BogFeature
Mennesker på herregården - Lolland 1880-1960

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar Vejle Stadsarkiv

Det var mellem jul og nytår. Familiesammenkomst, og et par fynske onkler har fået øje på den lollandske herregårdsbog. Så hørte vi ikke mere til dem i lang tid – undtagen deres imponerede snak om fotografiernes skarphed, alle de detaljer der kunne øjnes – ja, man kunne skelne alle ansigter og f.eks. sidde og gætte på, hvem der mon var polakker, og man kunne undres over forskellen på livet hos det ikke-arbejdende herskab og læse besværligheder og slid i furede arbejderansigter af begge køn.

Sådan virker denne bog nemlig. Man bliver optaget af de ca. 200 flotte fotografier, der er blæst op i en størrelse, så briller næsten bliver unødvendige. Tekst er der også til, og det er da væsentligt at kunne finde ud af, hvor på øen, billedet er fra og hvornår – men det er billederne, der drager og fanger. Egentlig sjovt nok, for det er jo blot (næsten udelukkende) opstillingsbilleder, hvor herskabet eller tjenerskabet er stillet op, og det kunne jo synes lidt ensformigt. Men det er det ikke. I ansigterne – hvor nogle smiler, nogle er gravalvorlige, nogle er smukke og andre mindre opsigtsvækkende i æstetisk forstand – kan man læse hele historien om det at være på en herregård i perioden – og man kan se på forskellen gennem de 80 år, som bogen omfatter. På de ældste billeder er man mere stive og alvorlige (man skulle også forholde sig i ro i længere tid pga. eksponeringen), og jo længere op i tid man kommer, jo mere afslappede og fri i kropsholdning er folkene, især tjenestekarlene, hvis kasket på sned fortæller om moden også i arbejdsbeklædning. På billederne er også husdyr – især heste og hunde: Hesten, fordi den nu engang var et meget væsentligt og prestigegivende produktionsinstrument – hunden, fordi den så at sige var med som arbejdskammerat hver dag året rundt, også efter at hesten var afløst af traktoren. Herregårdsanlæggene med hovedbygning, produktionsbygninger og have er naturligvis også afbilledet – men det er nu ansigterne fra høj som lav, man bliver optaget af.

Og det er jo ikke så mærkeligt, eftersom bogen baserer sig på en udstilling, som nu er overstået, men heldigvis har vi så bogen her at blade i – og et mere fremragende supplement til Nationalmuseets herregårdsserie i fire bind, som blev afsluttet sidste år, skal man lede længe efter.

Bogen er delt i to. Efter en kort introduktion følger afsnittet om livet i hovedbygningen, hvor godsejeren og hans familie og tjenestefolk er hovedsagen – dernæst følger afsnittet om avlsgården, hvor vi stifter bekendtskab med tjenestekarle og -piger, forvaltere, husdyr og landbrugsarbejdet i det hele taget. Et mindre afsnit om skovarbejdet slutter bogen. 

Til lykke til Reventlow-Museet med denne udgivelse – og også til lykke til de mange arkiver og samlinger, der har medvirket med billeder fra de mange, mange herregårde på Lolland. Det er fint, at billederne er blevet samlet og formidlet på en så suveræn måde, at enhver med interesse i det danske samfunds udvikling mellem 1880 og 1960 vil være interesseret. Det er ikke til at få øjnene fra de mange ansigter på de flotte billeder!