BogFeature
Militære efterretninger - Fadæser og dækhistorier

Af Henning Lyngsbo

Bogen er 2. reviderede udgave af den i 2002 udgivne: Militære efterretningsfadæser – fra invasionen af Sovjetunionen i 1941 til Golfkrigen 1991. 

2. udgave er således udvidet med en gennemgang af den efterretningsmæssige situation forud for angrebet på World Trade Center  11.september 2001.

Gengangere er de i 1. udgave omtalte:

• Barbarossa - Tysklands invasion af Sovjetunionen 22. juni 1941.

• Pearl Harbor - Japans angreb på USA´s flådebase på Hawaii 7. december 1941.

• Singapore - De engelske, australske, indiske(m.fl.) styrkers overgivelse til Japan 15. februar 1942.

• Dieppe - Et katastrofalt landgangsforsøg på Frankrigs nordkyst 19. august 1942. 

• D-dag - De allieredes landgang i Normandiet 6. juni 1944.

• Tet-offensiven - Nordvietnams og de sydvietnamesiske Vietcongers afgørende angreb på Sydvietnam 31. januar 1968.

• Yom Kippur - Ægyptens og Syriens storangreb på Israel 6. oktober 1973.

• Falklandsøerne - Argentinas erobring af de engelske øer i det sydlige Atlanterhav 2. april 1982.

• Golfkrigen 1990 - Iraks Saddams Husseins erobring af Kuwait 2. august 1990.   

Bogen på knap 500 sider gennemgår meget detaljeret optakten til ovennævnte 10 begivenheder. Det var begivenheder, der chokerede hele verden og især de ydmygede lande. Chokerende på grund af deres omfang og uventethed.

Forfatterens grundige og detaljerede gennemgang gør det klart for læseren, at det uventede i de fleste tilfælde var en dårlig undskyldning for at have sovet i timen. Forfatteren sigter højt såvel i embedshierakiet som det politiske system med hensyn til ansvarsplacering. Det har i et vist omfang gjort forfatteren til en kontroversiel person i nogle, især anglo-amerikanske kredse ved bogens første udgivelse. Men det har ikke afholdt ham fra at frembringe den nu foreliggende, udvidede udgave.

Forfatteren – John Hughes-Wilson – er ikke nogen hvem som helst. Tidligere efterretningsofficer i det engelske forsvar. Oberst med flere stabsfunktioner i NATO indenfor efterretningstjeneste bl.a. antiterror og do. specialstyrker. Var britisk seniorefterretningsofficer i NATO- hovedkvarteret SHAPE i Mons. Er nu fuldtids forfatter. Har udgivet flere retrospektive bøger med militærhistorie og efterretningstjeneste som temaer. Ofte anvendt efterretningskommentator i BBC´s TV- og radioudsendelser. Konsulent for mange myndigheder og læreanstalter.    

Mange berømtheder bliver i bogen ristet over den ild, som forfatteren lader udspy med sine beskrivelser af de utroligt mange efterretningsfejl, historien kan fremvise. Fejl der ofte fik et ufatteligt stort tab af menneskeliv til følge. Fejl skal i bogens kontekst forståes meget bredt. De omfatter også løgne, tilsløringer, vildledninger etc.. For selvom militær efterretningsaktivitet primært drejer sig om indhentelse af optimal viden om fjendens evne og hensigt, for derved selv at kunne tilvejebringe et optimalt beredskab, så kan den indhentede viden også misbruges for at tjene magthavernes andre formål, f.eks. at løse indre politiske problemer.

Bogen har for hver at de ovenanførte begivenheder en detaljeret gennemgang af de ofte mange typer af fejl, der begåes. Ofte er det summen af flere fejl, der forårsager katastrofen. Men ellers er det typisk én fejl, der gør det. Især når der er tale om en militær eller politisk beslutningstagers fejlvurdering af de indhentede oplysningers betydning. Eller endnu værre - når han ikke får forelagt de eksisterende oplysninger – og derfor ikke kan foretage nogen vurdering og efterfølgende beslutning.

Det sidste udpensles især i afsnittet om angrebene på World Trade Center. Vi er ikke blevet klogere, resignerer forfatteren, selv om den tilgængelige informationsmængde er forøget i en ufattelig grad. Beslutningstageren sakker måske bagud i forhold til vidensniveauet i det computeriserede isenkram, der står til hans rådighed. Ikke underligt at forfatteren sætter den i fjendeland opererende agents personligt indsamlede og til beslutningstageren personligt afleverede information i højsædet.

Indhentelse af de nødvendige efterretninger er i dag blevet sværere pga terrorismens indmarch.

Nu er det ikke muligt at forudse fjendtlig aktivitet på grund af ændringer i normalbilledet hos den potentielle fjende. Der er nemlig ikke noget normalbillede. Terror er i dag globaliseret og i sin adfærd meget uforudsigelig. Om dette og fremtidens vilkår for den militære efterretningstjeneste har John Hughes-Wilson meget at sige i sin bog.

Forfatteren gentager godt nok sig selv mange gange, hvilket i sig selv gør antallet af sider større end nødvendigt er. Man får en fornemmelse af talervenlighed. Så måske udgør de enkelte afsnit et foredrag i sig selv. Forfatteren er jo også foredragsholder. Og foredrag er ikke ukendte med gentagelser. Det fremmer som bekendt forståelsen.

For at gøre bogen mere ”akademisk” (forfatterens egne ord) har han sidst i bogen, forsynet hvert kapitel med kilder, noter og relevant litteratur. Prisværdigt. Bogen er i øvrigt velskrevet med et stærkt islæt af anekdotisk, sort engelsk humor. ”