BogFeature
Nørrebrohistorier - Fra fedtemadder til Fædregruppen

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Mange mennesker forbinder sandsynligvis begreberne ‘lokalhistorie’ og ‘lokalarkiv’ med sognehistorie, mejeriprotokoller og ægsalgsforeninger. De overser imidlertid, at også byerne har deres lokalhistorie, og i de større byer kan endog bykvarterer have deres veldefinerede identitet, herunder deres lokalhistorie og lokalarkiv.

Nærværende bog er et eksempel herpå. Den er faktisk et jubilæumsskrift, idet Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv blev oprettet i 1983. Om oprettelsen fortæller to af medstifterne i bogens første artikel; den var bl.a. inspireret af “grav hvor du står”-bevægelsen (den danske udgave af bogen var netop udkommet i 1982), men blev ikke netop budt velkommen af Københavns Stadsarkiv, der med panderynken så flere “potentielle konkurrenter” skyde op i flere af byens kvarterer. “Men”, som der skrives, “Nørrebro var en bydel, der havde tradition for at gå sine egne veje - og det gjorde vi så.” Efter adskillige genvordigheder har man også fundet en tilfredsstillende løsning på lokaleproblemerne.

Bogen indeholder i alt 12 artikler - eller “historier”, der behandler aspekter af Nørrebros historie, fra det 17. til det 21. århundrede. Den tidligste historie handler om vindmøllerne på Nørrebro, hvoraf der har været 13; resterne af den sidste forsvandt så sent som i 1979. Artiklen er guf for mølleentusiaster.

Næste artikel i den kronologiske rækkefølge handler om de hygiejniske forhold - eller måske snarere mangelen på samme - omkring år 1900. Retirader i gården og etagevask i køkkenet var standarden. Sjovt nok er kildematerialet til denne artikel netop fundet i Københavns Stadsarkiv, nemlig i de pensionisterindringer som på kommunens opfordring blev skrevet fra 1969 og frem.

To velskrevne erindringsartikler fortæller om barndomsår på Nørrebro i 1930’erne og -50’erne.

I de næste to artikler fortælles om de mange butikker på Nørrebro, og om De Gamles By, i dag opdelt i fem plejehjem.

Bogens sidste fem artikler handler om den nære fortid. En læge med praksis på Nørrebro fra 1980 til 2008 fortæller sympatisk om bydelens beboere set fra hans vinkel. I artiklen “Græsrødder og lokalpolitik” fortælles om Nørrebro Beboeraktion som opstod i 1970’erne. Ejeren af “Café Blågårds Apotek” 1988-2008 fortæller om caféen som kulturelt mødested og samlingspunkt. Artiklen “Nørrebrohallen” fortæller om en sporvognsremises forvandling til bydelens aktivitetshus og multihal, og et medlem af “Fædregruppen” fortæller om arbejdet for unge andengenerations-indvandrere, som begyndte i 1997.

Anmelderen kan tilslutte sig udgivernes tak til de personer med en særlig tilknytning Nørrebro, som blev kontaktet i håbet om, at de ganske kvit og frit ville bidrage med en fortælling. Det er blevet til en meget vellykket buket af historier, som forhåbentlig kan give Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv mod på at fortsætte sin publikationsvirksomhed. Befolkningstallet på Indre og Ydre Nørrebro nåede i 1950 132.586 - og bydelen lå dermed pænt over landets næststørste by, Århus, der på samme tid havde 116.167 indbyggere. Der må helt sikkert ligge mange flere Nørrebrohistorier som venter på at blive skrevet!