BogFeature
Skandinaviske efterkommere i USA

-  Etniske grupper eller kerneamerikanere? 

Af Tommy P. Christensen

Under hensyn til det forhold, at størstedelen af den skandinaviske udvandring til Amerika skete for mere end 100 år siden, tager bogens forfatter fat på en yderst aktuel problem-stilling: Hvor længe giver det mening at tale om indvandrernes hjemlande, og hvor længe fastholder indvandrere deres oprindelige levevis, religion, politiske holdninger og værdier? Giver det mening at tale om 2., 3. og 4. generations indvandrere, eller er det en særlig dansk disciplin, der i de senere år er blevet dyrket med en påfaldende ihærdighed?

For nærværende anmelder var det virkelig en ”eyeopener”, at forfatteren kan citere en 74-årig, hvid, dansk-amerikansk farmer fra Midtvesten for følgende observation (s.157):  ”Jeg mener, at det er en del af min danske arv at være åben og tolerant... Jeg forstår at det har ændret sig i Danmark i dag.”

I de danske medier og i visse dele af den politiske retorik trives en masse forestillinger om det amerikanske samfund, højredrejningen i amerikansk politik og de store sociale problemer med hjemløse og illegale indvandrere, måske fordi en sådan vinkling af stoffet sætter de danske forhold i et mere gunstigt lys(?)

I den foreliggende bog sættes fokus på helt andre aspekter, og det undersøges, hvorvidt der for de skandinaviske efterkommere i dag nærmere er tale om en symbolsk identitet, som man selv vælger end egentlige etniske træk hos de omkring 10 mill. efterkommere?

Indholdsmæssigt udmærker bogen sig ved indledningsvis at opridse den skandinaviske udvandring til USA siden 1800-årenes begyndelse, dens udvikling og lokalisering i det nye land. Herefter gives en god introduktion til datagrundlaget og begrebsanvendelsen, hvor for eks. anvendelsen af ”race”, ”assimilering” og ”integration” i den amerikanske samfundsforskning ikke benyttes på helt samme måde, som de anvendes på dansk. Tilsvarende får læseren under overskriften ”Det amerikanske samfund i dag” en glimrende orientering om den interne migration, de hastigt voksende metroområder (med millioner af indbyggere i gigantiske, urbaniserede områder), befolkningens racemæssige fordeling og det politiske billede i dagens USA, når det kommer til moralske og etiske spørgsmål. Spændende læsning, da begreber og de faktiske forhold ”over there” præsenteres kyndigt og velovervejet som introduktion til behandlingen af de skandinaviske efterkommeres antal, bosætningsmønster samt omfanget af deres integrering i det amerikanske samfund bedømt på fire faktorer: den sociale, den kulturelle, den socioøkonomisk samt deres bosætningsmønstre. 

I bogens sidste del gives en relativ kort skildring (s.158-172) af livsforløb for en gruppe skandinaver fra staten Wisconsin i den østlige del af Midtvesten, hvor data fra en undersøgelse af high school-elever i afgangsklasserne årgang 1957, suppleret med denne årgangs forældre og børn (: Wisconsin Longitudinal Study) gør det muligt at følge de personer, hvis far er af skandinavisk oprindelse.  Takket være interviews i 2004 af disse personer kan der altså tegnes et billede af deres situation næsten 50 år senere. Det får forfatteren til at skildre (s.172), hvorledes 2. og 3. generations indvandrerne op gennem midten af 1900-tallet – efter de store indvandringsår – var optaget af at blive fuldblods- amerikanerne. Dernæst betød den kraftige nedgang i antallet af nytilkomne immigranter, resultatet af den omfattende amerikanisering af den oprindelige blandede befolkning og den økonomiske og materielle vækst en vis fokusering på etnicitet og 'bindestregs-amerikanere'. Langt de fleste hvide amerikanere ønsker stadig at dyrke historien om USA som en nation af immigranter i mulighedernes land, men det betyder næppe at de vil sidestilles med de senere års mange nyankomne...

Endelig præsenteres læseren for svaret på det gennemgående spørgsmål: Giver der fortsat mening at tale om ”etniske skandinaver” - eller er der nu mere tale om kerneamerikanere?

Afbalanceret afvejer forfatteren atter de generelle træk i det amerikanske samfund med specifikke skandinaviske, og det påpeges (s.190) hvorledes man i perioder med stor diversitet tilsyneladende har brug for at italesætte integration og indoptagelse i et samlet amerikansk samfund. Den tidligere lovprisning af det multikulturelle samfund – der for 15-20 år siden var fremherskende – er nu i defensiven. Til gengæld er raceblandingen i fortsat fremgang, og hvert 7. amerikanske ægteskab – indgået inden for de sidste to år – krydser racemæssige eller etniske skel. Især asiater og hispanics finder sig en ægtefælle af anden race, og hvide mænd gifter sig over dobbelt så ofte med en asiatisk kvinde i forhold til en sort, medens det omvendte er tilfældet for hvide kvinder. Hvad angår de skandi-naviske efterkommere er valget af en ægtefælle med oprindelse i Nordvesteuropa stadig langt det mest almindelige (75 %), og kun 3 % gifter sig med en person af anden race. 

De skandinaviske efterkommere ser nu ud til at dele sig i to grupper: en liberal og højtuddannet, der gerne bor i de nye vækstområder og evner at blive en del af et multikulturelt og raceblandet USA, og en aldrende, forholdsvis konservativ gruppe, fokuseret på den europæiske, hvide race og med en fastholden af bosættelsen i de gamle immigrantområder. Helt overordnet konkluderer Grøngaard Jeppesen nøgternt: ”Et stykke immigranthistorie er ved at finde sin endelige afslutning”. Generelt er de danske og norske efterkommere mere liberale end den gennemsnitlige hvide amerikaner, men det var republikaneren John McCain – og ikke Obama – der trak flest stemmer fra de danske, norske og svenske efterkommere...

Bogen fremtræder i et professionelt layout, er smukt udstyret med en mængde farvebilleder og har flere meget fine kort, der tydeligt viser, hvor enormt USA er med sine 48 stater i det centrale Nordamerika, fordelt på fire hovedregioner og ni delregioner. Tilsvarende er de skandinaviske efterkommere kun en dråbe i folkehavet (i 2008 lidt over 10 mill. ud af en samlet befolkning på godt 300 mill. amerikanere), men det gør ikke bogens tematik mindre væsentlig i en tid, hvor den etniske mangfoldighed blomstrer både i Danmark og USA.