlag af dokumenter, der oprindeligt
var stemplet ‘yderst hemmeligt’. Vi kommer også
en tur til Grønland og hører om nedlæggelsen af
minebyen Qullissat i 1972.
Om
alle bogens bidrag gælder det, at de er velskrevne og
veloplagte; og bogen kan snildt læses som ren fornøjelseslæsning.
Men det dybere formål er naturligvis at gøre den
historiske verden opmærksom på de mange nye
arkivafleveringer - og man kan da filosofere over, om
der i de 65 hkm er lige så mange ‘knaldperler’
som dem, der er fundet frem til nærværende bog -
eller om arkivmedarbejderne har ‘skummet fløden’.
Man kan også filosofere over, at Statens Arkiver
foretager dette fremstød for brugen af sine
samlinger, samtidig med, at man foretager en alvorlig
beskæring af de lokalhistoriske arkivers hjemlånsret
- men det er måske at dryppe malurt i festbægeret?!
En
ting, som bogen ikke kommer ind på, men som det kan være
lidt interessant at fundere over, er, om de nu
hjemtagne arkivalier er den sidste store bølge af
papirafleveringer i Statens Arkiver. Det er vel fra
midt-80’erne, at IT for alvor kommer ind i billedet
- og kommende arkivafleveringer må derfor formodes at
komme til at indeholde en stor andel af elektroniske
arkivalier, som det bliver meget spændende at se,
hvordan Statens Arkiver vil gøre tilgængelige for
den ‘menige’ arkivbruger.
Under
alle omstændigheder er der grund til at lykønske
Statens Arkiver med den store præstation, der er ydet
gennem afleveringskampagnen - og bogen kan som sagt
anbefales uden forbehold.
En
formel ting har undret anmelderen: at Statens Arkiver
udgiver en bog, hvis trykkeår hverken fremgår af
titelblad eller kolofon! Til gengæld har man følt
det nødvendigt i kolofonen at oplyse, at det er ‘1.
udgave, 1. oplag’. Fint nok, for så vidt ... men
hvor mange udgaver og oplag mon man forestiller sig,
at bogen vil opnå?
